1899-02-19

Kjære Christine!
I al Hast et lille Ord for at sige Dig at vi ere raske – lille Vilhelm har nu faaet Lov at faa lidt Havresuppe og i morgen Mælk igaar var han saa daarlig at Georg kom farende ned - vil du ikke komme op Mor Marie er så bedrøvet for lille Ville - han rigtignok ogsaa medtaget ud, men Doktoren kom idet samme og han hostede godt det er kun Tænderne der gjør ham daarlig nu har han ogsaa en hel Mængde han er bleven klippet det klæder ham ikke godt her er 2 Lokker til Dig og Marie men i Øjeblikket ved jeg ikke hvor de er – Her er ingen hjemme andre end mig – Igaarmorges kaldte de fra Neergaard gamle Allerup døde jo i Gaarmorges og saa bad de om at laane hende til Begravelsen er overstaet vi synes ikke vi kunne sige Nej og hun er allerede rejst Kl 10 i Formiddag Faer havde Ærinde til Odense – og de vil saa paa Hjemturen om ad Lindeved og se om den Plads kan bruges til Agraren de skulde allerede have været derhen i Tirsdags men Adolph har ligget nogle Dage og han skulde dog med, han har været oppe i et Par Dage og da Vejret er saa godt i dag mente vi ikke at det kunde gjøre ham noget – Laurentius Allerup kjørte med til Odense Hils dog Bisse fra mig saadan pludselige Dødsfald er altid tunge jeg troede jeg skulde have sendt hende Penge i dag, men han den er ikke kommen endnu saa bliver det for sent saa maa vi vente til i morgen Christine lille jeg burde jo først have skreven til dig et Svar paa dit Spørgsmaal om Værelset Du maa saa gjerne bestille Dig et Eneværelse enten Du vil til 36 eller 38 hvilket der passer Dig bedst – Det er noget Fader længe har talt om til Marts skal du saa nok faa en Seddel
Her var et lille Brev iaftes fra Vilhelm hils ham ogsaa Johannes som jeg i mange Dage har ventet et Brev fra
Ja nu maa jeg slutte men saa skal der nok komme et Brev en anden Dag
Hils Alle dog mest Du lille gode Pige gud Fader bevare og velsigne Eder Alle Din Moder