Menu

Fynboerne

1899-1910

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Det var dejligt, at Johannes Larsen kom på tur til Sverige. Nicolaus Lützhøft (Lysse) har sendt Alhed et modbydeligt brev. Alhed gruer for, når Lützhøft og konen kommer.
Alhed har planlagt, at hun og Johannes Larsen skal med på en tur til Fyns Hoved. Johannes Larsen må skynde sig hjem til hende.

Transskription

Hils Hallin og Oppermanns og Luds.
Onsdag

Kæreste Lavsi!
Tak for Dit Brev i Dag. Det var dejligt, Du fik den Sverigstur, Din Fader kom altsaa hjem i Nat, men jeg har kun talt flygtig med ham. Jeg har i Aften faaet et 4 Siders Brev fra Lysse, der fuldstændig har knust mig, Du kan ikke tænke Dig, hvor haardt og hjærteløst, han skriver til mig. Lugge har læst det, hun kalder det raat og forstaar ikke, at han har kunnet faa sig til det. Gud give, han dog var saa vred, at de slet ikke vilde bo her længere. Jeg gruer for deres komme. Og at Du saa skal være borte den lille Tid, vi netop kunde have det i Fred og saa med det vidunderlige Vejr, det er skrækkeligt Las. Men Du maa komme snart hjem, hører Du, senest paa Lørdag. Jeg har tegnet os til en Fyns Hoved Tur, der kunde blive ganske dejlig (paa Søndag.) Marie og Agraren skal køre med den store Char a banc. Du maa ikke blive gaaende derinde, hører Du. Nøjes dog med én Prøve denne Gang og saa lav noget mere, naar Du skal ind at lave Udstilling til Efteraaret. Jeg har allerede været alene i 8 Dage. Tænk paa, der er ikke længe til Lysserne kommer, og saa er Sommeren spildt. Jeg kan næsten ikke holde det ud med de Tæpper, hvad skal jeg dog gøre. Hils Schous 1000 Gange, lad mig endelig vide om Maries Plads.
1000 Hilsner fra Din egen A.
Kom dog endelig hjem, det er dog kun saa faa Perioder af éns Liv, at man kan have det saa godt som nu, hvor jeg fortryder, at jeg lod Dig blive der

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. I et brev, der tydeligt er skrevet lige efter dette, nævnes Puf (Andreas), som blev født i 1899. Johannes Larsens far omtales også, og han døde i 1910.

Det vides ikke, hvad det er, Nicolaus Lützhøft (Lysse) har skrevet til Alhed Larsen. Hvilken fabrik, Alhed Larsen skriver om, er også uvist.

  • Fyns Hoved

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien