1908-06-15

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Laura Warberg
(/o Mr. Sawyer)
244 Columbia road
Dorchester
Boston
Mass.
U.S.A.
[Adressen er overstreget]

[Noteret med blyant:]
Birkerød 15/6 1908
E. Andover
N.H.
[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
afs. War (papir mangler)
Birkerød
Denmark
[Poststempler]

[I brevet:]
Tornehave pr. Birkerød 15/Juni 1908.
Kæreste Mor! Det er mig umuligt at få Plan i mit Skriveri, men nu går jeg ud fra, at Breve er velkomne også når de kommer uventet – og skriver i Dag, fordi jeg har Lyst til det.
Nu har vi da heldigvis fået Lugge hjem igen; jeg var ikke helt fri for at være en Smule ængstelig, da jeg gik her alene med Ansvaret for alle de Børn – særlig da min Enetilværelse indlededes med et Nattetordenvejr – uha, hvor jeg var bange! man havde i Forvejen omstændelig forklaret mig, hvor rasende farligt det var, om Lynet slog ned – Taget vilde skride på 5 Min og umuliggøre Udgangen. Aldrig har jeg oplevet så angstfuld en Nat – men heldigvis er jo Sommernatten kort. Jeg havde Pinselørdag Besøg af Ingeborg – med begge Børnene; men det var en ret mislykket Forestilling – begrundet på et gyseligt og ustandseligt øsende Regnvejr – ledsaget af skarp Kulde og Blæst. Begge hendes Børn blev syge af Turen, og da jeg kom hjem fra at have fulgt dem til Stationen måtte jeg gå i Seng og led de væmmeligste Kvaler – en sindssvag stærk Hovedpine med heftige Brækninger – et Tilfælde, jeg har haft gentagne Gange, når en Forkølelse indtræffer sammen med mine Ting. Pinsedag kom Johanne – og Alfred! En meget dyster og pinlig Dag – knugende Tavshed og Uhyggefornemmelser – Regnvejr – Kulde. Alfred sov på Kroen og hentede næste Dag Sjums, de rejste sammen til Hellerup, hvor Pigen Josefine om Aftenen afhentede Sjums. Johanne rejste om Aftenen i et Tog så overfyldt, at Godsvognene måtte møbleres med Bænkene fra Stationens Ventesal!
Den Aften var jeg komplet udmattet af den ækle Pinsetid; men blev i de følgende Dage styrket og oplivet af Andreas Roos (gift med Inge Bredsdorff) og Vigs B, Bror til Inge. De er begge to umådelig flinke og rare; Vigs og jeg er jo gode Venner fra gamle Dage og fandt nu hinanden i en lidenskabelig Litteratursnak; han skriver også. I Går – Sødag – var Sjums og Adams i Hellerup (3die Gang); jeg fulgte dem om Morgenen til Stationen, og Josefine bragte dem til Hellerup, men da det var hendes Frisøndag returnerede hun med næste Tog. Da jeg ½ 7 om Aftenen stod på Stationen for at tage mod Børnene – viste det sig, at ikke alene Alfred, men også Charles ledsagede dem hertil. De gik med op – hilste på Lugge, der arbejdede med Pan i Haven – som de beså; var meget formelle begge to og gik straks igen. Disse Sammenkomster med Alfred er mig efterhånden en sand Lidelse. Nu er han i Kjøbenhavn i disse Dage; jeg skal i Morgen rejse ud med Sjums, som han tager med sig til Malmø for en 8 Dagestid. Det bliver løjerligt at aflevere det lille søde Pus! Jeg har skreven et indtrængende Brev til Amanda om at passe hende rigtig godt. Hun er for Resten kommen sig svært allerede – er langt friskere og livligere nu, og Maven er helt i Orden på dem begge to - de får jo også en glimrende Forplejning – og alt foregår med punktlig nøjagt ["nøjagt" overstreget] Regelmæssighed. Desværre er jo hele vores Ungebestand bleven luset af en Pige, de har haft her (Olga); men for Resten optræder Dyrene ikke i større Mængder, heldigvis. Vi kæmmer bestandig.
Som Du måske véd, har den store Pige, Anna, sagt op til 1ste Juli; vi er meget glade derover, hun er så grænseløs muggen og uopdragen; dette kunde endda blive godt, men hun er ikke flink imod Børnene - skænder og buldrer og tumler med dem ved enhver Lejlighed; vi havde en Scene med hende kort før de rejste, hvor både Lugge og Magisteren talte Dunder til hende desangående; næste Dag sagde hun op. For Resten er hun dygtig til sit Arbejde, men kan ikke tænke Spor af sig selv. Jeg har jo nu Husstyrelsen i mine Hænder – jeg er lige glad med hendes Muggenhed – regerer ordentlig med hende, gir mine Ordrer kort og bestemt – samt overhører Muggeriet. Til min Forbavselse bliver alt udført med største Nøjagtighed – og hun synes tilmed at nære en virkelig Respekt for mig – dette være sagt uden alt Praleri, men sådan er det faktisk. Det er jo rart for Lugge, at hun slipper alle Husholdningsspekulationer – hun går omkring og føler sig som Gæst i sit eget Hus, siger hun selv.
Og – det morer mig igen at have noget at bestyre, det var alligevel lidt underligt, at man pludselig var sat ud af alting. Vi har ingen anden Pige kunnet få, men Josefine har påtaget sig noget mere Arbejde – jeg ligeså, så jeg tænker nok, at det skal gå.
For mig er det en glimrende Finansoperation – Lugge overtager nu nemlig Josefines Kost og Løn – som forhøjes med 4 Kr mdl -, men Alfred skal udrede den nu engang fastsatte Sum 60 + 10 + 8 = 78. De 18, som er for Josefines Kost og Arbejde – tilfalder så mig – jeg får atter Penge mellem Hænder og slipper for det grulige at bede Alfred om Penge. Endvidere har vi slået fast, at jeg – hvis jeg ikke får Jordmorstillingen – bliver her fra 1. Nov som Enepige og Husbestyrerinde (med høj Løn!) Sjums beholder jeg; men Alfred betaler Pension for hende. Tænk hvor udmærket både for Lugge og mig! Synes Du ikke næsten, at jeg i hvert Fald skulde opgive Jordmoriet for denne Plan? Derpå spekulerer vi stærkt, men det er en såre vanskelig Afgørelse at træffe – gid – næsten – at min Ansøgning ikke blev bevilget. Nu skal jeg ind at efterse Sjumses Garderobe til i Morgen og må derfor slutte mit lille Brev.
Og Mor – skønt jeg ikke har skrevet om det i Dag – så må Du dog tro, at vi her er ganske opfyldt af Dine Sager, og Lugge og jeg har snakket meget derom. Vi nærer det lille private Håb, at Du rejser tilbage med Mornine – herhjemme er mange Arme åbne til at modtage Dig! Ja, gid Du dog brød overtvært og rejste hjem – og væk fra det ækle Amerika, som dog er og bliver en jammerlig Opdagelse for os! Tusinde kærlige Hilsner fra Din Putte.