Menu

Fynboerne

1891-9

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Laura Warberg

Dokumentindhold

Alhed Larsen er tilbage på Værnehjemmet og porcelænsfabrikken. Christian Brandstrup har fået arbejde hos Fenger og lejet en lejlighed på Mathildevej.
Alhed kan få et værelse hos Fru Laudrup fra 1. november. Det koster 39 kr. pr. måned inkl. skopudsning, petroleum og ekstraforplejning. Der er plads til, at Johanne også kan bo på værelset og plads til Alheds tegneri.
Alhed har lavet en vase med gladiolus.

Transskription

Torsdag Morgen Kl 7½
(drukken The 7!)

Kæreste Moder!
Nu er jeg atter kommen til Ro i mit elskede Værnehjem og i Gang med Arbejdet paa Fabrikken. De første Par Dage var Humeuren sløj, men ved Brandts Hjælp kom jeg hurtig til mig selv igen. - - Brandt og Onkel Chr. tog imod mig paa Banegaarden; denne si[udstreget bogstav]dste har faaet noget Arbejde herinde paa en Fengers Kontor, og lej[t udstreget]et en Lejlighed paa Mathildevej[oversteget komma] ved Fasanvejen. Omtrent til Nov. flytter de herind. Jeg var hos de gamle første Aften; jeg syntes Bedstefader havde det ret godt. Onkel Lut fik jeg ikke Fingre i, jeg saa ham kun flygtig. –
Eftermiddag.
Jeg maa forholdsvis hurtig slutte af, hvis jeg vil have Brevet af Sted i Eft, hvilket jeg gærne vil. Jeg har har [har udstreget] haft en Del at løbe om nu siden jeg kom fra Fabriken, idet jeg staar i Underhandling med Lautrups derovre om et Værelse. Sagen stiller jeg saaledes: til Nov. kan jeg faa et stort luftigt og lyst Værelse med Sovesofa; det koster imidlertid 39 Kr. (om Sommeren 35 Kr.) hvilket jo er lidt mere end jeg havde tænkt, men naar man tager Petroleum, Skopudsning Extraforplejning og sligt i Betragtning bliver det vist det samme. Endvidere er dertil at bemærke, at Værelset er saa stort at Joh. og jeg kan dele det naar hun kommer ind. Saa vidt jeg kan se er det i alle Maader et fortrineligt Logi, der P [P udstreget] bor kun 2 unge Piger, den ene forhenværende Værnedame, den anden læsende til Alumnelærerindeexamen – Jeg vilde gærne have haft det afgjort i Dag, men jeg har haft Uheld med mig, Fru Laudrup var ikke hjemme, da jeg var derovre og Frk. Rosenørn ikke heller, da jeg var nede hos hende. Jeg glæder mig ellers meget til det, navnlig for at faa Plads til noget Tegneri. Frk. Oppermann har allerede lovet mig, at jeg maa laane et Hermeshoved, som hendes Broder har, at tegne efter – Oktober Maaned kan jeg heldigvis nok beholde mit Eneværelse; det er rart da Værnehjem og Dobbeltværelse tilsammen vilde være uudholdeligt. - - Fabrikken er det samme herlige Sted som altid, det var morsomt,["," overstreget] at se Kammeraternes igen; Arkitekten har jeg ikke set endnu, han er paa Jagt i Fyn og kommer først hjem si[i udstreget]dst i Ugen; jeg har lavet en vase med Gladiulus, (ulæseligt ord] – Nu ikke mere for denne Gang – Skriv nu snart jeg længes efter Brev! Hvordan er det med Chr.? Hils hende og alle andre 1000 Gange fra Din Alhed.

Kan du ikke sende mig noget Brevpapir, jeg er udgaaet som Du ser Havde tænkt at stjæle det og Frimærker, men glemte det

Omtalte genstande

Alhed Larsen har malet en vase med gladiolus på porcelænsfabrikken

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Alhed Larsen flyttede ind hos Fru Laudrup 1. nov. 1891, og i dette brev skriver hun, at hun har truffet aftale om denne bolig, men hun er endnu ikke flyttet ind.

Værnehjemmet Bethania

Fremgår af indholdet

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2185

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer