1896-12-10

10ende à 11te Dcbr. 1896.

Kære Las!
Atter er jeg søgt ind til Pallam og har faaet et Stykke fint Brevpapir, hvorpaa jeg vil sende dem en lille Aftenhilsen. De bliver vist ellers snart forvænt med alt det fine Papir, men endnu denne Gang skal De have det i Anledning af at det er Deres Fars Fødselsdag paa Lørdag. For det haaber jeg da, det er; det er i den Anledning, at De faar dette Extrabrev. - - Jeg havde ellers saa smaat ventet Brev fra Dem i Dag, De er da vel ikke bleven værre af den Forkølelse? Jeg er bange, at saa længe De bliver ved med de Andetræk, gaar det ikke over. – Men nu faar jeg forhaabentlig Brev i Morgen, saa jeg faar at vide, hvordan De har det. Jeg venter Dem ikke paa Søndag, hvis Vejret er daarligt, og De ikke helt er kommen Dem. - - Mor er kommen hjem fra Odense i Dag, Dis kommer først paa Lørdag; det arme lille Menneske faar 10 Tænder gjort i Stand. I den Anledning altsaa fordi jeg er alene paa Værelset skal gamle Bjørn ligge oppe hos mig i Nat; mens Mor har været borte, har han maattet holde Vagt i Gangen, men i Nat skal han ligge i mit Badekar. Munter er fremdeles luddaarlig; han har faaet en grim Byld under Snuden, men i Dag har Dyrlægen set paa ham og givet os noget Kreolinvand at smøre ham med. Det lugter fælt og i den Anledning skælder alle Mennesker ham ud i Dag, saa han gaar og ser ganske ulykkelig og angergiven ud. - - De kan tro, jeg har dreven og haft det dejligt i disse Dage; det er udmærket at være alene hjemme en Gang i mellem, saa kan man bestille lige hvad man vil. Jeg har bl.a. læst Chr. Winthers ”til Én” et Par gange igennem, mange af dem ere dog aldeles henrivende. – Gamle Bjørn har ogsaa moret sig godt, han har haft fri Adgang overalt, og har fulgt mig i Hælene fra Morgen til Aften, endogsaa ud at spadsere i Regnvejr. Men det er godt, at Mor nu er kommen hjem og kan sætte lidt Fart i mig, saadan lige før Jul har man slet ikke Tid at drive. – Ud i Fremtiden maa det altsaa være Dem, der maa holde mig i Ørerne, at jeg ikke skal henfalde til Driverliv, hvad jeg har sørgelige Anlæg til. Dette er mit Alvor, - men jeg skal nok gøre mig Umage. - - Uha, nu slog Kl. 11 ½, jeg vilde kun have skreven nogle faa Ord, men det blev jo næsten til et helt Brev. – Vil De ikke hilse Deres Far og ønske ham til Lykke. – Jeg skal ikke hilse fra Pallam, han er gal, fordi jeg har nyst to Gange i Dag. Da jeg havde nyst første Gang, sagde han, at jeg skulde gaa ind i den anden Stue, naar jeg vilde nyse, og da jeg skulde nyse anden Gang, bad jeg ham om at gaa ud i Gangen, da jeg skulde nyse, hvorover han blev gal. - - Uha, nu bliver her nok knapt Plads til Hilsner, saa det er altsaa ikke sandt, at hvor der er Hjerterum, er der Husrum, i saa Fald var her Plads til en Milion og meget mere fra Deres Alhed.