Menu

Fynboerne

1893-05-12

Afsender

Johanne Larsen

Dokumentindhold

Der er dejligt i søstrenes lejlighed med røde gardiner, masser af planter, bøgegrene mv.
Johanne håber at kunne blive privatlærer for to piger. Og så må forældrene give Johanne lov til at blive i København, for man er jo kun ung én gang. Hun undskylder, at hun glemte at skrive til Louises fødselsdag.
De tre søstre har haft mange gæster, og de har været på tur i Søndermarken samt til et forlystelsessted.
Johanne blev fortørnet over moderens sidste brev, for hun har jo sendt regnskab, og de har ikke nok penge til at kunne klare den til pinse. Faderen kunne vel heller ikke gøre rede for hver en øre, da han var student?
Johanne m.fl. skal snart på en skovtur, og det bliver dyrt, men hun og de har vel råd. Hun takker for pakken med fødevarer.

Transskription

Fredag 12te Maj 93.

Kære Mor! ["Mor!" overstreget; over linjen er skrevet "Muk!"] Muk!
- Jeg er vis paa, at hvis du en af disse Eftermiddage kunde kigge ind i vores Dagligstue, saa vilde det gøre dig ondt at tænke paa, at vi muligvis skalle ["le" overstreget] miste den, der er nemlig saa henrivende med en rødlig dæmpet Belysning af de røde Gardiner, som vi har trukken for på Grund af Solen, og saa en Masse Blomster, baade afskårne og Potteplanter, Bøgegrene, Anemoner Roser - dejligt; og saa det yndige nye Klaver, der er min Sandten henrivende. Apropos om at blive herinde - Fru R. er kommen i Tanker om en Fru Buchwald, der har 2 Smaapiger, som skal have Privatlærerinde; Moths kender hende og vil gærne anbefale mig, sagde Fru R. - De er desværre ikke ret rige, skønt de er fine, adelige, men det kunde maaske tænkes, at jeg kunde faa 2-3 Smaapiger til, som saa kunde læse sammen med Buchwalds og saa skulde de naturligvis ogsaa give mig noget. Hvis jeg saa tilmed kunde faa nogle uskyldige Unger (som Alh. skriver) at spille med, så var det da noget at begynde med og saa synes jeg, du og Far "burde" (!!?) give mig Lov til at blive her, man er jo dog kun ung en Gang i sit Liv og skulde helst have saa meget ud af sin Ungdom som mulig. - - - Jeg er meget angerfuld over, at vi ikke skrev i Gaar, som jeg havde lovet og især vi aldeles har glemt lille Mukkes Fødselsdag, men vi blev forhindrede i Gaar; hele Dagen gik med fremmede. Brandre og jeg var i Vartov om Formiddagen og da vi kom hjem var Inge Selchau her; vi havde truffet hende Dagen før i en Butik. Hun spiste Frokost med os og sad længe og snakkede; hun havde forandret sig til sin Fordel, syntes ["t" i ordet overstreget] jeg; hun bor henne i Istedgade, omtrent skraas overfor os; hun laver selv Mad, ogsaa Middagsmad og har Dagligstue, Sovekammer, og ["og" overstreget] Køkken og Morgenkaffe for 11 Kr om Mdn. Da hun var gaaet, kom Thomas, som Chr. havde rekvireret herhen på Grund af, at hun havde fået Samvittighedsnag over denne Skamlingstur - ja det er en lang Historie, som Chr. kan berette. Altsaa Thomas kom og lidt efter Laura Bosse, nu Fru Hansen med sin Mand samt Rehberg; de sad han lidt og snakkede og gik saa med Brandt. Thomas sad her mens vi spiste til Middag og saa gik vi ud at spasere; der var dejligt ude i Søndermarken, al Ting grønt, men desværre mange Mennesker med brølende Unger; vi fandt os et forholdsvis roligt Sted og lagde os saa lange vi var i Græsset; Thomas fortalte os Historier og vi nød ordentlig Tilværelsen; saa hører vi en velkendt Stemme lige ved Siden af os, og da var det Thorvald Balslev, der havde været i Waldemarsgade uden at træffe os og var saa helt ["helt" indsat over linjen] paa det uvisse gaaet ud i Søndermarken og traf saa lige netop paa det Sted, hvor vi laa; var det ikke grinagtigt? Vi drev saa op eller hen eller over eller ned til Josty og drak Chokolade. Paa Hjemvejen gik vi ind gennem Allèenberg og Sommerlyst, hvor vi saa "Pygmalions Værk", hvorfra man - i det mindste efter hvad Manden sagde, gik "glade og fornøjede bort" Der er ækelt paa saadanne Forlystelsessteder selv om man som vi kommer der for at "studere Folkelivet". Thomas havde en begyndende Hovedpine og gik hjem; han er desværre ikke ret rask i denne Tid; Thorvald gik med hjem og drak The med ["med" overstreget; "hos" indsat over linjen] hos os, og han ["han" indsat over linjen] købte Kager paa Vejen; vi hjælpes ad alle 3 - Chr, Thorvald og jeg - med at lave til Aftensmad Aftenen gik som altid med Snak, Sang og Musik. - - -
Du kan tro, jeg blev fortørnet over dit sidste Brev, eller rettere over noget der stod i dit sidste Brev: Jeg har jo sendt Regnskab hjem for 486 Kr. ikke sandt? og naar jeg har 550 at gøre Regnskab for, saa har vi jo kun 64 Kr tilbage eller rettere havde 64 tilbage, da jeg lavede det Regnskab og hvor kan saa Christine og jeg tage os hver 50 af dem og endda have nok til at leve for indtil Pinse? Det min Fortørnelse drejede sig om, [komma overstreget] var, at I ikke lægger mere Mærke til det surt erhvervede Regnskab, som jeg udfærdiger i mit Ansigts Sved og med Skræk og Bæven sender hjem. Til Straf tror jeg ikke I skal have Regnskab for de sidste 64, siden I ikke paaskønner det mere. Alvorlig talt for Resten - saa kan I ikke faa nøjagtig Regnskab over dem, for jeg har jo siden Jul haft 950 at skulle sætte paa Papiret og det kan man ikke; man kan ikke paa Øre gøre Regnsk for omtrent 1000 Kr, det haaber jeg da, at du holder med mig i. Spørg Far om han altid kunde faa sit til at stemme, da han var Student. Fru R. kan ikke jeg spurgte hende en Gang, om det. - - - Jeg har egentlig aldeles ingen Haab om, at faa Elle herover paa Søndag, det vilde ["vilde" indsat over linjen] være mærkeligt om det havde kunnet lade sig arrangere altsammen, men morsomt vilde det have været, da vi jo skal have en stor Skovtur; den er jeg for Resten lidt ked af; synes du ikke ogsaa næsten det er for galt nu lige op af Møensturen? det koster jo da altid noget. Men har de andre Raad til det, har vi vel ogsaa.
Ja, nu tror jeg ikke, jeg har mere at skulle have sagt. Undtagen en Masse Hilsner til det ganske Haab og Gjelskov. Er Clemse rejst fra Gjelskov? S.u. Naar rejser han til Sverige S.u.
Altsaa hils dem alle mest Far og dig selv
fra Junge

Tak for alle de rare Fødevarer.
især The, Smør og Lys, det er noget, der hjælper godt paa Husholdningsbogen.
[Skrevet på sidste side på hovedet:] Tænk! jeg kunde ikke faa nogen til at vende min røde inden Pinse, de er alle saa optagede, nu gaar jeg med den grønne med Silketøjet.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet på brevet

Søstrene Ellen, Christine og Alhed boede sammen i en lejlighed i Waldemarsgade i København, men forældrene, som betalte for både kost og logi, fandt arrangementet for dyrt.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2014

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer