1948-06-01

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Xxx
Modt. 3’ Juni 1948.
(min 44 års bryllupsdag – m. Alfred!)
Mors + Dis’s ophold (8 dage?) nej 10 dge [”nej 10 dge” indsat over linien] på Nyborg Strand
er omtalt.
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 12
Hareskov.
26-2-2000.
Bibbe-Kerteminde.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
Lindøgaard Dræby St, Fyen.
[Trykt på label:]
F.E. BORDIN A/S KBHVN
MÆRKAT NR. 3976
Dansk Sømandsmission i fremmede havne

[I brevet:]
Lindøgaard 1_ste_ Juni 1948.

Kæreste lille Dis
Tusind Tak for dit lange gode Brev i Gaar. Ja, godt skriver jeg, men det var da nu langt fra godt, at du igen fik de Mavesmerter. Jeg synes, at naar det holdt op allerede paa 2den Dag, da vi kom til Nyborg, var borte alle de 11-12 Dage, du havde Ferie og du ["du" indsat over linjen] fik det igen, saa snart du begyndte at arbejde, saa tyder det rigtignok stærkt på, at det er det legemlige Arbejde, du ikke kan taale – og det er saa sandelig ingen Trøst. Du husker nok, at jeg formodede det var nervøst, men hvis den Formodning var rigtig, så skulde man tro, at den Restitution, som Ferien gav dig, skulde have været længere, saa du ikke øjeblikkelig skulde faa de Smerter igen; med mindre naturligvis, at det virkede som et Chok for dig at finde Huset i Uryd ved din Hjemkomst?? Hvis det var Tilfældet, kunde det maaske alligevel være en rigtig Diagnose med Nerverne. Men godt, at han vil indlægge dig og faa det rigtig undersøgt. Det er rigtignok skidt, lille Dis, for det tager jo altfor meget paa dine i Forvejen svage Kræfter. Gud være lovet, at Jomfru Marie vil tage med Jer til Småland, så du ikke behøver at skuffe dem. Gid I dog nu kunde faa lidt godt Vejr, saa maaske de gode Traveture i det underskønne Vejr vil hjælpe dig. Hvor sødt af Axel at han fik lavet alt det i de to Stuer, mens du var borte – ja Lauritz skal nu være godt vaagen, om han skal naa at stikke Axel som Ægtemand.
Ja, du har rigtig nok Ret i, at det var en liflig Tid, vi havde, og det er jo ikke alene mens det staar paa, at man har Glæde af det, jeg tænker saa tit paa det og gen-nyder det. Jeg er lige ved at give de to liflige Stunder i Feriehusets Solkrog Prisen, hvor var der dejligt og fredeligt og smukt. Ogsaa Markvandringen ved den nedlagte Rævefarm, og Siestaen paa den stille Sportsplads – ja, det var jo dejligt altsammen. Og selvfølgelig først og sidst Samværet med vi to alene, det gaar kun alt for sjældent paa. Ved du, hvad vi maaske kunde have gjort – men ikke gjorde: at forhøre os om et eller andet Sted der, som ikke vil have 17 Kr. om Dagen, og som alligevel er i Nærheden af Skov. Egentlig kan vel baade du og jeg nok nøjes med at have Strand lidt paa Afstand; se den kan man jo altid der i Nyborg. Gid man var rigere.
2)
Ja, Glorupopholdet var en Oplevelse; den rent ud sagt overraskede mig; jeg havde ikke tænkt mig, at vi havde faaet saa meget ud af den, jeg har heller aldrig været Titte paa saa nært Hold eller vidst, at hun var et saa betydeligt Menneske for det er hun jo absolut jeg har aldrig vekslet Brev med hende, det er altid Nina, den søde gode Nina, som jo ikke rangerer just saa højt intellektuelt set. ”Hun japper saa meget i sin Tale”, skriver du, ja, det er saa karakteristisk, men det er intet imod, naar man taler i Telefon med hende; saa spørger hun om et eller andet, men uden at høre Svaret kvidrer hun videre, og ud over al den Kvidren bliver det ikke til noget. Men trods Slægtsfølelsen over for Titte, er der nu meget som skiller hende fra os i Meninger; lagde du f. Eks. Mærke til den Foragt hvormed hun omtalte Fredsforeningen, som dog er Fredsbestræbelser fordi det, de gør og vil, er at opdrage Mennesker til at føle Fredsvilje, de begynder efter min Mening netop der, hvor der skal begyndes: at prædike Fredshigen ind i Menneskementaliteten, og det er nu et lidt trist Standpunkt at foragte det; og meget militært indstillet kan du tro, de er. At de er ortodoxe med Religionen, synes jeg ikke gør noget, det er jo et privat og beundringsværdigt Anliggende – nu vrøvler jeg – jeg mener, at det sikkert er deres Religion, som faar dem til at være saa gode, som de er og saa redebone til at yde deres Medmennesker Hjælp, og det er jo da beundringsværdigt. Det smukke Forhold som er mellem dem er jo et helt Mønster for Søstre, selv du og jeg, som staar hinanden saa umaadelig nær, kan af og til ”skurre i lidt” Den daarlige Smag søm stødte dig en Del, ser jeg slet ikke; det er simpelthen Glorup, som det altid har været, og hvor langt ["langt" overstreget] jeg har færdedes langt mere end du; hvem ved, om deres Smag ikke godt kunde være udviklet, hvis de nogensinde havde været ude for lidt Paavirkning i den Retning; vi har jo anderledes færdedes i Kredse, hvor god Smag er det normale. Det har altid glædet mig, at Agraren har saadan en god Smag; ja, den er langt sikrere end min, for det betyder jo meget og er et stort Plus ved et Menneske, at han eller hun har en god Smag.
Ja, hvor Bibbe dog er lykkelig, Og hvor Lauritz er et henrivende Menneske; jeg kommer til at holde mere og mere af ham for hver Gang jeg er sammen med ham, der var
3)
noget helt overjordisk ved ham den Aften, da han saa varmt, saa klart og saa enkelt fortalte os om [”om” indsat over linjen] om sin religiøse Indstilling; det gik igennem mig: hvor jeg dog elsker dig Lauritz, og hvor du er et vidunderlig Menneske. Du sagde ved den Lejlighed ”Det er nu din Vej, Lauritz, og jeg må sige, at hvis jeg kunde være saa lykkelig overhovedet at have en Vej, saa vilde jeg helst have den, han der viste os. Apropos – det om at have en Vej – Elle har fortalt mig, at hun en Gang sagde til Pastor Helms (Valgmenighedspræst i Kjerteminde og en udmærket Mand): Hør Pastor Helms, kunde De dog ikke prøve at omvende mig, for jeg vilde saa gerne omvendes”, men det mente han nu ikke, at han kunde, sagde Elle, saa det blev ikke til noget. NB: Elle sagde det ikke for at være vittig, men i fuldt Alvor. Ligner det ikke Elle? Det var kedeligt, at du ikke fik set lidt mere til hende, men du kan ellers tro, jeg fortrød ikke, at jeg ikke havde overtalt dig til at blive her på Lindøgaard, for her har været saa isnende koldt. Jeg har slet ikke prøvet at varme Dagligstuen op, men er flyttet herned i Spisestuen igen. Varmt har her dog ikke været, for vi har forlængst faaet Sommerfyret i Komfuret, saa det giver kun en Smule Lunkelse her ind, men dog nok til at jeg har kunnet klare mig, [komma overstreget] med Vinterkluns paa og mit gode varme Tante Else-Tæppe om mig. Det var nu rart, at du naaede at faa Ungerne at se og morsomt at du syntes Lise var sød. Jeg havde hende hele Dagen i Gaar, og hun var saa henrivende, den glade lille Unge. Hun er saa pudsig med alle sine voksne Udtryk, f. Eks. sagde hun i Gaar, da hun drak Mælk: naa da, hvor jeg bæller i mig, hendes Ordforraad er vist nok ret enestaaende af et Barn paa 3 Aar; og saa er hun et lille Følelsesmenneske; da Agraren fulgte hende hjem i Gaar, lagde hun sin lille Kind paa hans Haand da han gik med hende ved Haanden, saa op paa ham og sagde: jeg holder saa meget af dig. Var det ikke sødt? - - Jo Tak, lidt Regn har vi da faaet, jeg antager lidt op imod 20 Mm. og det har rettet Afgrøderne godt op. Jeg havde en herlig Formiddag i Gaar – nej, i Dag, hvor vi har haft rigtig et yndigt Maj-Vejr. Agraren satte Molly for Giggen og kørte mig rundt i Markerne helt ud i den yderste Fold og saa ad Strandkanten hjem, det var en vidunderlig Oplevelse
Ja saa kun tusinde Hilsner baade til dig og Axel! Rejser I saa d. 13de Juni? Din Junge.

[Skrevet på bagsiden af første side; fortsat fra ark 2:]
han kunde ikke vide at Manden var usikker, han var ansat og havde været det længe i det Firma hvor han havde købt Malkemaskinen Men han – Manden – havde snydt i Skat og faaet en Bøde paa 20.000 Kr. og det kan han ikke klare. Men de kan jo
[Skrevet langs venstre margen på bagsiden af første ark:]
ogsaa lade være med at snyde! Ja saa kun tusinde Hilsner baade til dig og Axel! Rejser I saa d. 13_de_ Juni? Din Junge

[Skrevet øverst på hovedet på ark 2:]
Nu bliver det vist ikke til mere, lille Dis, for denne Gang, lad mig tilsidst sige dig tusind Tak for det gode ...
[Skrevet langs venstre margen ark 2:]
mest 1150 Kr til Termin idet han solgte ...
[Skrevet på hovedet øverst på bagsiden af ark 2/s. 4:]
Naar Dr. Bech siger, at hele Hareskov vist er et usundt Sted at bo, saa er der dog alligevel lidt om vores Snak, selv om det ikke netop gælder selve Jeres Hus; men du ved nok, at siden jeg fik at vide, at der aldrig er Aftentaager har jeg taget mine Ord
[Skrevet langs venstre kant på forsiden af ark 2/s. 3:]
i mig; Erikshaab var sikkert ogsaa et meget usundt Sted at bo, men der var vi jo nu en Gang, saa derved var intet at gøre.

[Skrevet på hovedet øverst på bagsiden af ark 3/sidste side:]
han kørte langs Kartoffelrækkerne for at jeg kunde se 3 Klyder, som ligger paa Æg; den ene blev liggende paa Reden skønt vi holdt stille, ikke to Alen fra den, den anden gik fra Reden
[Skrevet langs venstre kant på forsiden af ark 3/næstsidste side:]
og stod og skældte ud lige ved Vognen; det er nogle aldeles henrivende Fugle med deres høje fine Ben – Agraren sagde ogsaa, at det var en Oplevelse at se dem saa nær, en Opl. som ikke mange fik.