1968-02-25

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
x
modt. fredag, 7 febr 1969
besvaret
tirsdag, 18 febr. 1969
skrev igen
10-3-69
Fru A. Warberg-Müller
Bakkevej 10
2890 Hareskov
20-2-2000
1 april 2001.
28-12-02.
et interessant brev.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
JW. Larsen Hyrdevej 111 Kerteminde
Fyen.

[I brevet:]
Bjørnhøj
Hyrdevej 111
Tirsdag 25-2-68

Kære lille Dis!
Tak for dit sidste – som man jo daarlig nok kan kalde gode Brev! Du skriver: ”Tænk jeg kan skrive næsten i blinde”, og deraf formoder jeg, at det er bleven værre med din Synskraft. Kan du huske, at du i gamle Dage talte om ”Junges lille bekymrede Mund” – og du kan tro, den er bekymret, naar [”naar” indsat over linjen] jeg tænker paa dit svage Syn. - - Jeg har ikke skrevet Breve, siden jeg d. 2-2 skrev til dig, saa mm jeg [”mm” overstreget; ”jeg” indsat over linjen] er saa uvant med at skrive, at jeg næsten ikke kan – hvad du vel nok kan se af min ganske langsomme Skoleskrift? Ja, Dis, vor Fysik kan ikke ret meget mere, godt at Hjernen derimod endnu kan.
Du skriver, at Elle fik Paaskønnelse for sit Forfatterskab – synes du egentlig det? Der var vist ikke ret mange, der lagde Mærke til det; du og jeg maaske og saa skriver du noget mærkeligt noget; jeg citerer: ”alle I andre fik altid hvad I fortjente; at jeg blev regnet for ingenting [”ingenting” overstreget] intet, fandt jeg kun rimeligt”. Gør du dig ikke her skyldig i en slem Fejlhuskning? Kan du dog ikke huske, hvor Far var imponeret af din meget tidlige Udvikling, og hvad du allerede som Barn præsterede af skriftlige Ting, og jeg ved aldrig af, at dette mindskedes. Og hvad præsterede vi andre? Intet! Nu maa jeg ikke glemme Elles Barnedigt, kan du huske? : ”Vindene blæse, Kragernes hæse Skrig gennem Luften gør mig saa angst. Træerne svaje, de ikke eje et eneste Blad, de er Vindenes Fangst”. Det var virkelig en imponerende Barne-Præstation. For at X frem i Tiden, - kan du ikke huske, hvor du fik Berømmelse for hvad du
[indsat nederst på siden:] + gaa
II
lavede i din Korset-Virksomhed? alle dine Foredrag! Og – senre – da du udgav ”Den spanske”. Ih hvor var vi stolte af dig! Udgav ”vi andre” Bøger? Hvilken Fortjeneste mener du, naar du skriver at vi fik, hvad vi fortjente, men du intet? Jeg kan ikke se, at vi præsterede noget fortjenstfuldt før Elle skrev sine Noveller. Og tænk paa da Karen? (Hukommelse) skrev i 10 Numre af – var det – Berlingske Tidende, De blev saa berømte, at man fortalte mig, at de Numre var udsolgt på Bladet. Kom ”vi andre” nogensinde i nogen Aviser paa den Maade? Og dine Foredrag i Hareskov, hvor en Baron Schaffalitzky en Gang var til Stede. Hvad Foredrag har ”vi andre” holdt? Jeg kunde vist blive ved, naar jeg roder op i min Hukommelse. Men nu synes jeg, at jeg har imødekommet dine sære Udtalelser helt godt, ikke?
Du skriver i Anledning af Lisbeths Udearbejde, hvem der saa passer mig. Det har Lisbeth aldrig haft noget med at gøre, men Agraren altid.
Hvad du skrev om Karl, gjorde mig meget bedrøvet, ligesom det ogsaa bedrøver mig, at al den modbydelige Gift har holdt sit Indtog i Menneskeheden. Manse, som jeg fortalte det om Karl, sagde, at Hash ikke var værre end Tobak. X Kan det passe? Jeg tvivler! Nej! [Både ”X” og ”Nej!” skrevet med blyant]
Vi har haft et henrivende Besøg af Bibbe og Thyra Juel fra Lundsgaard. Bibbe havde købt Bagværk for mig i Kerteminde, Agraren lavet Kaffe, og Manse inviteret ind til Kaffen. Og det blev en vidunderlig Eftermiddag. Jeg har jo et Fotografi af Grevinde Ahlefeld og Baron Gustav Wedel, som Mor var saa forelsket i, da hun var 18 Aar. Tænk kun – Thyra – kunde se, at det var hendes Bedstemor, skønt hun paa Fotografiet var ganske ung. Th. fik det med hjem og vilde se X at finde Oplysninger fra gamle Papirer om Baron Gustavs senere Levnedsløb. Th. laante ogsaa Heltofts Bog om Lases 5 Malerier. Hendes Mand har altid spurgt mig ud om Frk. Sperling, og der staar jo en Del om hende i Bogen. - - Manse hentede – paa Opfordring - en Del af sine Malerier herind for at vise Thyra. Hun er selv Malerinde, men gør vist ikke noget ved det; hun har nok at gøre med sit store Hus, kan ikke faa Piger, kun Konehjælp til Rengøringen – Resten maa hun selv. Og i Julen Huset fuld af Børn, Svigerbørn og Børnebørn. Men hendes to Døtre er ligesaa dygtige som hun selv, så de hjalp jo til. - - Mens de var her, begyndte det at sne, og da de kørte, hørte Manse heldigvis at de kørte fast i Sneen paa Banken, saa han hjalp dem igennem. Det er en sær Vinter, vi har næsten aldrig Solskin, altid graat i graat. Og Føret er elendigt for Biler (ak!) inden man ved et Ord af det er det enten sneglat eller Isslag. Og Bibbe lidt bange for at være Chauffør [”u” i ordet indsat over linjen].
Senere. Vi har lige haft saadan et sødt Besøg af et ungt Ægtepar med en 7 Aars Søn, som præsenterede sig, da han gav Haanden til Goddag. De hedder Annis, og vi har kendt dem længe. De springer os aldrig over. Han var tidligere ivrig efter at sidde og tale med mig. Nej jeg tog Fejl, de hedder _B_annis.
Nu kan du vist ikke ta’ mere.
Hav det godt lille Dis og tusinde kærlige Hilsner fra din
Junge med den bekymrede Mund