Menu

Fynboerne

før 12. december 1885

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

En gruppe betydningsfulde og pengestærke mænd i Kerteminde vil hjælpe I.A. Larsen ( Johannes Larsens far) med at få inddrevet hans udeståender. Så bliver forretningens økonomi lettere at overskue.

Transskription

Penge næste Gang

Kjæreste Johannes!
Jeg antager at jeg nu iaften faar Penge til Dig, men Brevet skal nu afsted for at Du imorgen Søndag kan faa Brevet, og er der ingen saa skal du bestemt faa dem sendt med dine Sko som ikke kom idag fordi Ørsted har været syg, jeg var derovre og han lovede at de nok skulde blive færdige. paa Tirsdag faar du Pakken og det øvrige Tøj, som ikke kunde blive tørt, og Mahoni Træet, og din lille Bog som Klaus har undersøgt, ja han er en slem Fugl men maaske der dog er hvad du skal bruge min Ven Du skal samtidig faa Besked om Æblerne for at du kan fortælle Mollerup om Priserne og om her er nogle at faa, god Fornøjelse hils ham fra os og sig vi savner ham og spørg om han ikke engang vil fortælle os noget om sig selv for du Johannes fortæller os ingen Ting andet end en Hilsen og at han maler men hvad, og boer du hos Klingby’s naar du er der? Du skal huske at male en forfærdelig Portion op naar du nu skriver efter Besøget af Børnenes Spørgsmål er det første tager Mollerup sin Skæg af til den Komedie. Hvad er det til fordel for?
Faders Fødselsdag er den 12 mit kjære Barn husk endelig at sende dit Brev saa det kan være her med Morgen posten det vil han blive saa glad ved og det er Urbans den 15 om du vil skrive ham til-
Vi ere alle raske og har en stor Travlhed ved den anden Side da Fader ønsker at have sine Bøger afsluttede den [overstreget] den sidste i denne Maaned for at han den 1 December kan byde de Hr Kjøbmend at efter se hans Lager; i den Retning kan vi jo være rolige kjære Johannes da alting er saa god Orden og Overskudet saa stort at Hr Bierfreund, formanden for Banken i Odense har sagt ja Kjøbmand I A Larsen det er fint Stokkebys gaar an men Nordens er skidt. Det staar saadan med Norden lille Ven han vist nok kun kan byde 30 Prosent til sine Kreditorer, det maa jo være ganske forfærdeligt, men det lader jo til at de alligevel lader ham handle, vi faa nu at se hvordan Sagen stiller sig naar Udvalget har efterseet hans Sager. Kjøbmændene, Martin Larsen Stokkeby Hans Christensen 1 fra Odense og 1 fremmed til skal være hos Norden. Her skal Hr Prøvensen – Friis – Delcomyn – Mægler Clemensen – Odense Kjøbmand Plum Assens – naar saa disse Mænd har seet Sandheden af alle de udstaaede Fordringer din Fader har saa vil de hjælpe ham til at inddrive dem lempelig efter Folks Kaar men saa er der dog Udsigt til at vi kan faa Penge at arbejde med af vores egne det vil jo give langt roligere Dage for os end al den Kredit, se saadan staar Sagerne lille Johannes Banken overtager saa Mohr – Kjærs Fordringer og faar Afbetalingen naar den er draget ind
Mohr & Kjær er for resten begyndt under et nyt Firma og Fader har allerede underhandlet med dem om Korn; men det vil sige det bliver pr contant. Fader vil aldrig mere have saadanne Forbindelser med saa høje Renter, du skal snart høre hvordan det gaar; jeg haaber du seer Slipset i det ene Lommetørklæde. Bliver dine Flipper ikke ordentlige saa kan du kjøbe dig et Par som dem Mollerup havde – og med Hensyn til at gaa paa Udstillingen da siger Fader du skal vel helst begynde med Kvartal Betaling naar du kommer derind til Byen igjen for der er jo ikke langt igjen inden Juul og det har du vel ikke tænkt over i alfald maa du jo paa Juleudstillingen, og vel ogsaa engang derhen paa den permanente Udstilling nu skal jeg ned at see om Penge og saa Lev vel du kjære Barn og hils Frøken Bendal hun skal snart høre fra mig
Dine Søskende hilser Alle
Din trofaste Moder
[Skrevet langs siden] Hils ogsaa Klauman og Paulsen

Fakta

PDF
Brev

dansk

Vilhelmine Larsen beder sin søn, Johannes Larsen, om at huske sin fars fødselsdag d. 12.12. Der bliver skrevet om forretningens økonomi i forbindelse med Mohr & Kjærs konkurs. De gik konkurs i 1885.

Klaus er en fugl.
Det er uvist, hvem Hans Christensen er.
Måske er der tale om to forskellige købmænd ved navn Stokkebye.

Kerteminde
København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien