Menu

Fynboerne

ca. 10. februar 1929

Afsender

Ellen Sawyer

Modtager

Louise Brønsted

Dokumentindhold

Ellen Sawyer beder indtrængende Louise Brønsted om ikke at rejse til Otto Emil Paludan/Pallams begravelse. Det fryser 20 grader, og det stormer, så der er risiko for, at isen pakker. Louise må ikke risikere at blive syg. Christine/Mornine kommer, og det kan Ellen næppe forhindre.
Gamle Hanne fylder 80.
Ellen tør gæsteværelser op.

Transskription

Kære lille Lugge!

Du maa ikke komme til Begravelsen. Det er Vanvid. Det er, - om jeg saa maa sige - at gøre Pallam en daarlig Tjeneste. Han, som vilde os det saa godt, - at tvinge ham til at gøre dig Fortræd til allersidst. For det vilde gøre dig Fortræd. Jeg synes slet ikke du har Lov til det.
Det er meget sandsynligt at der bliver Istransport. Det kan ventes hvert Øjeblik med den Storm. Isen pakker sammen og man ved ikke hvor den pakker hen. Gør det ikke. - Det er ogsaa Vanvid af Mornine - men der er vel ikke noget at stille op. - Hvis du gavnede noget Menneske med det, saa var det noget andet. Men det gør du ikke Det er kun en Fornemmelsessag. Jeg vilde ikke sige "kun" hvis det var paa en anden Aarstid, - men det er idag det frygteligste Vejr vi har haft i flere Aar. 20 ÷ og Storm. Det er uhørt. - Og tænk hvor bittert det kommer til at gaa ud over din Flok - og os alle - lille Lugge, - om du bliver syg af det. Baade, [kommaet overstreget] Dede, Junge og jeg beder dig indtrængende om at blive hjemme. -
Tak for dit søde Brev. Jeg har ingen Tid at skrive nu.
Send gl. Hanne et Telegram paa Onsdag (førstkommende) da er hun 80.
Rasmus Nielsens Vej 7.
Vi er allerede idag begyndt at tø begge Gæsteværelser og vil fyre hver Dag Jeg har sagt hun skal købe en Varmedunk Men kan ikke!!! Din E

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er udateret. Otto Emil Paludan/Pallam døde 5. februar 1929, og hans begravelse omtales. Den må være afholdt ca. 10. eller 12. februar dette år.

Otto Emil Paludan

Brevet er i privateje

Nej

Brevet ejes af en efterkommer af Louise Brønsted. Det blev udlånt til Østfyns Museer 2025.