Fynboerne
1943-04-29
Afsender
Johanne Christine Larsen
Modtager
Laura Warberg Petersen
Transskription
Lindøgaard 29-4-1943.
Kære lille Bie!
Nu er Kl. halv 1, nu er det saa, om jeg kan et nogenlunde Brev til Posten kommer. Jørgen rejste nu til Formiddag, Manse kørte ham hen til 11 11 og inden jeg saa fik vasket op og lidt andre daglige løbende Ærinder besørget var det Middag; jeg har Fornemmelsen af at have forsømt dig i denne Paaske, men Jørgen fylder Tilværelsen ud, saa der daarlig bliver Tid til Breve. Jeg har været forfærdelig glad ved at have ham, den gode Jørgen og jeg fik det Indtryk, at det og, saa har været lidt af en Vederkvægelse for ham at være her.
Tak for dit Brev lille Skipper, sikken et Held, at du og din Nete havde netop Langfredag med det vidunderskønne Vejr til Jeres Fridag. Ja, hvor det maa blive svært for dig at komme af med den gode Nete; hvis hun ikke er rejst , naar du faar dette, hild hende saa så varmt fra mig, jeg synes ligefrem, jeg kender hende og holder af hende. Hvor skal hun hen? paa Sindss.hosp.? I maa da saa faa nogle nye nu, hvordan mon de bliver? Nete ringede i Gaar. Den lille Prinsesse Hanne er nu kommet til Fåborg, d. 9_ende_ vist; de havde talt om hende i Telefonen en aften og da var hun glad og all right; næste Dag fik de et Brev med lutter Jammerklager; hun havde faaet en forfærdelig streng Oversygepl., der var saa meget Arbejde, hun sled og sled og trods al Umage kunde hun aldrig gøre det godt nok. Nete sagde, at Kristian var ude af sig selv, men det kan ikke nytte, sagde Nete, hun er saamænd saa sund og stærk og kraftig nu, at det kan ikke gøre hende noget at tage fat - hvor er Nete fornuftig! Jeg har altid haft en Fornemmelse af lidt forkælet der. Ligner det noget at gøre Kr. og Nete saa kede af det med Jammerhyl; det var ligesom da hun den Sommer laa til Sengs og var meget syg, og saa stod op og cyclede til Lindøgaard. Hvor er der anderledes Krummer i Land! Hende kunde jeg nu godt lide.
Vi var hos Elle 2_den_ Paaskedag, Fatteren kørte Jørgen og mig til Rutebilen, Tinge skulde cycle ud med Knabstrupperne, som jo er solgt formedelst 2300 Kr. Due Andersen kørte os videre ad Langegade, da vi var de eneste i Bilen; han drejede saa om ved Jernbaneoverskæringen, saa vi havde kun et Par Skridt op til Elle, det arrangerede Elle ["Elle" overstreget] Jørgen. Vi var der ved halv 12 Tiden og ventede paa Tinge til 20 Min i 1, saa mente jeg, vi skulde spise. Noget efter kom Tinge, meget flov - og han havde Grund til det - vi fik ud af ham, at han havde faaet noget Mad (!) og om T. Elle havde noget imod at han stak af igen. Elle er jo altid large og tog ham det ikke i mindste mMåde fortrydeligt op, men var forstaaende.
2.
Mon du ved, at Thinesen er død og blev begravet Paaske Lørdag, saa Grethe var altså hjemme. Det er mere end Tinge er i Øjeblikket. Som Manse udtrykker det, han er ude at sværme; det var vist i Gaar Morges, han tog af Sted, mulig kommer han i Dag, mulig først i Morgen. Han har nok delvis gjort Manse til sin fortrolige, var jo ogsaa nødt til det, naar han saadan forsvandt. Jeg haaber saadan, at han har haft et Par gode Dage. - - Naa, det var Elle-dagen jeg var ved. Puf og Else var bedt over til Kaffe og vi havde saadan en hyggelig Stund - ja en hel Træffer. Puf og Jørgen snakkede saa godt sammen; men skuld ["skuld" overstreget] da de gik, fulgte Jørgen med op og hilste paa Las.
Nu skal du høre noget kunstigt: inden de gik, bad Puf Elle om en Bog, han vilde laane af hende; de plejer at staa i Hjørnereolen de ledte og ledte begge to, men nej; Elle bemærkede, at den var indb. i Ruskind. Da de havde opgivet og var gaaet, stod jeg alene derinde og tænkte paa Bogen, sagde pludselig til mig selv: der maa den være, gik hen til de 5-7 Bøger, hvor jeg mente, nej den car ikke mellem dem, saa tog jeg dem ud og derinde bag ved laa der en lille Bog i Ruskind - den! Var det ikke pudsigt?
Jørgen havde før P. og E. kom til Kaffe været en Tur i Byen, dels for at aflægge gamle Fru Andersen en Visit, dels for at gaa paa Kirkegaarden, det var et Herrens Vejr den Dag og han fik megen Regn - det var helt Uvejr her paa Fyen, men jeg var heldig; det regnede ikke de Gange jeg skulde ud. Jeg gik jo altsaa ned til Rutebilen ved 9 Tiden, klar Himmel, højlys Dag. Det var en yderst vellykket Tur i det hele taget, kan du tro, men naturligvis var jeg træt og forsviret næste Dag. Elle havde givet baade Snaps og Vin til begge Maaltiderne. Jørgen har haft en glimrende Appetit hele Tiden, jeg tror det har været en god Rekreation for ham. Elle var saa sød at besøge, hun er sandelig værd at gæste, og hvor hun har det smukt og hyggeligt - og dejlig varmt nu med den nye Kakkelovn.
Vi har ikke læst noget om den Rundkirke i Malling (jeg har i min tidl. Ungdom været i Malling!) det er da knusende interessant er det for ganske nylig, de har fundet den? og man ved maaske slet intet om den, hvad Navn den har haft eller paa hvad Tid den har ligget der. Masske det har været en Fæstning med Lig af dræbte Mennesker
Fakta
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Rutebilchaufføren Due Andersen kendes ikke.
Thinesen er formodentlig Grete Warberg Larsen, f. Tinesen/Thinesens far.
Gårdens navn er skrevet øverst s. 1
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8411
Nej
Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen