1906-10-28

Kæreste Larsi!
Tak for Dit Brev i Gaar, det var et godt Brev, jeg kan altid allerbedst lide Dig, naar Du er glad og i godt Humør, det klæder Dig saa godt. Var det ikke grinagtig, at det havde til Følge, at jeg ogsaa drømte saa tydelig om Dig i Nat og drømte, at jeg var saa forfærdelig glad ved Dig. Jeg har for Resten drømt mange gange om Dig. Nu kommer jeg snart hjem men det er mig umulig at sige Dagen, da jeg først maa se, hvordan det gaar for Amanda og have hende sat ordentlig ind i det. Det var en stor Lettelse at [ordet overstreget] da hun kom i Efterm. Det har været frygtelig svære Dage for mig. Ogsaa den anden Nat passede jeg den Spæde og han brølede uafbrudt, saa jeg jeg [ordet overstreget] var i Gaar efter 2 Nætters Mangel paa Søvn, rasende nervøs. I Nat har han ogsaa brølt uafbrudt, - men der har den gamle jo passet ham, saa i Dag har jeg det helt godt. Det er Sult han brøler af, det Skind, Mælken er først i Dag begyndt at komme i Gang. Alfred er mageløs sød og flink, han er hjælpsom og paa alle Maader elskværdig. – Hør, Du har har da søgt det Legat, Schou skrev om ellers maa Du jo endelig gøre det. Hører Du ikke fra Fremtiden? Jeg har haft et voldsom sødt Brev fra Marie Schou i Dag. – Jeg har ikke haft brev fra Dig i Dag og Du har jo heller ikke hørt fra mig, tænk, jeg har ligefrem svært ved at naa at faa skreven de Par Ord og faa dem i Kassen til Tiden, men nu hjælper det jo, naar Amanda er kommen. – Alfred tager dette med til Skibet, nu maa jeg slutte. 1000 Hilsner Din A.
Hvor jeg glæder mig til at se jer alle! Mor var her hele Dagen i Gaar (Søndag Aften).