Menu

Fynboerne

1906-12-05

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Christine Swane må vente med at male på portrættet af forældrene til efter jul. Det er terminstid. Der kommer en ny møller til Svanemøllen. Marie kommer til Christine på Rørdam i næste uge. Johannes Larsen har solgt for over 2000 kr. på udstillingen i København.

Transskription

1906-12-05
Kjærbyhus – Onsdag middag
Kjæreste Ugle!
Det kan ikke blive til noget med Maleri før efter Julen; men saa vil jeg haabe at Alt klarer sig saa vi kan arbejde med Glæde og Du faar saa en lang samlet Tid til at gjøre dit Billede færdigt det er dog det du altid har ønsket. Marie kommer saa i næste Uge og bliver hos Eder og hjælper med hvad der er at komme over. Igaar da jeg var lige færdig med Vilhelms Brev kom Mølleren der skal passe Møllen det er ham fra Langeland der har været underhandlet med for lang Tid siden men gik istykker fordi han begjærede for meget, men saa skrev han senere at han vilde forsøge, han er gift og skal jo naar Huset bliver i Orden have Familien, foreløbig er han saa her. I kan nok vide Marie ikke synes om det og du vel ikke heller; men se dog ret paa Sagen
Kjære Børn, det har saalænge Møllen har staaet været et ulideligt Syn for mig, saa den Dag den begynder at gaa og kan tjene os noget vil være en Glædesdag for mig, jeg har saa sikkert Haab om at det maa lykkes for os, virke maa Faer og saa er det jo dog bedst naar det er med vort Eget I var jo dog saa ivrige paa at Agraren skulde have Jorden og se hvor godt det gaar han er flittig glad og fornøjelig jeg kan ikke takke nok for, at han har forandret sig saa vel, var vi Pengefolk hvad vilde saa hellere end bruge nogen Penge til Arbejdskraft og Hjælp; men i Vinter maa vi se vi kan klare os; vor Herre give os Helbred at det kan blive udført; Marie er jo saa kjed af at Huset ikke har faaet Hovedrengjøring; men Mandag og Tirsdag kommer gamle Marie og hjælper os

Saa er der en Ting til lille Ugle du maa huske det er Terminstid med Bekymring og hvordan seer jeg ud naar der er noget der trykker mig nej og hundrede Gange nej det er bedst for alle Parter at vi maler i det nye Aar saa lige efter Faers Fødselsdag
Erik Larsen kommer her vist ogsaa en af Dagene for at ordne den Sag med Jyderne saa jeg er saa glad at Marie er her endnu det Par Dage hos mig Lysse er sød og artig han var helt vild og kom hjem at I havde bedt ham derned; men det kunde ikke lade sig gjøre vi har gjort det paa bedste Maade. Nu i Aftes sendte hun Resten af Johannes døde Fugle
mon han dog vil sælge dem det er saa fattigt de skriver Ingenting rigtig om det. Maa han dog sælge godt saa bliver de da glade og vi andre med der har du se kjære Ugle jeg traf Forpagter Bræckling paa Færgen. Johan Brækling er blevet Malersvend og er glad ved den Forandring Han vilde være Kunstmaler men Professor Henningsen raadede ham fra det han staar og venter paa Plads
Kjærlig Hilsen til Eder begge

Kære Ugle! Du ser jo nok af Moers Brev at jeg ikke ankommer før i næste Uge, her er nok om Ørerne af al Slags, men jeg tænker at kunne drage af Dagen efter Faers Fødselsdag
Altsaa paa næste Torsdag og saa blive hos Jer, hvis I kan faa Forældrene til at tage derned i Julen, saa kan Du rejse med dem. Hvor dejligt at Las sælger saa godt, jeg havde Brev fra ham i Gaar, da havde han solgt for over 2000 Kr. To Gange har jeg maattet sende flere Billeder derover. Kærlig hilsen til Jer begge Marie

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Da

Poststempel

Johannes Larsen udstillede malerier og studier hos Winkel og Magnussen nov-dec 1906
Christine Swane er husbestyrerinde hos sin bror Wilhelm på Rørdam maj 1906 - december 1907.

Kerteminde

Fremgår af brev

Rørdam

Poststempel Eiby

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv