Fynboerne
1910
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Alhed synes, at Johannes Larsen skal få dem (hvem?) få billedet for 3,5 kr. De får i alt 8000 kr.
Lysse tegner, og den gamle (Puf?) sætter kaleche på en bil.
Marie Larsen kommer for at se til Uglen (Christine Larsen).
Transskription
Søndag.
Kæreste Lavsi!
Tak for Dit lille Brev til Morgen, jeg synes næsten Du skulde lade dem faa det Billede til de 3,50 (jeg ved jo ganske vist ikke, hvad det er for et) men naar det blev lige 1000, saa fik vi dog 8000, stort mindre kan vi heller ikke hjælpe os med, naar vi skal klare os nogenlunde. De 500 de sendte vil de vel trække fra, men mere haaber jeg da rigtignok ikke de vil beklippe Summen, de maa dog tænke paa, Du har forskaffet dem en god Indtægt ved denne Udst. og at den tillige har været Reklame for Malerisalg. – Nu vil jeg haabe Du har Held med Dig med Schou, naar det var Mads selv, der havde købt det, er der vel mere Haab om at Musæet køber. – Vi har det godt her, Lysse tegner og maler, den gamle arbejder med Bil, han har sat Kaleche over i Dag i Anledning af at det øser ned. – Frk. Thomsen og Hr. Schou har Bryllup i Dag, jeg har ladet indramme 4 af de kasserede Tryk og sendt dem tillige med nogle Roser. – Der er kommen Brev fra Marie Kærbyhus i Dag, hun kommer mulig herover 1-2 Dage for at se til Uglen, saa kort fordi hun skal skifte Pige til Nov. Hvis hun kommer bliver det vist allerede Tirsdag eller Onsdag. Stakkels Ugle er det jo kun smaat med. – Jeg vil have dette med 3 Toget skal bagefter drikke Kaffe hos Mor. – 1000 Hilsner Din A.
Fakta
PDFDa
Brevet er udateret. Oplysningerne om salg og museet og Mads (Rasmussen) tyder på, at brevet er fra 1910, hvor Faaborg Museum blev stiftet. På dette tidspunkt boede Alheds mor i København, hvorfra brevet nok er skrevet, og Marie Larsen boede, som nævnt i brevet, på Kærbyhus.
Alhed Larsen er i København. Hendes mor boede på dette tidspunkt dér, og Christine Swane på Frederiksberg.
Mads og Musæet: Mads Rasmussen, konservesfabrikant, stiftede i 1910 Faaborg Museum og indkøbte i den sammenhæng en masse værker.
Det er uvist, hvem Frk. Thomsen og Schou er. Maleren Karl Schou blev gift igen efter skilsmissen fra Marie f. Hansen, men hans kone nr. to hed ikke Thomsen.
- Kristine Rudesvej, Kerteminde
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien