Menu

Fynboerne

1920-11-28

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Andreas Larsen

Dokumentindhold

Alhed har haft tandbyld. Johan maler et billede af hende. Johannes Larsen skærer store træsnit, som Johan trykker, hvorefter Johannes Larsen kolorerer dem.
Den lille fugl er død, men Johannes Larsen nåede at lave et træsnit af den.
Julen nærmer sig.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Hr. Johan Larsen
Kostskolen
Birkerød
[På kuvertens bagside:]
Poststempel
[I brevet:]

Kæreste Ly!

Tak for Dine sidste Breve, d.v.s. det er dog vist kun et jeg ikke har svaret paa, men det var et dejlg. langt et. Jeg har haft en væmmelig Tandpine de sidste Dage med Tandbyld, saa jeg er helt hævet i Ansigtet, jeg har ligget vaagen flere Nætter og haft det ækelt, men i Dg er det lidt bedre. – Den Gamle maler mig siddende ved Klaveret, men vi maa ikke se det, førend det er færdigt, det bliver spændende. Din Far har skaaren 7-8 pragtfulde Træsnit, større end dem til Blicher, 3 store, men ogsaa de mindre er meget større end dem til Blicher, de trykkes på Bøttepapir (den Gamle er Trykker) og saa kolorerer Din Far dem bagefter. – Vi skal til Nielsens paa Hotellet til Aften i Aften sammen med Agrarens, Puf skal med. – Den lille Krabbedykker døde desværre, pludselig en Morgen vilde den ikke spise og en Time efter
[skrevet på tværs øverst på siden:]
var den død. Det var kedeligt, men der er skaaren et mindre Træsnit efter den. Nu nærmer Julen sig min Skat, der er nok nogen, der glæder sig! – Sikke noget, at de ringer til Klausen Møller og spørger om det er sandt, at Du er der. –
Naa, nu Farvel min egen Dreng! 1000 Hilsner fra os alle 3. Din Mor.
Søndag

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Poststemplet viser 29/11 1920, og i brevet står "Søndag". Altså må det være skrevet 28. nov.

Johan Larsen var elev på Birkerød Kostskole.
Begrebet bøttepapir stammer tilbage fra dengang, papir blev håndlavet på små rammer. Den særlige bøttekant opstod naturligt, og er med tiden blevet et kendetegn på papir af særlig fin og høj kvalitet. Wikipedia: Bøttepapir (lokaliseret okt. 2021)
Krabbe-dykker er et ældre navn for den arktiske alkefugl Mergulus alle L., der lever af krebsdyr; søkonge. Ordbog over det danske sprog: Krabbedykker.

Martofte

Poststemplet viser, at brevet er afsendt fra Martofte

Birkerød Kostskole

Privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Alhed og Johannes Larsen