April 1894

Dette Brev er ikke til at læse højt for Menigheden, det er kun for dig og Far (Elle)

Kæreste Mor!

Jeg lovede nok Brev "en af de første Dage", skal I have det inden Søndag må jeg nok skrive nu, det er trukken så længe ud, inden jeg har fået Ro til det. Lad mig nu først omtale Helbredet, der jo er en vigtig Ting; siden jeg begyndte på min Kur, har jeg haft det mærkværdig godt - aldeles ikke Hovedpine i den sidste halve Snes Dage før nu i Dag, jeg har måttet ligge til Middag. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at min forværrede Helbredstilstand stammer fra Forlovelsen - i Dag har jeg haft et Bevis: hvorfor i al Verden skulde jeg i Dag pludselig blive så medtaget uden fordi vi igår havde en temmelig alvorlig Dag med - hvad skal jeg kalde det - Storme og Brydninger, som er uundgåelige, men som tager så rædsomt på Hovedet; jeg er forøvrigt bedre igen efter at have sovet hele Frm. Nu skal du høre, hvad jeg mener om Sommerplanen efter at have tænkt meget over den; jeg synes det er absolut forkert at tænke på at forlade Byen for bestandig nu, da jeg dog forhåbentlig står temmelig nær ved Målet: at få Elever, hvem ved, hvor længe det kan vare, inden vi bliver gifte, og - bliv nu bare ikke ængstelig, fordi jeg siger det - hvem ved med Bestemthed, om vi nogen Sinde bliver det! Hermed mener jeg ikke egentlig, at jeg nærer nogen Tvivl om den Ting, men hvor der - trods den Samklang der er på Bunden - er så store Uligheder, ja Modsætninger i Naturel og Livssyn, der kan ingen Mennesker garantere! Vi har selv tit talt om, at vort Forhold er sådan, at vi kunde tænkes at bryde med hinanden og så finde hinanden igen - for at vi nogen Sinde skulde gå fra hinanden af Mangel på Kærlighed - det vilde jeg nok se, før jeg troede det. Bliv nu [et par overstregede bogstaver] bare ikke ængstelig for dette, vi arbejder os jo nok sammen, vi er allerede kommen hinanden så meget nærmere, men skønt det altså kun står som en Mulighed, så må det dog også indrømmes, at det er en Mulighed, og det kan dog være, at man bør tage den med i Betragtning. Hvad Sommerplanen altså angår, da mener jeg, jeg skal nøjes med en forlænget Sommerferie - ikke noget med at blive borte til Nytår eller med at sige Lejligheden op; skal jeg (hvad jeg altså bestemt går ud fra) herind igen, så er det bare Ulejlighed og Pengespilde at sige Lejligheden op og rykke ind et andet Sted; vi må dog betale den indtil midt i Oktober, jeg mener, at jeg skal tage Ferie fra Sølvbrylluppet til midt i August, bade to Mdr. og være hjemme 14 Dage. Jeg mener også, at det vilde være mindre praktisk, at jeg kom til Silkeborg, det er rædsom dyrt og [et overstreget bogstav] vi høre om Masser, som har været der uden Udbytte; de to Måneders Strandbade vil virke akkurat ligeså godt. Men nu har Thomas foreslået en Ting, som måske, ja efter al Rimelighed vilde kunne efterhånden helbrede mig fuldstændig - bedre end al Verdens Bade og Vandkure og Piller: den Ting er en Cycle. Vi høre om så mangfoldige Mennesker, der er bleven helbredede for forskellige Lidelser ved fornuftig Brug af en Cycle - naturligvis må der ikke være Tale om Rekorder og den Slags Overdrivelser, Væddeløb o.s.v. Svigerfar, som var meget svag og skrøbelig før han fik cin Cycle, er nu fuldstændig rask, og Thomas, vil I tænke jer, som var så ussel, han er nu så godt som kureret for sin rædsomme Nervøsitet. Netop for Nervøsitet tror jeg, den Motion er aldeles enestående virksom; jeg kom, da han sagde det, til at tænke på, hvad Bedstemor en Gang sagde, at hun var vis på, jeg vilde blive rask, hvis jeg kom til at ride, det havde hjulpet hende som ung. Når jeg blot kunde få Lov at få de 300 Kr. af min Sparekassebog, så kunde jeg få en god Cycle - ja, jeg behøvede måske ikke en Gang så meget, I kan tro, de Penge vilde bære gode Renter; jeg er så overbevist om, at de Penge ikke kan anvendes bedre, det er underligt, at jeg ["jeg" overstreget] den Tanke aldrig er faldet mig ind, det er Thomas, der har fået Idéen, og han er rasende ivrig for den, netop fordi han selv er bleven Hjulpet så vidunderlig på det ene År, han har haft sin. Og det er ikke en Kur, som man bruger en eller 2 Måneder, og hvis Virkning som oftest kun spores kort Tid efter (som Bade o. desl.) men en Kur, som rigtig kan virke intensivt og solidt, fordi den er vedvarende. Å, hvor det var herligt, brillant, hvis Far vilde give Lov til det med de tre ["tre" overstreget] 300 Kr. vi er begge så overbeviste om, at det vilde være det Middel, jeg søger. Hvis I har hørt - eller hører af Dr. Schroll - at en Kvinde ikke har godt af at køre på Cycle, så siger jeg, at jeg tror det simpelthen ikke, (de, der lide af Kvindesygdomme tales her nat. ikke om, jeg er jo stærk og kraftig af Legeme) hvis det var Tilfældet, at ["at" overstreget] så ved jeg da, at Læger ikke lod deres Koner køre, og det ser vi dog herinde, bl.a. Læssøernes Læge, Dr Poulsen (Grundtvigs Svigersøn) og hans hele Familie køre, så det er en Lyst, endogså en Pige på Adis' Alder. Jeg kan nu ikke tro andet, end at Far vil give Lov til at lade mig tage de 300 Kr. - lad os dog bare stryge Bade og det hele Stads, som jeg har så usigelig lidt Tiltro til - og bryde overtvert med dette; det kan gærne være, de Penge skulde bruges til Udstyr o.s.v. men det kan ikke hjælpe, dett_e med Helbredet _må gå forud for alt det andet, det mener I jo også begge to. Slå det nu endelig ikke hen med, at det kan ikke lade sig gøre, men tænk alvorlig over det. Jeg er så inde på, at det er den Slags Kur, der skal kurere mig - eller i det mindste holde mig nogenlunde rask. I må endelig ikke se på dette som noget vildt og extravagant, hveranden Dame har jo Cycle, man ser snart ligeså mange Damer som Herrer øve den Sport; Gudrun Br. får én, så snart den gamle får Råd. Kunde jeg få denne vor Plan realiseret, så skal jeg love jer højt og helligt, at jeg skal blive rask, og hjælper det ikke (hvad der nu ikke kan tænkes) så skal jeg sælge den under Hånden, det kan sagtens lade sig gøre. Bare I nu ikke bliver gale og siger, at jeg vil ikke andet, end hvad jeg har Lyst til! Det er jo også uheldigt, at mine Planer stemmer sådan med, hvad jeg synes er det behageligste; men denne Idé er jo dog Thomas' - og min Sommerplan med kun 14 Dage hjemme, den anser jeg dog for alt andet end attråværdig!! - - - - -
Jeg har et Par rene Lagner med store Navne, ellers intet af det andet, du skriver om hverken snavset eller rent; jeg har kun Håndklæder af de grove med Sildebensnavn og ingen Mellemværkspudevår. Send mig 4 Sæt Linned og et Par Natkjoler samt hvad der er af Lommetørklæder, Forkl. og Strømper (der er vel ingen) og mine lyse Liv endelig alle [et overstreget tegn] 5. Jeg sender i Morgen Bog og Bånd, det kan desværre ikke nå at komme med her, jeg vil ikke vente med dette Brev, så I først får det Mandag. Thomas har haft Tilbud om at blive Forstander for en ny Højskole i Jylland, jeg synes, det er stolt. Han sagde nat. nej dertil. Hvad han slår sig ned på, vides ikke endnu, han har jo forskellige Tilbud og Planer; måske kommer vi til at bo lige ved Frederiksborg, det var et storartet Sted, dejlig Natur og nærved København. Igår var Th. og jeg i Dyrehaven, men det var et kedeligt, koldt Vejr. For nogle Søndage siden var vi ude hos Maleren Bredsdorffs tillige med Maria og Thora; det er nogle morsomme, rare Mennesker, de bor i Birkerød; men naturligvis var Dagen for mig spoleret ved en ualmindelig slem Hovedpine. Vi var en hel Del (bl.a. Frk. Brun) forleden henne at se Charleys Tante - den Dag det tordnede - vi sad i Theatret og hørte det knalde løs; efter Forestillingen stod vi for at vente på Drosche sam ell. Tørrevejr ["sam" overstreget; "ell. Tørrevejr" indsat over linjen] en Times Tid sammen med Skuespillerne Fjelstrup og Helsengren, det var ganske sjov. Nu går jo Monrad til Marmorkirken, jeg er glad ved det, det er mig efterhånden noget ensidigt med den lille sammensyltede Skare af Guds udvalgte i Vartau, de kan vist have godt af nogle ny Elementer. Tænk hvor morsomt, der er nogle af Carl Rumps Slægt, der rejser til Florenz, og nu har en eller anden fået den Ide at Foreningen skal sende en Ting med ned til Alhed; der er udvalgt 12 til at give hver 25 Øre, og så sender vi J. Th. Lundbyes "Rejserulle." Jeg synes, det er sødt funden på. Hvis I vil sende noget til min Fødselsdag, så send lidt Chokolade og Bagværk, at vi kan invitere vore nærmeste herhen om Aftenen. Jeg har taget mig den store Frihed at rekvirere fra Valeur 1 Cacao; Dr. Fr. pålagde mig forleden at leve kraftig, og da Frk Bruun forleden havde mig i Skole desangående, sagde hun, at [overstregede bogstaver] som jeg lever, det vil ingen Læge kalde kraftig. Jeg skulde spise meget Æg, drikke Cacao og drikke meget Øl f. Ex prima Hvidtøl blandet med Maltøl. Hvis jeg nu kunde få de Æg, du for længere Tid siden har lovet, så vilde jeg spise et om Morgenen rørt med Sukker og Cacao og kogende Vand, det er nemmere end med Mælk. Lidt Maltøl kunde jeg så købe og blande med Hvidtøl. Frk. Bruun er forfærdelig sød imod mig og holder så meget af mig, jeg er der så tit til Aften, igår var jeg bedt til Frokost sammen med Fru Begtrup fra Askov, som udeblev. I Aften skal Pan og jeg med Th. i Studenterkresen, Begtrup (Askov) taler; Emne: "Udsigt fra Tårnet", jeg vilde endelig have Th. (som jo er Formand) til at få Johannes Jørgensen med derhen at deltage i Diskussionen, men Begtrup vilde ikke gærne have det. Jeg mente egentg. den Gang, at I skulde sende mig Majpengene da, men det var godt, jeg fik de 30, der er gået så meget extra i denne Tid og Sommertøj må vi jo også tænke på. Lad mig nu få Majpengene snart at Fru R. kan få sine. Vi virker for en til vor Stue, har lagt Billet ind og averterer i disse Dage i Politiken. Titel "Ikke Pensionat." Nu tror jeg, jeg er udtømt, i hvert Fald siger mit Hoved eftertrykkelig: Stop.
Hilsner til jer alle! Jeg får vel nok lange Breve på Tirsdag!
Basse