1894-04-01

Consolato di Danimarca
"Bello scuardo"
Italia Firenze
1ste April

Kæreste Mor!
1000 Tak for Extrabrevet, som jeg fik i Gaar. Det var uhyre velkomment, da det kom midt i alt Flytteroderiet, der ikke var videre opmuntrende, og det var frygtelig morsomt at høre saa udførligt om Ederes [det sidste "e" i ordet overstreget] Paaske. - Dette bliver ikke noget langt Brev paa Grund af vor Flyttetravlhed, men jeg er nødt til at skrive i Dag for at varsko Dig med min nye Adresse, da jeg ellers er bange for at blive snydt for mit Fødselsdagsbrev. - Jeg glæder mig umaadeligt til at faa en Del Breve den Dag, I kan nok lade være at [et overstreget bogstav] byldre jer sammen i en Konvolut, men spendere et Par paa mig. Jeg vil bede Dig om at kommandere de andre til at skrive til mig baade de smaa, Plangert og Elle, den utro Unge. Jeg betaler ikke extra for tre Ark. - Nu har vi sovet to Nætter paa det nye Sted, men vi ligge endnu i et farligt Rod, den lille Frue har ikke Din (á min!) Evne til at lede Arbejdet. - Vi ere ogsaa alene tre om det, de skulde have en ny Pige [overstregede bogstaver] heroppe men har ingen faaet endnu. Vi faa det for Resten ganske yndigt her. Nedenunder er der Spisestue, stor og pæn Køkken; og her paa 1ste Sal er der ovenfor Trappen et stort Rum, der skal laves til en Slags Havestue med grønne Planter o.sv.; en nydelig Dagligstue, meget stort Soveværelse og endelig et Værelse, der skal bruges til dels Fotografværelse og dels Malerværelse for R. Dett ["Dett" overstreget] Disse tre Stuer er paa den enne [det sidste "n" i ordet overstreget] Side Trappeværelset, til den anden Side er mit Værelse. Dette er et meget stort Rum, højt til Loftet, lyst og luftigt! Af Møbler findes her en stor Sovesofa, som jeg sover udmærket paa, et Bord med Silketæppe paa, og et lille Tæppe under, en Puf og en dejlig stor Kommode med Marmorplade. Jeg kan faa det yndigt, naar jeg faar det ordnet rigtig. -
[Et overstreget bogstav] Det var rart at Blomsterne kom nogenlunde godt hjem. Jeg havde selv plukket dem alle. Dette vilde jeg have skrevet paa et Brevkort, men kunde ikke komme ud at faa fat paa noget, da Fru R. pludselig blev syg og maatte gaa i Seng af Influenza. Dette har jeg ogsaa haft, mit sidste Brev blev skreven Morgenen efter en næsten søvnløs Febernat; da jeg var færdig med det, gik jeg i Seng og laa to Dage med Feber og Blegner i Halsen. Rottbølls var meget omhyggelige for mig og frygtelig elskværdige. De skiftedes til at komme ind med Mad til mig, den ene med Formaden, den anden med Eftermaden og den sidste Aften, da jeg ikke havde Feber mere, drak de The inde ved min Seng og bagefter læste Manden højt i "Peter Paars". - Vi har ikke videre godt Vejr i denne Tid, det har været koldt og blæsende og nu skal vi vist have Regn. - Pakke og Tøjspørgsmaalet maa jeg hellere vente med at føle mig hjemme og veltilpas; de kalde mig "Missen" eller "Mis Be". Jeg kan (derfor) grulig godt lide dem, skønt vi egentlig slet ikke sympatisere eller passer videre godt sammen. Han er mig lovlig tør og akkurat, - næsten lidt for dannet -, og Fruen er lige det modsatte. Hun har tillige en hel Del Unoder, men hun ved det og vil gærne vænnes af dermed. Hun har aabenbart stor Respekt for mig og vil gærne have mig til at sige, naar jeg synes hun gør noget forkert. Det gør jeg ogsaa, mest ved at fortælle hende om nogen, jeg kender, der ikke er saadan. Hun bruger en Del at blive gnaven og urimelig over rene Smaating. Men saa forleden fik hun et lille Foredrag om at min Moder næsten aldrig var i daarligt Humeur og det, skønt hun havde meget mere om Ørerne og tillige et mindre let Sind end lille Fru Pelle, og at jeg nok trode, det meget var af dén Grund, vores Hjem var saa hyggeligt og yndigt. Hun hørte til i Andagt og erklærede til Slutning, at hun vist kunde lære meget af min Moder, hvilket jeg i mit stille Sind gav hende stærkt Ret i. -
Men som sagt, jeg kan frygtelig godt lide hende, og jeg synes, hun allerede er bleven lidt flinkere, hun har trængt forfærdelig til Selskab, det lille Skind! - Forleden Aften blev hun inviteret med nogen i Theatret, det var en voldsom Sto ["Sto" overstreget] stor Begivenhed. Saa var der jo ikke andet for at gøre end at Manden og jeg maatte gaa ud paa Sjov sammen. Da vi havde afleveret den lille ved Theatret Kl. 8, gik vi paa Jagt efter Lud; vi undersøgte et Trattori, hvor han plejer at spise og 4 andre der i Nabolaget, men uden Held. Saa drev vi ind paa en stor nationalagtig Kafé med Musik. Rottbøll gav Kaffe og Kager og bagefter Is, og vi sad og havde det voldsom hyggeligt. Saa Kl. henimod 11 ser vi to Personer komme gaaende ned gennem Lokalet for at gaa ud; det var en ung Maler Find og - Lud. De havde været der hele Aftenen, men vi havde ikke set hinanden. Det var et meget grinagtig Træf, da det er et Sted, hvor baade Rottbøll og Lud meget sjældent komme. - Der var endnu en Timestid, til det var forbi i Theatret, vi fulgte derfor Lud hjem og drak et Glas Marsala paa hans Værksted.
- Jeg er meget fornærmet over at Elle ikke skriver til mig en Gang imellem, jeg synes, det kunde hun gærne gøre den So, hun er dog saa skrivende af sig. - Du tager Dig vel nok godt af mine Blomster, Du skulde prøve at faa Aflæggere af min Bladbegonie. Skær det mindst pæne af Bladene af og læg det ovenpaa en Urtepotte med Sand, som er fugtigt. For at holde det fast, stikkes et Par Smaapinde derigennem, og lidt smaa Sten lægges ovenpaa. Er Bladet for stort til Urtepotten, skæres det yderste udenvidere af. Sandet maa stadig holdes fugtigt, og Urtepotten staa paa Mistbænk. - Der kommer flere smaa Planter op, som efter nogen Tids Forløb plantes om. - Du skulde prøve det, min er saa gammel, at den vist ikke bliver rigtig smuk mere. Den skal have meget Gødningvand og vist plantes om og staa paa Mistbænk en Tid. - - Jeg havde forfærdelig Lyst at sende en lille Æske Blomster hjem, men det siges, at det ikke er tilladt mere og i alle Tilfælde kun ganske smaa Æsker.
[Resten af brevet mangler]