Menu

Fynboerne

1900-10-25

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Høyrup har i forbindelse med flytningen været og sige farvel. Han fik afslag på noget af huslejen.
Johannes Larsen vil sende Alhed nogle vindruer.
Han og familien spiser stadig af fåret - en dejlig kølle.
Larsen render frem og tilbage mellem lejligheden på Feden og sit atelier. Han har målt gulvtæppet.
Larsen kommer til Alhed og den lille førstkommende søndag.

Transskription

Kjerteminde 25/10 1900

Kæreste Alhed!
Du fik nok ikke Brev fra mig i Gaar, men saa fik Du vel Bekka[sinerne]. Blommerne kom i [noget af papiret mangler] og nu gaar jeg ned [noget af papiret mangler]er til dem der er et stort Fad fuldt til 20 Øre. Højrups var ovre at sige Farvel og rejste i Aftes saa snart Pigen har gjort rent derovre kan de begynde at flytte ind, der Allerups har sat en Mand til at gøre Haven i Orden. Højrup bad om at faa 100 Kroners Afslag paa for Lejen for i Vinter, hvad Fader strax gik ind paa men det var jo meget dejligt alt sammen, der er en Mængde Vindruer derovre, Moder [gav mig] den Idé at sende nogle ned til Dig, jeg vil saa pakke en lille Kasse og sende i Morgen. Gud ved hvor Oppermann bliver af, her hænger den Hare og venter paa ham, vi lev[er ellers] højt paa et gam[melt] Faar i denne Tid, [noget af papiret mangler] fik vi stegt Kølle det er meget bedre end Lammekød og næsten bedre end godt Oxekød. I Dag har her været en Gaardmandsdatter fra Pejrup, som er bleven fæstet for i Vinter. Marie og Uglen var nede for at besøge Maren i Gaar, men kom ikke til at tale med hende da, Madammen var der, og hun havde lige faaet en lille Pige. Jeg er forfærdelig forkølet i Dag og render frem og tilbage mellem Feden og mit Atelier og herop op og glemmer hvergang hvad jeg er gaaet efter saa jeg faar jo [ikke besti]lt videre meget. [noget af papiret mangler] fik jeg 2 ny Elever [paa tekn]isk Skole, saa nu har jeg 6 naar der møder fuldtalligt hvad de gjorde i Aftes. Jeg maalte Gulvtæppet derude i Dag der er 3 ½ Al langt, d.v.s. det er 4-4 T kortere paa Gr. Af Sømmen og noget mindre end 3 Al bredt. Jeg glæder mig forfærdeligt meget til at se Jer nu er der jo kun et Par Dage til bare det kunde blive saa godt Vejr at I kunde
[komme] og møde mig ved Leddet, jeg savner Dig og Puf, jeg kommer med Middagstoget paa Søndag (herfra Kl. 11.) Jeg skal hilse fra Moder og de andre. Mange kærlige [Hilsner] til Dig og den [lille søde] fra Din

Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Højrup flyttede tilsyneladende fra Store Kærbyhus, som I.A. og Vilhelmine Larsen ejede, hvorefter Johannes Larsens forældre selv kunne flytte ind i ejendommen. Johannes Larsen er i gang med at flytte sine og Alheds ejendele fra deres lejlighed på Feden til Lille Kærbyhus, og han har målt gulvtæppe osv. Lille Kærbyhus var en istandsat staldbygning, der hørte under ejendommen Store Kærbyhus. Bygningerne ligger tæt på I.A. Larsens Svanemøllen mm, og nu er de beliggende i Kerteminde by.
Larsen underviser på Teknisk Skole, men kommer til Alhed og den lille førstkommende søndag.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien