1914-05-13

13/5 14

Kære lille Lugge!

Hvordan kunde det dog ske! For jeg glemte det ikke. Jeg ved, at da jeg stod op om Morgenen tænkte jeg, - nu er der kun èn Ting som jeg skal idag, og det er at skrive til lille Lugge. - Dagen gik - noget som helst andet tog jeg mig ikke for, - men jeg overkom ikke at skrive til dig. - Om Morgenen gik jeg op til Besen og drak Kaffe og dangderede i Haven - kom hjem og hjalp med lidt - gik derefter med Mornine til Tandlægen for at se på at hun blev bedøvet og fik en Tand halet ud Det var meget interessant men ækelt - det så ud ["ud" indsat over linjen] og lød så uhyggeligt, - hun vendte nemlig det hvide ud af Øjnene og "[ulæseligt ord]," men forresten varede det kun 1/2 Minut. Så måtte vi jo ned og drikke et Glas Portvin oven på det og ligge lidt og med alt det gik Tiden til Middag. Jeg spiste hos Besen og måtte jo nyde en Cigar til Kaffen og så blev Klk 2 1/2, - jeg havde da en Time med Fru Dahlerup. Hun kom, men gad ikke læse - vi sludrede en Times Tid, - flyttede så ned på Hotellet hvor hun gav The. Mens vi sad der, kom Houmark og slog sig ned hos os. Det er sandt, - ham kender I ikke. Han er Forfatter og skriver sådan lidt ligesom Herman Bang. Han kommer så meget sammen med os - d.v.s. med Mornine, B og mig - og vi holder så meget af ham, han er så god og rar - og man har så ondt af det for ham for så meget. Nå, han kom altså og bad os drikke en Flaske Chablis med os, - hvad vi gjorde. Den gav ham jo Blod på Tanden, så han bad os dinere med sig. Fru D. kunde ikke, men jeg kunde jo nok, - Mandag er min eneste Friaften, hvor jeg altid er oplagt til noget. Så indtog vi altså en delikat Middag, - Suppe - Kylling og Pandekager - hver en Flaske Porter - en Fl. Rødvin en Fl. Madeira. På det Tidspunkt ringede vi efter Mornine og Be. - På ["På" overstreget] Da Mornine kom, sad vi og holdt hinanden i Hånden og græd over Livets Vemod. I lover mig ikke at sige det til nogen. Det var Synd. Han er af dem, som når man ikke kender ham, indbyder til at grine af. Han er så svagelig og alt er forkert med ham. Så livede vi jo også op, da de kom og vi sjælede fredeligt lige til Klk. 12. Vi kalder det at vi "sjæler" med ham, men det må I heller ikke sige til nogen. Det lover I. Men ved Gud hvor vi "sjælede" Lysholmer, mer Porter, - Sherry - åh, hvor jeg var oppe og fuld, - men nu har jeg jo vist, at jeg kan bære en ordentlig Kæfert fint. Der var intet at indvende på min Opførsel. Jeg gik strunk hjem indhyllet i et hv. uldent Sengetæppe, som Hotellet havde lånt mig, da der var så koldt. Men næste Morgen - du gode Gud - Sengen kørte rundt og mit Hovede var bly. Men vi havde da Aandsnærværelse til at drikke både din og Pufs Skål efter 12.
Kommer I til Pinse. I må og skal. Jeg længes sådan efter jer. Det gør vi allesammen. - Hvis I ser Bodild, så mind hende om at hun vilde spørge Rosenørns, om de ikke vil have min Lejlighed i Sommerferien. Ved I ikke nogen hvis de ikke vil. Smaa 70 Kr. Hvis jeg ikke får den lejet ud, kan jeg ikke komme med på den store Cycletur, og mit Hjærte brister. -
1000 Tillykker, lille Lugge og undskyld Forsinkelsen. Bunker og atter Bunker af Hilsner til jer alle 6. Hvor henrivende mon lille Else er nu. Tilbringer hun endnu sit Liv på den lille Potte i Gangen? Og igen Tak for Strømperne
Elle