1897-07-07

Kjerteminde 7 Juli 1897.

Kæreste Alhed!
Tak for Brevet i Dag! Det passer mig udmærket at Johanne kommer paa Mandag. Jeg havde selv regnet ud at jeg maatte se at faa fat paa hende først i næste Uge, og havde tænkt at skrive til hende om at komme, men nu kan jeg jo [noget af papiret mangler] det med at lade Dig [noget af papiret mangler] hende at det passer [noget af papiret mangler] og at jeg er meget glad [for] at hun kommer den Dag. Nu skal jeg fortælle Dig om alle de Fataliteter jeg havde i Formiddags fra Kl. var lidt over 11 til henad 12 ½. Altsaa: Kl. godt 11 stod jeg og var parat til at gaa om efter Rasmus Petersen for at tage ham med i Vandet, vi gaar nemlig ud i vores Badehus hver Dag fra 11 ½ - 12, saa kom der Bud at der var en Warberg ved Telefonen. Med et lille Ønske om at Fanden havde Telefonen gik jeg over og gav mig til at tale med Dis, det var lidt utydeligt paa Grund [af] Torden, men jeg fik da [saa] meget ud af det at [noget af papiret mangler] havde skreven galt og at det var Palludans Fødselsdag i Dag og ikke i Morgen og at jeg skulde komme i Dag, saa varede længe og jeg raabte flere Gange om der var nogen, uden at faa Svar hvorefter jeg ringede af og gik. Senere hørte jeg at Marie og Georg havde fortsat og faaet omtrent det samme Resultat. Men nu kan du tænke Dig da jeg kommer over har de ladet Tjalfe stikke af og efter at have bandet højt og dyrt paa at jeg aldrig mere skulde lade mig trække til Telefonen gik jeg ud for at lede efter ham og var saa heldig [at fin]de ham nede i Munke[bo] og returnerede sveddryppende hertil Kl. 11-40. Saa gik jeg i Vandet alene da R.P. ikke var hjemme og inden jeg kom derud begyndte det at tordne og paa Hjemvejen tordnede og lynede det uafbrudt og da jeg naaede Kildeanlægget kom der en Byge saa voldsom at jeg var gennemblødt inden jeg naaede [noget af papiret mangler] at længes frem saa Vandet løb ned ad Benene og fyldte Skoene, og jeg maatte skifte alt mit Tøj inden jeg spiste. Hvordan havde du for Resten tænkt Dig at [jeg] skulde bære mig ad [med] at komme ned [til] Jer i Dag? Den Gang [noget af papiret mangler] telefonerede var Posten kørt for ¾ Time siden, og hele Eftermiddagen har det været et forrygende Vejr, naar jeg kiger ud ad Vinduet ser jeg Træerne bøje sig for Blæsten og Møllerne kører rundt med 2 bare Vinger og en lille Stump Sejl paa de 2 andre og saa er Vinden oven i Købet V.S.V. foruden at man kan vente sig en Regnbyge hvert Øjeblik saa det er jo hverken Cykle eller Spaserevejr. Ganske vist kunde [jeg] jo tage med [noget af papiret mangler] i Eftermiddag, men saa [er] jeg jo først derned Kl. [noget af papiret mangler] saa jeg tror jeg har beds[t af] at blive hjemme og se om Vejret kan bedre sig saa meget at jeg kan komme op i Klinten og male i Aften. Det [er] sandt der staar et Sted i Dit Brev to Bogstaver som det ikke er mig muligt at begribe Meningen med, da det forekommer mig at de gør lige lidt Virkning enten jeg læser dem som Slutning paa den Sætning der staar foran eller som Begyndelse paa den der staar bag efter, men der er [oven] i Købet Streg under dem [saa] de maa vel betyde [nog]et og det er det jeg vil bede Dig forklare mig naar Du skriver næste Gang, forhaabentlig inden altfor længe, Du var ellers flink til at svare denne Gang. Det er sandt det var de Bogstaver, for at hjælpe Dig vil jeg skrive baade hvad der staar foran og bag efter, der staar: ”vilde hun komme en gang til senere S.u. – Far og Mor er ikke hjemme”. Du forstaar nok det er det S.u. der gør mig nys[gerrig]. Jeg vilde have bedt [Dig] om at ønske Palludan [til] Lykke men som sagt [kun]de jeg jo ikke raabe hende op, og nu er det jo forsent at bede Dig om at gøre det. Jeg ser det er i Færd med at blive et temmelig langt Brev men nu vil jeg ogsaa til at holde op. Kunde Du ikke give Johanne en Rose med til mig, saa er Du den allerbedste, det er Du ogsaa alligevel. [noget af papiret mangler] allerkærligste Hilsner fra Din
Johannes Larsen.