Menu

Fynboerne

Oktober (før den 18.) 1902

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Både urhanen og kyllingen er blevet bidt ihjel i deres bur, og Alhed er frygtelig ked af at skrive det til Johannes Larsen.
Alheds mor kommer først om en måned. Christine Larsen/Swane (Uglen) sover hos Alhed om natten, men alligevel er Alhed bange. Hun frygter, at der vælter flere ulykker ned over dem.

Transskription

Kæreste Lavsi!
Jeg er saa forfærdelig elendig over at skulde skrive til Dig, at baade Urhanen og Kyllingen i Gaar Morges laa ihjelbidte i deres Bur. Urhanen har 2 smaa runde Huller i Hovedet, men er ellers helt urørt, hvorimod Kyllingen var halvt ædt. Der er ikke noget at opdage af Rottehuller eller lignende, mon det ikke er Væslen, der har kunnet gaa ind ad den grove Staaltraad? Jeg er ganske forfærdelig ked af det, mest for Din Skyld naturligvis, Du bliver vist grusom ked af det. Jeg skrev ikke til Dig i Gaar fordi jeg ikke kunde blive betænkt paa om jeg skulde skrive det til Dig eller ikke, men saa syntes jeg alligevel det var bedst at skrive det at Du ikke skulde have den slemme Efterretning lige naar Du kom hjem. – Ja efter dette bryder Du dig vist ikke om hvad jeg ellers kan skrive til Dig, men nu vil jeg da alligevel fortælle Dig lidt om hvordan det gaar os. Alt i alt gaar det meget godt, Ungerne har det helt godt, Puf har været lidt flinkere i Dag, hvoraf jeg slutter, at han har det bedre. Marie Svensker har sveget mig, saa jeg gaar og roder alene, men til Gengæld har jeg faaet Brev om, at Mor først kommer i næste Maaned, det var en Misforstaaelse af mig med næste Uge, saa nu tager jeg det med Ro, og gør ikke mere end lige til. Jeg plukkede Mammelukkerne af i Gaar og havde tillige besøg af Julie Mohr. I Dag har jeg samlet en Zinkbalje Æbler samt en Masse Pærer. Uglen ligger herovre om Natten, men alligevel er jeg bange, det er skrækkeligt med den Angst, der er kommen over mig, fra det begynder at mørkne og til Uglen kommer er jeg knusende Angst og selv om Dagen er jeg ikke helt fri. – Jeg tæller dagene og Nætterne til Du kommer hjem bare Du passer godt paa Dig selv derude, jeg gaar med en skrækkelig Fornemmelse af, at der skal styrte endnu flere Ulykker ned over os. – Naa, nu Farvel lille søde Larsi, nu maa Du ikke være alt for ked af det. Uglen hilser og ligesaa Puf, Tyt er lagt i Seng, men ligger og visker derinde. – Det er rart med Badekarret. Hils dem alle derude, mest Schous 1000 Gange.
Din egen Alhed
Tak for dit Brev!

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Marie Svensker, som omtales, hjalp Alhed Larsen i huset fra 1901. Begge Alhed og Johannes Larsens børn er født, og den store (3,5 år) beder Alhed hilse faderen. Alhed har plukket æbler og pærer, så det er efterår. Alheds far døde 1/10 1902, så det er nok derfor, hun er bange for, at der skal ske Johannes Larsen noget samt skriver om, at der "styrter Ulykker ned" over dem.
Johannes Larsen svarede 18. oktober 1902 på sagen om urhanen, der var bidt ihjel.

Johannes Larsen er i København (han skal hilse Marie og Karl Schou, som bor der).
Alhed Larsen var generelt bange for at være alene (voksen) om natten.
Mammelukkerne: Det er formodentlig blomsterne mamelukærmer, som Alhed har plukket i haven.

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien