Fynboerne
1897-03-08
Afsender
Johannes Larsen
Modtager
Alhed Larsen
Dokumentindhold
Johs. Larsen takker for Alheds besøg.
Peter Hansen har skrevet om sine billeder til udstillingen i Stockholm.
Transskription
Kjerteminde 8 Marts 1897.
Kæreste Alhed!
[Det] bliver vist kun et lille [Brev] Du faar fra mig i Dag. [For det] første har jeg været saa [noget af papiret mangler] det siden Du rejste, og [noget af papiret mangler] har malet i Gaar og i Dag synes jeg ikke er videre rart, og de 2 Ting synes jeg ikke det er værdt at fylde et Brev med, og for det [andet] har Marie som Du ser skrevet et Brev som hun har bedt mig lægge indeni naar jeg skrev, og hun har formodentlig skrevet en hel Del om Turen hjem fra Glorup, som var me[get v]ellykket, og saa er det [ov]erflødigt at skrive om dem. Her kom Brev fra Klaks, det var gaaet ham meget godt undtagen i et eller maaske 2 Fo[noget af papiret mangler] det ikke gik ham saa[dan] som han kunde have [noget af papiret mangler] Fra Peter fik Brev i Da[noget af papiret mangler] var 2 Breve inden i Konvolutten det ene var skrevet i Gaar og det andet [noget af papiret mangler] for 14 Dage siden, det har, de ligget saa længe fordi det var skrevet paa en Lørdag da han ikke kunde faa Frimærke. Han skal have Balbilledet og Hønsets Portræt til Stockholm, men spørger om han ikke skulde bytte det sidste med Pløjebilledet. Han maler stadig paa Theatret.
Jeg er ked af at jeg g[lemte] den Dag at bede Dig hilse Dine Forældre og ønske Din Fader til Lykke i Gaar. Jeg tænkte paa at gøre det fle[re Gang]ge, jeg mener jeg tænkte [f]lere Gange paa at gøre [det paa] Vejen til Glorup, men [jeg] glemte det jo allige[vel] men jeg haaber at [noget af papiret mangler] har gjort det alligevel. Har Du ikke. Naar jeg bare kunde, saa tror jeg at jeg vilde holde op med at være ked af at Du er rejst, og saa give mig til at glæde mig til jeg skal ned at besøge Dig min Kæreste. Bare jeg dog var sluppet vel over den 15. Hvis Du ikke har skrevet naar Du [faar] dette Brev, vil Du [saa] ikke nok glæde mig med at skrive snart. Nu vil jeg slutte Brevet med mange af de allerkjærligste Hilser og Tak for de Dage Du var [her] min egen Kæreste.
Din hengivne
Johannes Larsen
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Peter Hansens "Balbillede" og "Hønsets portræt" skal på udstilling i Faaborg. Han overvejer at bytte portrættet ud med "Pløjebilledet".