1898-06-16

Kjerteminde 16 Juni 1898.

Min egen kæreste lille Alhed.
Jeg længes forfærdelig meget efter Dig og jeg tænker paa Dig og længes hvert Øjeblik paa Dagen, ja jeg ønsker sommetider at Guldregnen var forbi saa jeg kunde komme ned til Dig, men jeg maa vel være standhaftig og se at faa gjort saa meget som muligt ved den, det er lige haardt nok. Undertiden synes jeg et Øjeblik at det ser ud som et kønt Billede, men for det meste synes jeg det ser grimt ud og der mangler jo ogsaa saa meget endnu. Der var Brev fra Klaks og Opffer i Morges og fra Marie i Aften. Opffers sender jeg Dig hermed, da jeg ved det vil glæde Dig at se at Rejsen er sikret for det er den vel nu. Jeg var i Aften henne hos Skrædderen og fik Maal af Tøjet, men det kan vel knibe med at jeg kan naa at prøve det inden jeg rejser, for jeg længes jo saa forfærdelig meget efter at komme ned til Dig. Du er vel kommen til Svanninge i Dag og kan vel ikke forstaa at der ikke er Brev til Dig, men jeg tænkte ikke paa i Gaar at Brevene skal sendes her fra om Eftermiddagen for at naa derned den næste Dag, dette faar Du altsaa først paa Lørdag, jeg vil bede Dig lægge Mærke til at det Du faar i Morgen altsaa Fredag er skrevet i Gaar, allerede Dagen efter vor Bryllupsdag. Jeg skrev Warberg paa Konvolutten bag efter, da jeg kom i Tanker om at det muligvis kunde komme før Dig og Folkene som jo ogsaa hedder Larsen kunde lukke op af en Fejltagelse, hvad der jo ikke var saa heldig, navnlig det med de fortrædne Folk vilde vel ikke gøre noget godt Indtrygt paa dem og det øvrige vilde jeg ikke holde af at de læste. Det er første Gang at Ulemperne ved et saa almindeligt Navn er falden mig ind. I Formiddags var jeg ude at stikke Tidsler sammen med Agraren og i Aften har han og Fader gjort Marken færdig og saa er vi færdig med den Forretning for i Aar. Jeg synes at jeg i Aftes kom i Tanker om en hel Del jeg vilde have fortalt Dig, da jeg havde sendt Brevet af sted, men jeg kan ikke komme paa det nu heller. Maaske var noget af det at Georg har betroet Moder hvad han vil give os i Bryllupsgave, nu skal Du høre, vi skal købe alt hvad der hører til Køkkenudstyr hos ham, saa vil han trække den Sum fra Betalingen som han har tænkt at ofre paa os.
Naar Du faar dette Brev er der vist ikke ret længe til du ser mig, Du kan tro jeg glæder mig, jeg maa vel helst tage med det Tog der gaar fra Nyborg om Middagen det er sandt denne Gang er jeg nødt til at have Kronprinsen færdig saa jeg kan aflevere ham paa Vejen, jeg gruer, jeg vilde saa nødig have det Bæst at trækkes med mere, men jeg maa jo til det, havde jeg bare aldrig malt paa ham i Søndags. Jeg længes ogsaa efter at faa Brev fra Dig og haaber paa i Morgen tidlig. Moder og Christine kommer med Breve de vil have med til Dig og siger det er fjollet at jeg ikke sender alle dem jeg har faaet, nu faar Du dem og saa bliver det en hel Postpakke, saa har Du noget at fordrive Tiden med. Bare jeg kunde beskrive Dig hvor meget jeg længes efter Dig, det er noget aldeles kolossalt, og hvor jeg elsker Dig. Mange Tusind af de allerkærligste Hilsner fra Din hengivne
Johannes Larsen.