Menu

Fynboerne

1914-11-21

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsen har været i teatret i Odense to gange og også til middag hos Laurentius Allerup.
Han omtaler ligeledes en koncert med Christine Warberg i Odense.
Han sender to prøvemalede tallerkener til Rump til brænding.

Transskription

Kjerteminde 21 Nov 1914.

Kæreste Alhed!
Nej siden Du skrev Programmet der sluttede med Middagen Mandag har jeg ikke forestillet mig at komme før Tirsdag. Jeg kan ikke forstaa hvordan Du kunde faa 2 Breve i Gaar. Jeg har skrevet hver Dag og sendt med, ja jeg ved det s'Gu ikke, men de er allesammen kommen paa Posthuset mellem 5 og 6 1/2 hver Dag. Her har Du et Par Vers om Dansen i Haandværkerforeningen som var undgaaet min Opmærksomhed. Jeg var saa i Theatret med Houmark og Dahlerups og Axel Muus og nede og spise Smørrebrød bag efter og i Aften er jeg inviteret til Laurentius, det er et Fandens udsvævende Liv jeg fører. Jeg kommer i Tanker om at Du spurgte forleden om Christines Concert, men da jeg paa det Tidspunkt ikke havde hørt det mindste om at hun skulde have Concert, svedte jeg Spørgsmaalet ud. Nu i Gaar fortalte Uglen imidlertid at hun havde talt med hende og havde faaet at vide at der i 2 af Bladene i Odense Venstrebladet og Fyens Tidende havde staaet nogle mindre gode Anmeldelser, men godt i Fyens Stifttidende hvis Anmelder nok er den eneste der har Forstand paa Musik. Jeg saa Christine og Hr. Lundgren i Aftes, men ikke efter Theatret. Det var et rigtigt Skidt Stykke, det var det jeg saa i Odense forleden ogsaa. Jeg har nu malet paa de Prøvetallerkener til Rump tager dem med over og faar dem brændte. Hils Magisteren.
Mange kærlige Hilsner fra os alle.
Din Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Prøvetallerkener til Rump: Johannes larsen har malet på et stel, som bliver brændt hos Bing & Grøndahl. Allerede i 1912 traf Larsen aftaler om dette stel med underglasurmaler Hallin. Det er muligvis Rump, der har bestilt stellet.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen fremgår af brevet

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det kongelige Bibliotek af Larsen-familien.