Fynboerne
1899-12
Afsender
Ellen Sawyer
Modtager
Laura Warberg
Dokumentindhold
Ellen Sawyer er ked af, at Frederik Brandstrup er død. Hun nåede ikke at møde ham, men hun håbede, at det ville ske. Ellen ville ønske, at hun kunne hjælpe datteren Mary Kirstine.
Laura Warberg skal ikke være bekymret for Ellen, som har det godt og er i gode hænder. Hun lever sundt og er hverken træt eller nervøs.
Vesterdal må gerne få kobberpotten.
Ellen glæder sig til at modtage sengetæppet, de små strømper mm.
Mon Ellens brev bliver læst højt i faderens stue i julen? Hun ville gerne kunne fortælle noget spændende, men hun kan ikke finde på noget.
Harris Sawyer sover til middag. Helen broderer, hvilket er noget nyt, for normalt må man ikke sy om søndagen i Sawyers hjem. Ellen formastede sig til det, da hun netop var kommet til Boston.
Transskription
27 Bellevue St.
Kære Mor!
Som jeg idag blev rystet ved gennem dit Brev idag at erfare om Onkel Frederiks Død. Det gør mig ligeså ondt som om jeg havde kendt ham personlig, - måske mere, - jeg har så ofte glædet mig til den Dag, da jeg skulde se ham, - men det skulde nu ikke ske! Den stakkels Susan og de stakkels Unger – gid det dog ikke må vare så længe før vi kan gøre noget for dem. Hvis vi havde eget Hus og Hjem kunde vi måske tage en Tid [”en Tid” indsat over linjen] Mary Kirstine og være lidt gode mod hende. Hvem ved, måske det kan lade sig ordne med Tiden. Jeg har skrevet til Susan, bare det nu når hende her kan Folk flytte, når de selv vil. Ja, du kan tro, jeg er glad over, at jeg fik skrevet til ham. Der var rigtignok en Skam at jeg lod en Brevdag glide over, så du ængstede dig for mig. Jeg kan forsikre dig, at der ikke er den fjærneste Grund til Ængstelse. – jeg er frisk som en Fisk og vi skal meddele pr. Telegram lige på Stedet, når der sker noget.
Harry er så omhyggelig som vel mulig for mig. Svigermoder ligeledes, så jeg er i gode Hænder i Fald der skulde støde noget til, men det gør der såmænd ikke. Jeg lever et så roligt og sundt Liv som man kan tænke sig og jeg antager det er derfor jeg er fri for Nervøsitet, Træthed o.s.v. Min Fordøjelsesbesvær har jeg endelig fået Bugt med. – Jeg har sendt lille Lugge mine Erfaringer, Rugbrødsøllebrød med Sirup i er blandt de vigtigste af disse.
Du spørger om Kobberpotten til Vesterdal! Jeg er mig bevidst mindet to Gange at have skrevet, at Vester er velkommen til at have den, - det var vist forresten til Mornine at jeg skrev det. --
Hvor jeg dog glæder mig til Sengetæppet og til de små Strømper og Hagesmække og Dissers Broderi, - jeg kan snart begynde at vente det. -
Når ["Når" overstreget] Dette Brev kommer vel sagtens lige midt i Julen – måske det bliver forelæst ved èn af de bekendte Eftermiddagskaffer i Fars Stue med Julekage og brune Kager og Klejner. Bare jeg dog kunde finde på noget interessant at fortælle om, - hvis jeg var placeret i et Sofahjørne og blev sat i Gang og spurgt ud, så var der vel nok Masser at fortælle om om ["om" overstreget] Forholdene her, men nu kan jeg ikke finde på en Snus.
Søndag Eft. Her er så roligt og stille i Huset og indbydende til at skrive lidt på dette Brev som jo gærne skulde være lidt interessant Harry tager sig en Middagstur – han var til Kemikermøde i Aftes, drak 4 Krus Øl og kom hjem Klk 12, så han er forsviret i Dag.
Helen sidder og broderer. Dette lyder ikke så mærkeligt for jer, men er ikke desmindre en Begivenhed af Rang. Det er her ligeså syndigt at sy på en Søndag, som det vilde være for os at drikke sig plakat Juleaften, lyve, stjæle el. anden Udyd. Den første Søndag jeg var her, tog jeg i min Uskyldighed mit Håndarbejde, - og dette gav Anledning til en stor Scene mellem Harry på den ene Side og
[Resten af brevet mangler]
[Skrevet langs margen s. 4:]
Tak for Brevkortet. Gratulerer til den nye Pige Bare hun holder i Kvalitet.
[Skrevet langs venstre margen s. 3:]
Hilsen til Hanne og Hans Jørgen, - Dede er der vel en Dag i Julen.
[Skrevet langs venstre margen s. 1:]
Jeg fik sådan et sødt Brev fra Tante Pauline idag.
[Skrevet på tværs øverst s. 1:]
Du kommer til at undskylde Skriften, den lider af at jeg har siddet i en Lænestol med Papiret i Skødet.
Hilsen til Mogensens.
Fakta
PDFDa
Brevet er udateret. Frederik Brandstrup døde i 1899. Brevet er skrevet lidt før jul. Ellen Sawyer var gravid, hvilket kun skete én gang.
Adressen er skrevet øverst s. 1
Frederik Brandstrup
Mary Brandstrup
Susan Brandstrup
Louise Brønsted
Pauline Hirschsprung
Hanne - -, kokkepige Erikshaab
Hans Jørgen -, Kusk ved grevskabet Muckadell
Augusta Mogensen
Christian Mogensen
Harris Sawyer
Helen Sawyer
- Sawyer, Harris' mor
Johannes Vesterdal
Andreas Warberg
Astrid Warberg-Goldschmidt
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB1571
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen


