Menu

Fynboerne

1909-07-18

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Greven var meget tilfreds med bogen. Larsen har været hos Anker Kyster med den.
Johannes Larsen har besøgt Brorson for at tale om kredit og fik ham ned på 50 kr.
Larsen skal til frokost hos Philipsen. Han har truffet en masse mennesker.

Transskription

P.T. Valby 18 Juli 1909

Hr. Ørkild [ordene overstreget]
Kæreste Alhed!
Jeg fik en hel del udrettet i Gaar. Først hos Greven som var meget tilfreds med Bogen, saa var jeg hos Oppermann, Xylografen som jeg skal hilse fra, lille Henriksen som var meget interesseret men som jeg skal op til i Mrg da der holdt en Bil og ventede paa ham. Saa var jeg hos Brorson om Krediten, da W & M ikke var i Byen, han var meget flink men maatte have et Afdrag da det hele ellers skulde til Bestyrelsen igen, men jeg fik ham pruttet ned til 50 K. Saa var jeg hos Anker Kyster med Bogen der skal jeg ogsaa op i Mrg. igen. Philipsen rendte rundt og ledte efter mig, Schou og jeg skal der til Frokost der i Dag. Her var Middag i Gaar med Karl Madsen Bertram og Isakson (Mange Hilsner) sender lille Marie og Fransiska bagefter i Tivoli til Johan Svendsen, traf der Lysse og Wests (Hilsner) og Muth. Nu skal jeg ud til Kai Nielsen paa Friluftsgymnasium. Luds i Jylland Bisters paa Reconvalescenthjem, Karen Broe en Dreng paa 9 Pund. Mange kærlige Hilsner til Jer alle
Din Johannes Larsen

Har skreven til Ørkild

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Greven: Det er omtalt i tidligere breve, at grev Mogens Frijs havde hyret Johannes Larsen til at illustrere hans private jagtdagbøger. Bogbinder Anker Kyster indbandt.
"hos Brorson om Krediten": Det er uvist, hvad Johannes Larsen er inde på.
Johannes Larsen skrev også i følgende breve til Alhed om "Friluftsgymnasiet", som lå ved Helgoland. Han og Kai Nielsen tog boksetimer på dette sted.

Valby
  • Tivoli, København

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien