Menu

Fynboerne

1890-08-12

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Der er blevet holdt en stor fest (sølvbryllup) på Store Høljeryd. Vilhelmine Larsen savnede meget sine to drenge, Johannes og Georg. De fik slet ikke brev fra Johannes og Georgs telegram kom dagen efter. Christian Eckardt har givet dem et billede af Store Høljeryd. Christine Swane gav dem en sløjfe til en stol. Vilhelmine Larsen glæder sig til at se Johannes og Alfred Eckardt ved toget på søndag.

Transskription

Kjerteminde nej Høljeryd –

Kjære Johannes!
Saa haaber vi at sees paa Søndag faa at vide hos Alfred hvad Tid vi kommer og hvor længe vi kan sees
Først tænkte vi at ligge i Kjøbenhavn om Natten men det er jo en hel Kapital for 6 paa et Hotel, saa kan vi sees en Time eller 2 maa vi være glade for det vi tage saa hjem med Aftentoget til Ullerslev.
Det var kjedeligt du slet ikke faar Fader at se denne Gang han rejser herfra i morgen Onsdag for det er jo nu lige i Høst, saa han daarlig kan undværes; men vi savnede meget Brev fra dig i Mandags, Georgs Telegram kom først i Morges tillige med et fra Frises og 3 andre i Fællesskab. Norden, H.B. Larsen og Albreckt.
Det var dejligt Vejr og vi havde det saa hyggeligt og rart alle Eckardts er herovre; den lille Stue var pyntet saa smukt med Blomster og Grønt og et Bord med Gaver E gav os Høljeryd ligesom Margrethes Maleri Christine en sløjfe til en Stol 6 servietter og Sofapude Betræk; af vore Pigebørn og Margrethe.
Nu i morgen kjører vi Fader ned og faar maaske da dit Brev vi længes meget det var svært for mig at I to Sønner ikke var med at holde den Dag
Gud give I maa faa det godt i denne Tid – mon ikke de har sendt dig noget senere
Hils Alfred og faa ham til at møde paa Søndag det er vist 6¼ ved Helsingørbanen og saa kjører vi igjen Kl 8 ad Korsør ( vi [ulæseligt ord] en Fartplan)
Kjærlig Hilsen fra os Alle sammen
Din trofaste Moder

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

dansk

I.A. Larsen og Vilhelmine Larsen blev gift d. 11.8 1865. Deres sølvbryllup var i 1890, i høsttiden. Den 11.8 1890 er en mandag. I morgen, onsdag, skal man køre I.A. til toget. Dvs. brevet er skrevet tirsdag d. 12.8 1890.

Johannes Larsen var fraværende grundet aftjening af værnepligt. (juni 1890-marts 1891). Georg Larsen var kommis i sin fars forretning og er muligvis blevet i Kerteminde, for at styre tingene.
Det er uvist, hvem Frises er.
Christian Eckardt var blevet enkemand året før i 1889.

Store Høljeryd
København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien