Fynboerne
1916-02-15
Afsender
Astrid Warberg-Goldschmidt
Modtager
Johanne Christine Larsen
Dokumentindhold
Det var dejligt for Astrid at få et så langt brev fra Johanne. Adolph må kunne helbredes for sin alkoholisme.
Astrid lærer nu stenografi. Hun er træt af at tage imod hustrubidrag fra Alfred Goldschmidt. Hun er meget sparsommelig.
I efteråret syede Astrid et slips, som hun forærede Vilhelm Branner. Nu har hun syet tre mere, som hun ville sælge ham, men Thora misforstod det og troede, at der var tale om en gave.
Thora har været til en fest, hvor man afprøvede et ekko.
Astrid er lykkelig med Jørgen/Buf efter de 11 skrækkelige år i Malmø.
Transskription
[Skrevet af ukendt person:]
”Agraren”, Junges mand.
Kvartalsdranker.
Rolfsvej 17⁴ d 15/2 –16.
Kære lille søde Junge!
Tusind Tak for Brevet! åh, Junge det var akurat som i gamle Dage, da vi skrev lange Breve til hinanden – da hele Verden altid stod i Flammer – og det, der flammede, var vore egne elskovsfyldte Hjerter -
Og Dit Brev nu – ja, Indholdet skifter med Alderen i os – naturligvis - men det var nærmere dét: at få et 8 sides Jungebrev, der betog mig. I alle de sidste år har jeg kun fået Breve på 1-1½ Side fra Dig – altid havde Du Tusinde Ting om Ørene og påstod, at Du helt havde glemt at skrive Breve; jeg nyder at tænke på, at Du nu endelig har Masser af Tid for Dig – og endelig engang kan få hvilet ud. Jeg vilde så gerne kunne opmuntre Dig lidt i Din Bekymring; jeg tænker på Dine egne Ord, at han vist aldrig har vidst rigtig hvor meget der stod på Spil for Jer alle, hvis han ikke tog sig sammen; men alt dette sidste må dog ganske sikkert kunne lære ham det – jeg synes ikke, Du behøver at se så håbløst på det. Tænk blot, hvor mange der helbredes helt – hvorfor så ikke han! Der er jo dog en god Grund i ham og megen Karakter, selv om den har svigtet hidtil på dette ene Punkt. Ja, jeg er jo en uforbederlig Sangviniker og kan ikke se anderledes på det. – Nej, Junge, jeg havde nu ikke ”skruet Livslysten lidt op” til Ære for Dig i mit forrige Brev – men jeg er altid skruptosset og ellevild af Glæde, når Sjums og Adam besøger mig. Det er altid så lykkelige Dage, de længes efter mig og Henrykkelsen er gensidig. De er rørende taknemmelige for alt, hvad jeg gør for dem og for hele min Menage. Vi var om Søndagen i etnografisk Musæum sammen med Mogens og Lise Abrahams: Mogens kunde det hele udenad og var en glimrende Vejviser. Det var en stor Fornøjelse for alle Parter. - .
Skrev jeg, at jeg nu lærer Stenografi? i det Haab at kunne få en Kontorplads engang, jeg kan ikke rigtig finde mig i bestandig at tage imod alle de Penge fra Alfred – 100 om Måneden – og som Forholdene nu engang er for mig. Jeg er rasende sparsommelig – bruger c 75 om Måneden til alt (Husleje – Vand – Gas – Lys – Brændsel – etc) 25 Kr sættes af til Extraudgifter, jeg mangler jo endnu flere Ting, købte desuden en dejlig Ulster – 50 Kr! så flot en Kåbe har jeg aldrig ejet i mine Velmagtsdage som rigtig gift. Men altså – jeg sparer også gevaldig. For lidt siden solgte jeg alle Vinflaskerne fra Mors Sygdom for 35 Øre – det er til Parken i Dag. Og nu skal Du høre en kostelig Historie. Vilhelm havde allerede i Efteråret bestilt en Del Slips af mig; det første syede jeg med det samme – og forærede ham – derved var det, han bestilte flere. Jeg har nemlig fra Malmø liggende en Del Silkerester, som jeg fik på Fabriken. Nå, nu i denne yderst fattige Februar Måned, hvor man endnu halter efter Julen, Horsensrejsen o s v – så tog jeg mig altså sammen og syde 3 flotte Slips, som jeg drog ud med i Søndags til Vanløse. ”Men Gud Tutte – så mange Blomster?”
"Ja, Dis – ved Du ikke, det var Vilhelms Fødselsdag i Fredags?”
II/ Jeg himler op – beklager – undskylder og overfaldes af bange Anelser. Noget efter kommer Vilhelm. Tutte siger:” her skal Du se tre fine Slips, Dis forærer Dig!”
Jeg smilte tvungent – fandt Spillet og yderst slet – der havde jeg gået og regnet og regnet og spurgt alle, der kom til mig, hvad jeg kunde være bekendt at tage for dem – man mente, 5 Kr for alle tre var uhyre billig, jeg svimlede blot ved Tanken om 4 Kr – nok til at leve af en hel Uge. Og dér lå alle glade Forhåbninger! men det var nu alligevel ganske grinagtig! Jeg må i denne Forbindelse fortælle Dig endnu en Historie. Tutte var til Indvielse af en ny Villa hos en Familie derude. Gæsterne førtes ud i Gården for at høre et ganske enestående Ekko – 5-6 Gange gentages Ordet med fuldkommen Tydelighed. Blandt Gæsterne var en meget gammel og meget fin Herre – Geheimekonferens eller sådan noget – han beder om Tilladelse til at forsøge – alle tier ærbødig – den gamle Herre råber: Sludder - -
Men ak, Ekkoet tog sig ikke af det store Es – hvorimod Resten klang 5-6 Gange – højt og tydeligt. Ingen havde Konduite til at afbryde Virkningen var uforglemmelig!
Nå, nu skal jeg hen og slide i det igen – jeg stenograferer og skriver på Maskine – om lidt skal jeg ud og lave Middagsmad: en Grisetå med Kartoffelsalat til og eventuelt Byggrød, hvis Ånden kommer over mig, men det er Lapseri at nyde to Retter Mad. I Morgen er jeg bedt til Middag hos Ellen Branner – vi to alene – det bliver nok hyggeligt, hun bor henrivende, en Ungkarlekvinde som jeg, men mere forfinet – hun har sin Mors gamle fine Møbler, Klaver etc. (Jeg sukker efter Klaver) Torsdag og Fredag i Valdal – ligeledes Søndag – dette forklarer jo, at man kan leve af 4 Kr. om Ugen! I Aften skal Buf og jeg t ["t" overstreget] i Dagmartheatret – Lukke sender mig Billetter.
Jeg skriver ikke noget om Buf – for så bliver det alt sammen om Buf – som for mig er – det Hele!
Åh, Junge – de 11 skrækkelige År i Malmø – hvad gør det alt sammen når man senere skal opleve alt dette!
Man bør nyde Lykken, mens den er der – for vi véd jo, at den er væk med det samme og altid betales i dyre Domme.
Gid Du kunde se min Kvist – her er guddommeligt Junge, og har aldrig før vidst, hvor dejligt det var at have et Hjem. Jeg nyder Dagenes Ensomhed – om Aftenen er jeg aldrig alene.
Ja, nu Farvel lille søde Junge, skriv igen, han læser endnu ikke Dine Breve. Din altid
Dis
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet på brevet
Silkerester fra fabrikken: Astrid var nogle år gift med Alfred Goldschmidt, som var direktør for en pelsfabrik i Malmø.
Valdal, Valby Langgade 30, var et nedlagt gartneri i Valby i København, hvor adskillige af Fynboerne i årenes løb boede til leje. Bygningen blev nedrevet i 1930.
Adressen er skrevet øverst side 1
Thora Branner
Wilhelm Branner
Louise Brønsted
Adam Goldschmidt
Ina Goldschmidt
Adolph Larsen
Jørgen Schou
Laura Warberg
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 0998
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen