1905-02-16

Skrevet på kuvertens forside:
(not. 1964)
(16’ febr. 1905 –
meddeles om mit ventede første barn!)
læst 16 febr. 2004.
1905
Frøken Johanne Warberg
54 Coolidge Str.
Brookline (Boston)
Mass.
U.S.A.
(Skrevet på kuvertens bagside:]
Afs A Goldschmidt
St Paulli Kyrkogatan 19 ⁴
Malmø
Sverige
[Poststempel]
[I brevet:]
Rosenvej 2, III
Torsd. 16 Febr 1905
Kære lille Junge! Nu er det nok mig, der sløjer af med Brevene. Jeg sendte Dig forrige Uge et utålsomt Kort – skrevet oppe i Kv. Læseforening – og da jeg kom hjem, så lå der Brev fra Alfred – med Dit lange ”indiskrete” indeni. Hvad Du deri fortalte mig, kunde jeg iøvrigt ikke rime sammen med Peters egne Ord til mig, der rent ud gik ud på, at han aldrig nogen Sinde kunde tænke sig at gifte sig, når det ikke var bleven med mig; og han var stadig af den Mening, at vi kunde være bleven såre lykkelige med hinanden (hvorpå kan intet Menneske svare) der var ingen Misforståelse mulig.
Nu har jeg måske også været indiskret. – Så fik jeg atter i Går et langt Brev – gennem Alfred; Du glæder mig uhyre med Din nye Opfattelse af Tiden – selvfølgelig den ene rigtige. Jeg har altid hadet den dovne og tilfredse [”og tilfredse” indsat over linjen] Talemåde – ”så går den Tid med det!” Den Tilfredshed er dog en stor Falliterklæring – og nærmest et Farvel til Livet.
Med Din nye Metode vil Tiden jo styrte fra Dig – så bagvendt laver Vorherre det for os: vil vi holde fast i Tiden, så render den fra os – og vil vi sende Tiden ad Helvede til – så hager den sig fast i èn – og man slipper den aldrig
Det er da ellers knusende ærgerligt med den Koncert når nu Mormine har haft alt det Slid – og vel sagtens også glædet sig. Sch[ulæseligt] er da også en Lort. – Du skriver i den senere Tid slet ikke mere om Planer; se dog for Guds Skyld at komme til Californien – kommer du engang hjem og har kun set Boston af hele Amerika, så vil Du dog ofte ærgre Dig.
Ang. Bestikkelser – her og der. Det forekommer mig, at man her i Landet køber sig Kors og Titler –
Råddenskab er der vist desværre allevegne i Jordklodens degenererede Befolkning. –
Som Du ser ovenfor befinder jeg mig stedse på Rosenvej – og sandelig ikke med min gode Villie. Det er nærmest en uudholdelig Tilværelse; tilmed har jeg været syg og ligget flere Dage af en slem Brystforkølelse. Det er højst ubehageligt, når man er muttersalene; Ingeborg har nok været flink til at hjælpe mig, men de har jo selv så meget om Ørene altid. I Morges var Mor herude og gav mig Morgenmad etc – en Kone kommer og gør Ild hver Dag. Mor er jo enestående til at møde altid, når der er noget i Vejen. Hos Tutte er hun jo hver Dag i Eftermiddagstimerne – hun (Tutte) venter sig hver Dag og Time. Alle lever i Spænding - jeg selv mindst, for jeg skal jo have den ene, hvis der er 3 – sådan ser Tutte jo ud – og jeg er barnløs. –
Du kan ellers tro, at jeg er utålmodig af at sidde indespærret (siden Mandag) – for der er jo stærk Sandsynlighed for, at vi kommer til at flytte på Mandag (Du ser, jeg er evig sangvinsk) og jeg har jo Masser at forberede. Du godeste Gud, hvor jeg dog glæder mig! Vi får det nok langt smukkere dér – Adressen: Sankt Paulli Kirkegade 19 ⁴ - Stuerne er større og hyggeligere – og der er fri Udsigt fra Vinduerne – dette er et uendeligt Plus – jeg er ved at se mig tosset på de Satans Genboere. Dernæst gider man selvfølgelig først derovre være over at lave alt helt i Orden, når man véd, at man [”man” indsat over linjen] bliver der foreløbig. Og endelig: Pigen!
Gud Junge, som jeg hver Dag fryder mig ved Tanken om hende. Hun skal læres til at besørge alt – højst vil jeg gøre Indkøb, når jeg alligevel følger Alfred ind til Byen om Morgenen.
Ellers: spille – læse – skrive! Hvor knusende sjov, når Du skal besøge os herovre! Vi skal føre highlife, kan Du tro. Vi vil også tage til Lund, der er så meget at se – og til Falsterbo, hvor der vist er pragtfuldt – spørg Elle. Og da også til Åkorp – Molle har et meget smukt og gæstfrit Hjem og de yndigste Børn – Du skulde blot set to små lyshårede – rødkindede og blåøjede Tvillingepiger! de var så lækre og bløde og rene.
II) I denne Sammenhæng vil jeg gerne fortælle Dig mit Livs store Hemmelighed, hvis Du vil love mig at bevare den absolut – Du er naturligvis den eneste forude Ægteparret A & A Goldschmidt, der erfarer det kolosalt betydningsfulde og uhyre højtidelige, som jeg for Resten selv neppe tør tro af lutter Glæde - men som forskellige Omstændigheder alligevel nøder mig til at tro på.
Inden jeg røber det, som Du selvfølgelig på ingen Måde kan gætte – så vil jeg blot endnu engang bede Dig bevare en ubrydelig Tavshed overfor det, jeg i Fortrolighed meddeler Dig.
Altså: der er en ganske lille bitte Alfred – eller en ganske ubetydelig lille bitte Dis, hvad det nu kan være, der ligger og gror et Sted dybt inde i mig; den har foreløbig besluttet at se Dagens Lys den 20de September; men sådanne små Beslutninger er jo aldrig helt at stole på; hvis jeg må råde, så skal min lille Unge naturligvis pænt holde sig indenfor mine Grænser indtil den 29 Sept – så opnår Du og jeg på en Måde at holde Fødselsdag på samme Dag. –
Nå, nu har Du hørt det hele; og jeg håber da, at Du på det grundigste er imponeret. Junge – smil ikke overbærende – sig ikke, at dette er en Hverdagsbegivenhed –
Du skal nemlig vide, Junge, at når dette engang overgår èn selv – så forandrer alt sig; og det, man hos andre finder såre naturligt og ikke videre mærkværdigt – det bliver – Tilfældet overført på en selv – til noget ganske overordentlig besynderligt; noget man i Grunden aldrig rigtig havde tænkt sig Muligheden af for sit eget Vedkommende.
Det bliver til et helt lille Vidunder, Junge, dèt, der skal ske; det er en vidunderlig Følelse, at man hver eneste Dag går omkring og nærer med sit Legeme – sin Sjæl – en lille Menneskeskabning i sit eget Indre.
Åh Junge – lad mig dog ikke blive ved med at snakke – men vent blot, til Du engang kan sige de stolte Ord, at Du bærer på et lille Barn, så skal Du se, hvor det er underligt, og hvor det kan gøre èn sært lykkelig.
Altså Junge, når Du engang vender hjem, så er det sandsynligt, at der vrimler med små ubekendte Søskendebørn alle Vegne -.
Jeg får nu kun èn, for jeg er rask som en Fisk (undt. Forkølelser, som dog ikke vedkommer Ungen) har så at sige ingen Kvalme – og er dog på 3die Måned!!
Nå, det bliver nok dog ikke andet end Ungesnak – Jungesnak – lad mig så slutte med Tusinde Hilsener fra Din Dis