Menu

Fynboerne

1907-04-06

Afsender

Laura Warberg

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Godt, at den rædsomme uge er overstået. Naturligvis måtte de (hvem?) have sygeplejerske.
Laura Warberg tager med til Hempel sybergs fest, men ikke til konfirmationen.
Astrid har haft vrøvl med manden, Alfred.

Transskription

Lørdag d: 6te April

Kære søde Alhed!
Til Lykke! Gudskelov at I har den rædsomme Uge bag Eder og ikke skulde vente til den yderste Frist i Morgen! Jeg er lykkelig over den gode Fremgang. Det var vidunderligt Astrid kunde finde paa at rejse; Onsdag da jeg havde faaet det første gode Brev, skrev jeg baade til Elle – som jo da intet vidste om Drengens Ankomst - til Thora og til Astrid, ogsaa at nu fik I Sygeplejerske. Jeg tænkte nok Du telegraferede og godt var det, for i Morges fik jeg Brev at trods min Advarsel vilde hun være rejst alligevel i Dag!! Jeg skrev ogsaa i Gaar til hende om Dit Brevkort og jeg bad hende komme herover paa Onsdag og være sammen med Tanterne og Thora C. her til Middag. Lad mig nu høre hvad Du mener om vor Rejse til Eder. Er det ikke endda for tidligt at komme paa Fredag. Astrid er vist lidt bange for at rejse alene med Sjums, for ellers naar jeg ogsaa er der, kan hun Sjums [”hun” overstreget; ”Sjums” indsat over linjen] gaa hos mig, naar Astrid er hos Junge. Allerede inden Aftenen aftalte jeg med Wilhelm at jeg vilde tage Kort til Festen for Syberg; skulde der hos Eder komme noget i Vejen, saa var det da kun 2 Kr! Om nu alt bliver ved at gaae frem med Junge, saa kunde jeg jo godt benytte det Kort og hvis Du synes det er for tidligt at komme hos Eder, kunde jeg være nogle Dage hos Syberg. Og hvis Du i saa Fald synes det er for tidligt Astrid kommer, saa kunde hun vente de Dage og Anna her kunde godt tage til Frihavnen og hjælpe hende paa Banegaarden og jeg tage imod hende paa Odense Banegaard. Brevet fra hende i Morges var saa grulig mismodigt, nu vidste hun ikke, naar hun kom afsted og nu skulde hun maaske igen have Ballade og Vrøvl/med A. denne Gang var det ham selv der sagde hun skulde rejse. Du faaer nok dette inden hun rejser, lad hende saa have en Besked til mig om det, saa skal jeg strax skrive til Astrid, som I bestemmer. Jeg har endnu ikke været ude, men nu er jeg helt rask, endnu i Gaar noget træt, saa jeg laa et Par Timer paa Sengen. I Morgen venter jeg ikke Brev fra Dig. Jeg kan forstaae Du har været glad ved lille Muk! Jeg tager ikke til Konfirmationen i Morgen, har forlængst sendt Afbud; glæder mig meget til Muk. – Disse smaa Klude er til Tallerkenerne Du fik til Jul; den 6te faaer Du i næste Brev. Nu skriver jeg til Astrid, begge Breve kommer i inden 2–Tømningen. Hils Johanne tusinde Gange, jeg glæder mig til at see den dejlige Dreng Ja I maatte jo have en Sygeplejerske under disse farlige Forhold. Kærlige Hilsener til Eder allesammen fra Mor.

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er dateret Lørdag d: 6te April. Årstallet er formodentlig 1907. Laura Warberg beder Alhed Larsen hilse Johanne Larsen og sige, at hun glæder sig til at se den dejlige dreng. Johannes søn, Erik, blev født 27. februar 1907. 6. april var desuden en lørdag i 1907.
Hempel Syberg fyldte 70 12. april 1907.

Hempel Syberg fyldte 70 12. april 1907.
A. må være Alfred Goldschmidt. Han og Astrid levede i et uharmonisk forhold og endte også med at blive skilt.
Meget andet i brevet er uklart - fx hvorfor Alhed Larsen har haft en rædsom uge, hvem der blev konfirmeret mv.

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 2264

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer