1914-1

[Skrevet med sort blæk:] Kære lille søde Lugge og store søde Magister!
[Skrevet med blyant:] 1913?

[Med blæk:] Det er ikke af Pligt at jeg sætter mig til at skrive til til ["til" overstreget] jer, - tværtimod, - for efter som jeg fik på Hovedet fordi jeg mente Skriveswane ikke skrev, - nej Sludder, - skulde have skrevet, - så kan jeg forstå, at det er vist egentlig lidt gammeldags, filisteragtigt sådan at lade høre fra sig når man er rejst. - Det er måske ikkefilisteragtigt at gøre det - heller ikke ikke at gøre det - men at mene at mene ["at mene" overstreget] at skulle gøre det, som man dog ikke gør. Det minder mig om et Skriftsted af Paulus - af Brevet til de Korinthier og ["og" indsat over linjen] - som jeg forøvrigt ikke kan huske.
Palus skrev jo altså til sine Venner, når han havde besøgt dem - både de Romere og Korinther og hvad de hed allesammen. Paulus er altså af min Mening. At vi (jeg og Paulus) er gammeldags vil jeg ikke afdisputere jer - men det andet!!!! Men et Spøg et andet til Side. Kære lille Lugge og Magi Aldrig aldrig i mine Levedage har jeg moret mig så godt. Det er Sandheden jeg siger. Paulus var ikke mere sikker på sit end jeg er på, at jeg ikke mindes nogensinde at have tilbragt en mere fuldtud harmonisk Uge. Den indeholdt alt, hvad jeg gærne vil have og den var så mangeartet, så man .., - og hvad vi end skriver - om det var Ture eller Mørkninger el. Besøg eller Gilder eller "Hjørner" med Lugge el. Theater, - så var det fuldkomment i sit Slags. Og de to Gilder!! Jeg kipper endnu når jeg tænker på hvor detr var morsomt. Det var af dem hvor Tid og Rum forsvinder. Det var en herlig Jul. Jeg morede mig så godt at jeg ikke var ked af at komme hjem. det er man ikke når det har været fuldkomment. Det er ligesom Byrderne er lettere at slæbe på. - Det var også en god gradevis Måde at komme hjem på. - Det var jo nok lidt kedeligt at stå op Klk 7 1/2 efter Bodild Selskab, men det er nu bedre at sove kort end
[Skrevet med blyant øverst på arket:] 1913
[Skrevet med blæk:] lidt længere når man dog ikke kan få sovet ud; - for på 2 Timer er Festrusen endnu ikke væk, - den var da i mig lige til jeg kom på Færgen. Det var egentlig en yndig Rejse hjem - jeg småsov og kunde i Halvsøvne høre alle jeres Stemmer tydeligt indtil Latterlighed gennem Rejsestøjen. Dis stod op og fulgte til Toget, det hjalp også mægtigt. I Odense var Timerne Slag i Slag og på Banegården stødte jeg på Be, Laurentius og Mor, som havde været i Odense. - Be var meget sjamsk, - havde været søsyg.