Menu

Fynboerne

1900-10-21

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Pigen i Kertinge, som Larsen havde skrevet til, har fået plads i huset andetsteds. Kancelliråden (Swendsen) er blevet godsforvalter.
Larsen spørger til diverse typer kakkelovne.
Han maler på billedet med svanerne og på en bekkasin.
Johannes Larsen spørger til Alheds hofteproblemer.

Transskription

Kjerteminde 21 Octbr. 1900

Kæreste Alhed!
Tak for Dit Brev i Gaar. Jeg har flere Gange tænkt pa[noget af papiret mangler]merne men er ikke k[ommen] til Lundsgaard end[noget af papiret mangler]søgte at faa fat i [noget af papiret mangler] Telefonen i Aftes m[en det] lykkedes ikke, han averterer Svedskeblommer saa jeg tænker jeg kan faa naar jeg gaar der op i Morgen. Vi skal alle ud til Meyers i Aften. Vi fik Krikanden og Viberne sammen med noget Faaresteg i Dag, saa nu er her 2 Bekkasiner som jeg tror jeg vil sende Dig i Morgen. Der var Brev fra Pigen i Kertinge i Gaar, vores Brev var kommen en Dag for sent saa hun havde fæstet sig bort. Cancelliraaden er bleven Godsforvalter paa Hverringe og skal være der en Dag ugentlig for 1000 [Kr. om A]aret. Vi kan nok [noget af papiret mangler]n lille Kakelovn [noget af papiret mangler] Dis’s Værelse. [noget af papiret mangler] ikke skaffe mig [noget af papiret mangler] [n]ærmere at vide om den stedsebrændende Kakelovn Du skrev om, hvilken Fabrik den er fra, Prisen o.s.v. Men Hensyn til Anna, saa mødte jeg hende den Dag jeg kom og bad hende komme herop næste Morgen, jeg tænkte hun kunde hjælpe til med at hente noget paa Feden, og at børste [ulæseligt ord] og saadan, og desuden vilde jeg betale hende de 6 Kr. Hun har imidlertid ikke vist sig siden, saa dersom de vil have deres Penge kan de komme og hen[te dem] jeg skal ikke rend[e dem] paa Dørene. Agr[aren og] jeg ligge paa m[noget af papiret mangler]er. Jeg har male[noget af papiret mangler] paa Billedet med Svanerne og paa Bekkasinen, det er kedeligt at jeg ikke kan træffe paa enkelte Bekkasiner, saa jeg kunde faa en at male efter. Jeg længes efter Jer og jeg vil se at komme derned paa næste Søndag. Du skriver ikke noget om Din Hofte men Du ved vel ikke noget før Doktoren har været der. Jeg skal hilse fra Moder og Fader. Mange kærlige Hilsner til Jer begge fra
Din

Johannes Larsen.

Omtalte genstande

Johannes Larsen maler på et billede med svaner og et med en bekkasin.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

"Dis's Værelse": Alheds søster Astrid Ingeborg Warberg (Dis) skal være pige i huset hos Alhed og Johannes Larsen i Kerteminde.
Anna: 16. oktober 1900 opstillede Johannes Larsen i sit brev til Alhed et regnskab over udgifter. Heraf fremgik det, at Anna skulle have 6 kr.
Alheds hofte: Alhed Larsen har gennem længere tid skrevet om, at hun halter, men at hun tror, det går over, når hun har fået parrets barn nr. to, som hun venter.

Kerteminde
  • Kertinge
  • Hverringe

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien