1904-09-25

[Skrevet på kuvertens forside]
1904. [pil mod poststemplet]
søn: 13-2-2000. Langegade 81, Kerteminde. Bibbe
21-8-2005. ” ” ”
Frøken Johanne Warberg
54 Coolidge Str.
Brookline (Boston)
Mass.
U.S.A.
[Skrevet på kuvertens bagside:]
A Goldschmidt
Kastanievej 13
Charlottenlund
Dette brev er altså 101 år glt.
[I brevet:]
Kastanievej 13
25 Sept Søndag 1904
Kæreste Junge! Herren give mig Kraft og Styrke til i al Evighed (så længe Du er i Amerika) at skrive til Dig hver Uge – samt at indse Fornuften og det menneskekærlige samt tillige det behagelige i at gøre det. Amen. For Junge – ikke sandt – selv om det ikke altid er epokegørende Ting, Du får at vide – så er et lille Brev dog altid en Art Forbindelse – en Vedligeholdelse af noget, som bør holdes vedlige. – Jeg sendte Dig i Mandags et Kort fra Helsingborg, men der stod jo ingenting om vores gode Tur, hvor vi oplevede både godt og sørgeligt. Godt derved, at Vejret var bedårende – varmt og klart – rigtig Høstvejr – Nøddeturvejr – ahe – og derved at vi var i ligeså strålende Humør, som Solen, der skinnede hele Dagen over vore Hoveder; det var jo også extra Fridag – Jomkipursdag – Jødernes store Forsoningsdag – og vi nød ordentlig at være ude på en Dagligdag - / så går man dog anderledes i Fred allevegne – i Fred med sin egen Fest uforstyrret i Hjertet. Vi tog jo først (om Morgenen) op til Snedkersten for efter Bestemmelsen at besøge gl. Jean – vi fandt også Vejen gennem den lille By – ud til Damehjemmet – jeg var meget opstemt ved Tanken om, hvor glad gl. Jean vilde blive – og jeg gik på Vejen derned og fortalte Alfred om hende – og om Bobby – sagde også – det var lige som, da vi stod ved Havelågen – at han skulde råbe dygtig højt. – Det var et stort smukt bygget Hus - ”i Stil ” – med en nydelig Have omkring – og det hele lå højt og lige ud til Øresund. Vi gik op ad en lille Stentrappe med Jerngelænder - og kom ind i en sirlig og ren lille Entre. På Dørene sad små hvide Visitkort med gamle Pigenavne på – en Dør blev åbnet på Klem og to gamle Frøkner kiggede ud; jeg gik derhen – hilste og sagde – ”Her bor vist en Frøken Jensen - med en lille Hund, der hedder Bobby”, - ”Jae -” hun trak sådan på det, at jeg strax udbrød – skuffet – ked af det – ”hun er måske ikke hjemme?” ”Joe – men – hun er død.” - Vi kom ind i hendes lille Stue, og hun fortalte os om det hele; Gl Jean blev dårlig en Mandag - førtes på Hospitalet om Torsdagen og døde Fredag Eftmd. den 22de Juli – for 2 Måneder siden! Led ikke – døde stille og var selv vel tilfreds med at dø; hun have bedt om, at Hunden måtte blive skudt, når hun var borte.
Den gamle Dame fortalte om det alt sammen – ”og det er så underligt”, sagde hun, ”der bliver ved med at komme Breve – og vi har dog averteret det så tydeligt både i (og hun nævnte to små ubekendte Blade) vi skrev netop – ”forhenværende Lærerinde” – og rigtig kom der en Pakke fra denne Fru Warberg, som De måske kender?”
Ja, det var da min Mor.
”Ahe – så er De måske den yngste dernedefra? Dem har hun talt om så ofte”. - .
Pakken var nok Strømperne fra Mornine.
Vi gik; men jeg var så underlig tilmode længe efter – tænk, at der lever så ensomme Mennesker! at deres Død først spørges flere Måneder efter – og vi har boet èn Times Vej fra hende hele Sommeren.
Og det er trist at komme for sent, når det er så uigenkaldelig for sent, som her. Men hvem har Lov at sørge over dette – at et Menneske dør, som aldrig har levet? -
Vi spadserede ad Strandvejen til Helsingør – en brillant Tur – Vejen løber jo lige ved Vandet hele Tiden. I Byen var der stor Fest – Børnehjælpsdag – alle Huse ikke blot flagsmykte, men helt bekranset af dejlige Blomsterguirlander. Vi gik længe rundt i de små sære Gader med de mange gamle Huse – var også inde på Apoteket – det berømte, (hvor så mange store Bøger er skrevet – af Drachmann – af ”Waldemar” (Ad[ulæselig]en og Hexeproces) o s v. Der var så meget gammelt derinde – og meget morsomt.
Til Kronborg gik vi da også – i Kasematterne – . Fandt så pludselig på at ville til Helsingborg – og tog med Færgen derover – det var også meget festligt. Atter til Danmark – med Toget til Snedkersten – hvorfra vi gik gennem Skove over Marker – plukkende Nødder med Lidenskab, skønt der kun var få tilbage efter Drengenes store Plyndringstog.
I Espergærde spiste vi en forsvarlig Bøf i det store Hotel – sad på en stor Veranda lige ud til Sundet - dejligt. Hjemme Kl 10 – trætte.
Nu får Du ikke mèr i Aften – jeg skal ind og gratulere Tutte i Byen i Morgen. og se deres Lejlighed. På Mandag skal jeg nok skrive igen (om 8 Dage). Men hvis Du besvarer dette Brev (og det gør Du!) bliver det til Rosenvej 4 el. 2 – 9 – jeg kan skam ikke huske Nummeret. Vi flytter ind i første Uge af Oktober. Hils Mornine! Din Dis.
[Skrevet på hovedet øverst på side 1:]
Mange gode Hilsener fra Alfred.