1899-05-11

Maj 11-99

Kære Moder

Jeg er meget angergiven over at jeg har ladet en Brevdag skyde over. Der havde været så megen Uro og Travlhed at jeg kun kunde skrive et Gadskebrev og så vilde jeg hellere vente et Par Dage. –
Vil du takke Frk. Jensen så meget for hendes Brev. Bare hun nu må komme sig helt for Hosten og Influenzaen. Alheds lille Pige kommer da ikke til at lide Mangel på Velyndere når hun kommer. – Det vilde være underligt, hvis det blev en Dreng, - det må vi da ikke håbe. Når du får dette Brev er det måske overstået.
Jeg er Enke i denne Tid. Harris rejste i Fredags til Milwaukee, en lille By i Nærheden af Chicago, hvor han skulde indføre Mælkesyre på et stort Bryggeri, et af de største i Amerika. Han venter sig rigtig gode Forretninger af det, men jeg er ikke Mand for at klare hvordan det egentlig hænger sammen. Det var jo en lille Skuffelse, at jeg ikke kunde komme med, men han bliver kun borte c. 8 Dage og de ere snart gåede. Han skriver hver Dag og har det godt. Han var dårlig da han rejste, et af sine Mavetilfælde men Luftforandringen har gjort ham godt. Tænk han har besøgt Onkel Frederik og syntes så godt om dem alle. Onkel Fr. lod til at være meget glad over at se ham og få en Passiar med ham alt hjemme. E. skriver at Børnene er så søde. Mary Kirstine er en ægte Brandstrup, - hun ligner [”n” i "ligner" indsat over linien] Junge, B og mig men mest B. Drengen er allerkæreste. Når han kommer hjem skal jeg forklare meget mere om dem og skrive derom. –
Det er skrækkelig trist når East er væk og jeg føler rigtig hvor lidt hjemme jeg i Grunden føler mig i hele denne Familjere'lighed, som jo slet ikke kommer mig ved i Grunden. De ere udsøgt rare imod mig og lader mig passe mig selv så meget jeg vil, men jeg føler mig som Gæst her og det er jo i Længden trættende, selv om man bliver behandlet med udsøgt Gæstfrihed. Harris mente da han flyttede herind at det skulde være vores Hjem og de andre som boede hos os, men han er begyndt at indse, at han gjorde en Bommert der. – De er for mange om os og det er fuldstændig deres Aand der er den herskende. Jeg har længe været ked af det hele Arrangement og det har længe ulmet i East. Forleden mig straks ”cousin Elle” og jeg følte mig hele Dagen som mellem andre borgerlige Mennesker. Vi gik fra det ene Hus til det andet og blev hædret og underholdt på det kraftigste. ”Cousin Ed” havde en stor Have og gav mig så mange Blomster som vi kunde slæbe hjem, Violer, Æblegrene, en stor Magnoliablomst og en dejlig Cactus. De fleste af dem spiller el synger, om Aftenen samledes de alle med deres Koner i det Hus, som vi oprindeligt besøgte og spillede og sang, èn læste Historier i Bondedialekt og alle morede sig fortræffeligt.
Det var næsten på Landet derude og meget smukt.
Jeg var helt begejstret over at se Køer græsse og rigtige Pløjemarker.
Vi har fået to Presenter siden jeg skrev sidst, - en Vandkaraffel af tykt slebet Glas og en dito Frugtskål. Jeg ved ikke rigtig hvad man kalder sådan den Slags hjemme. Det er sådan noget som det lille Glas du en Gang fik af Bedstemoder el – det lille Glas Asta gav mig da hun rejste. Vores Frugtskål er det tykkeste og tungeste jeg nogensinde har set i den Branche.-
Det kunde more mig ved Lejlighed at få at vide om Mr. Pray er kommen til at bo hos Tante Mis og om han skikker sig vel!
Er Pakken kommet sikkert derover med Guldfingerbøl og det hele. Bordløberen er til dig til Gengæld for at den Styr du har haft med mine Kasser. – Jeg syede den i sådan en Fart at den vist ikke kan stå for en kritisk Prøve, og der en Stilk og nogle Pletter som jeg ikke nåede. Den Plet, hvor som ["hvor" overstreget; ”som” indsat over linien] der er syt en hvid Tråd over, har Eastman syt. Han tiggede hele Tiden, mens jeg syede den, om han måtte have den, - det egoistiske Asen, men jeg var stærk!
Jeg har været i Byen idag og inde på det store offentlige Bibliotek efter Bøger. Jeg spadserede ned gennem Boilston St., en af de fine Gader. Det er aldeles imponerende hvad man der ser af Elegance og fine Klæder. Man kan ikke gøre sig nogen Forestilling om det der er èn Raslen af Silke og en Dunst af Parfume, og Hattene – Bjærge af Blomster og Tull. -

Her er meget smukt nu. Her er Tusinder af blomstrende Frugttræer, Syrenerne og Kastanjerne ere næsten udsprungne, - smukt er her, det kan ikke nægtes.
Nu kun Hilsen til alle, mest til dig fra Pelle.

[Skrevet langs venstre margen s. 7; lodret:]
Helen beder, om du ikke vil sende en gammel Avis, ligegyldig hvilken ved Lejlighed – der er én som samler udenlandske Blade.