Fynboerne
1898-01-21
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johannes Larsen er kommet hjem efter otte dage i København med Alhed Larsen/Warberg. Han kørte med sin bror (Agraren) en del af vejen fra Ullerslev.
Larsen har skrevet til Fritz Syberg (Baronen), Zeuthen, Lützhøft og Naur om Den Fri Udstilling.
Violerne er sat i vand.
Transskription
Kjerteminde 21 Januar 1898.
Min egen Kæreste!
Dette Brev er lagt an paa at komme med 4Posten saa jeg har kun 8 M. til at skrive i og 2 til at løbe ned med det. Da jeg havde været nede og faaet min Frokost paa Færgen gik jeg op og saa paa Ederfuglene og de andre Æn[noget af papiret mangler]. I Ullerslev begyndte jeg [at g]aa da hverken Posten [eller] Becker var parate og [da j]eg naaede Ullerslev By [beg]yndte det at regne saa det var med Glæde at jeg noget efter mødte Agraren med Vognen efter mig. Han fortalte mig (Nu kom Agraren [som] jeg havde sendt over [med] 2 andre Breve og fortalte at Posten var ved at køre saa jeg kan altsaa tage den med større Ro) at Fader havde været i Nyborg i Tirsdags og havde ventet med Vognen i Ullerslev paa mig i 2 Timer. Jeg har lige skreven til Baronen og Zeuthen i Anledning af Lützhøfft, Nau[noget af papiret mangler ikke fandtes paa Lis[ten] over de foreslaaede [noget af papiret mangler] til den fri Udstilling. Jeg længes efter Dig. Vil du hilse Fru Bra[ndstrup] at jeg var meget rørt over at hun kom ud for at sige Farvel til mig. Hils ogsaa Brandstrup [fra] mig. Jeg haaber at Du [nu] skriver snart til mig for jeg længes meget efter Dig. Nu tror jeg at jeg vil gaa ud paa Andetræk det er et modbydeligt Vejr altsaa godt til det Brug. Du kan maaske ikke forstaa hvorfor Agraren kunde hente mig, han har været hjemme siden i Søndags da han har været syg, [me]n han er da heldigvis [kom]men sig saa han [kunde] komme af Sted [noget af papiret mangler] Mandag. Jeg skal [hils]e fra ham og Moder [og F]ader. Mange kærlige Hilsner fra din hengivne Johannes Larsen og tak for de sidste 8 dejlige Dage og for i Aftes, [noget af papiret mangler] var det allerbedste, [det] var en udmærket Iste jeg fik ikke sandt. Jeg har sat Violerne i Vand. Nu gaar jeg paa Andetræk, Farvel min Kæreste, nu opdagede Moder Violerne og staar og lugter til dem. Farvel mange kærlige Hilsner fra Din
Johannes Larsen
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Alhed Larsen/Warberg var i København januar til marts 1898 blandt andet for at tage sangtimer hos Hedevig Lützhøft.
Adolph Larsen (Agraren) boede vinteren 1897-1898 på Dalum Landbrugsskole.
Berta Brandstrup
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Adolph Larsen
Vilhelmine Larsen
Jeppe Andreas Larsen, storkøbmand
Nicolaus Lützhøft
Albert Naur
Fritz Syberg
Ernst Zeuthen
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien