1895-03-13

13de Marts
Piazza Donatello 10

Kæreste Mor!
Mange Tak for Dit sidste lange Brev, som jeg blev vældig glad ved. Det var jo en sørgelig Meddelelse med Muntermand og jeg skrev vist netop noget om ham i Faders Brev. Jeg gad vide, om I saa var paa Glorup, jeg sendte Brevet dertil, da du havde skrevet det i Dit forrige Brev. - - For en Timestid siden tog Lud og Berta af Sted paa en lille Rejse til Genua; de skulle der mødes med B’s Far og Søster Emma og rimeligvis være der sammen med dem nogle Dage. Saa tager ”Fader Bernhardt” til Monte Carlo en 3-4 Uger og Emma kommer med herned. Berta var henrykt naturligvis. – I Aftes fulgte vi Ring paa Banegaarden; han kommer vist desværre ikke gennem Odense alligevel, han havde ellers lovet at gaa op og hilse Christine fra mig, det havde ellers [overstreget: ellers] været forfærdelig morsomt. – Ring vil jeg savne umaadelig meget, vi spiste Frokost sammen hver Dag, han malede ogsaa paa Ufficierne. – Min Cape mangler jeg desværre ikke saa lidt paa endnu, det er et sent Stykke Arbejde. Nu skal jeg hænge vældig i disse Dage, mens de andre ere borte. – Nu lader det for alvor til, at Foraaret staar for Døren, Vejret er meget omskifteligt, men af og til have vi en dejlig Foraarsdag og vi plukke hver Dag en halv Snes Violer inde i Haven. – Naar det bliver rigtig smukt Vejr, vilde jeg gærne være færdig med min Cape. Lut mener ganske vist, at jeg lærer saa meget af det, at jeg strax skulde tage fat paa en til, men det tror jeg da ikke, jeg kan bekvemme mig til, jeg maa vist ud at lave nogle Afskedsbilleder. – Baade Konsulens og Baccis ville have mig op mens jeg er alene, men jeg har sagt nej Tak; jeg vil være flittig og skal desuden passe et Lerarbejde af Luds. Og kun spise og sove deroppe vil jeg dog ikke, naar jeg ellers skal være nede i Byen hele Dagen. - - I Aften skal jeg dog derop, det er Helligdag i Morgen [tilføjet over linjen: i Morgen] og vi skulle ned i "Cascelunerne" [det andet "c" i ordet tilføjet over linjen] at se Prinserevy, ogsaa Zioen Fru Pelle og Beckett. Det er ikke umuligt, at jeg kan komme til at rejse hjem sammen med Becket, han rejser rimeligvis sidst i April; vi talte om det i Gaar, han vil ogsaa gærne have Selskab. - - Han var her i Aftes til en lille Afskedsmiddag for Ring: udmærket Suppe, Æggekage, Lammesteg [overstreget: steg] Kotteletter med Kompot, Ost og Frugt. Vi havde - - - her kom Fru Bacci, nu kan jeg ikke huske hvad jeg begyndte paa. Det sinkede [tilføjet over linjen: sinkede] mig for Resten, nu kan jeg desværre ikke naa at faa Brevet af Sted, saa bliver det nok først i Overmorgen.
Næste Dag. Jeg er kommen tidlig hjem, jeg kunde se, det kunde lade sig gøre at naa at faa Brevet af Sted i Dag, og saa syntes jeg det var en Skam ikke at gøre det. – Der er omtrent en Time, der kan da naas en Del i den Tid. – Revyen var for Resten sjov; det blev mod al Forventning straalende Vejr, saa det hele tog sig brillant ud. De italienske Militær er nu meget smukke, deres Dragter meget smagfuldere end vore. Der er et lille morsomt, kaldet ”Berseilli creme” [spørgsmålstegn over begge ord]; deres Dragter ere meget fixe, særlig deres Hatte [tegning] der sidde strærkt paa ”Snur” og ere prydede med en mægtig Dusk Hanefjer. De ere vældig raske og kvikke og uddannes særlig til Løb. – Efter ”Revista”en gik vi lidt længere ud, hvor der slet ingen Mennesker var, for at opsøge os et rart Sted at spise Frokost paa. (”Kasjinerne”(udtales således) er et Slags Langelinie for Florentinerne; de strække sig langs Arnoen et Stykke udenfor Byen. Der er hver Eftermiddag Promenade af alle de fine Florentinere, mange i pragtfulde Ekvipager, samt Musik paa en stor aaben Plads. Længere ude er der fuldstændig landligt og henrivende smukt. Der er lange Alleer, Strækninger af Skov, og dejlige Enge.) Vi fandt et herligt Sted til Frokosten, en lille solbeskinnet Eng, der var saa fuld af smaa Krokus, at det lignede et Tæppe, aldeles som naar Skovbunden hjemme er fuld af Anemoner, kun at Tæppet her var lyseblaat! Det var et bedaarende Syn. Jeg plukkede naturligvis en Masse og besluttede at sende en Hattefuld hjem; men jeg kan se, de ere altfor sarte, sender her en Prøve. Er den ikke henrivende. efter [overstreget: efter] Frokosten, som [overstreget: som] var udmærket, Fru B. førte Kød og Vin og Fru Pelle og jeg Sardiner Brød og Kager. – Hvor vi nød Tilværelsen derude, Solen skinnede, Fuglene sang og alting duftede af Foraar. Vi lærte dem at lege Enke, det morede dem kosteligt, Majoren (der er bleven Oberst) er en gammel Knop til at løbe, han og jeg var sammen hele Tiden, vi opnaaede ”Sølvbryllup” mens alle de andre skiftedes til at være Enke. Pigen Erminia er storartet paa en saadan Tur, hun bliver et andet Menneske, naar hun kommer ud hvor der rigtig er landligt, helt vild af Henrykkelse. Saadan var hun ogsaa oppe i Acone. Hun og jeg havde spillet ”berde”, en Slags Filipine, der bestaar i at man stadig skal bære en lille grøn Gren hos sig, som man kan tage frem, naar den anden siger ”verde fruori” (= ”frem med den grønne”). Hun kom ind og skulde overrumple mig i Morges paa Sengen, men jeg halede den triumferende frem fra Hovedgærdet. [overstregede ord] – Lud og Ring snød med den Aften, de skulde lave. De gav den i Stedet inde i Byen, det var om Aftenen paa Faders Fødselsdag. Om Eftermiddagen havde vi været ude alle 4 at se en Majolikafabrik. Der opdagede vi et kønt Krus, men det var temmelig dyrt, 6 Lire, saa købte vi det i Forening og besluttede at kaste Lod om det. Det gjorde vi, da vi kom ind paa Restaurationen og jeg blev den heldige, der fik den lille Seddel, hvorpaa der stod ”Krus”. Jeg var henrykt og indviede det strax, saa Faders Skaal blev drukket standsmæssigt af den mægtige Pokal. Lud holdt en lille Tale. - - - Jeg skrev til Frk. Sperlings Fødselsdag og sendte hende de første Anemoner jeg har funden. – Du maa endelig hilse Tat Mimi mange Gange for hendes lange morsomme Brev. - -
Have I Vinter E [udstreget: E] endnu? Jeg glæder mig saa forfædelig til at faa to Gange Foraar i Aar. Du ved ikke, hvor jeg nyder Tilværelsen i disse Dage meget, meget mere end i Fjor ved denne Tid. Den Gang var jeg saa tit gnaven og følte mig ensom og trist, i Aar nyder jeg det fuldt ud; og i Løbet af en 8 til 14 Dage bliver det hele jo endda meget smukkere, naar Mandeltræerne begynde at blomstre osv. –
_ Nu maa jeg desværre slutte, jeg venter mig næsten en lille overhaling over dette og de sidste korte Breve, samt at Du har ventet dette et Par Dage, men her har været saa meget Uro de sidste Dage. – Pengesagerne maa jeg vente med til næste Gang,nu [overstreget: nu] – Naa jeg maa slutte nu. 1000 kærlige Hilsner! Jeg kan ikke naa at læse igennem. –
Be
14de Marts – 1895.