Menu

Fynboerne

1919-02-26

Afsender

Marie Larsen

Modtager

Johan Larsen

Dokumentindhold

Marie Larsen sender en lykønskning til Johan Larsen på hans 18 års fødselsdag. Hun er snart færdig i sin plads i Ferritslev og rejser på et par besøg, inden hun skal fejre påske hos familien Larsen i Kerteminde.

Transskription

Ferritslev d. 26-2.1919.
Kære lille Lax! Hjærtelig til Lykke med Fødseksdagen! Du har vel Forældrene derovre, så det bliver nok en god Dag for Dig. - Du må have Fødselsdagsgaven til Gode til jeg kommer hjem, her i Ferritslev kan jeg ikke få noget og det er altid på en Søndag jeg er i Kerteminde; jeg har ikke glemt Fillippinegaven, den kan Du få samtidig. I har det vel godt? Det er dejligt for Jer at I har haft Jeres Mor derovre så længe, - Det kan nok være at Din Far sælger fra sin Udstilling, det er morsomt at læse om; jeg har talt sammen i Politiken til 36.000, men Tante Junge sagde i Aftes at der nu er solgt for 40.000, det er storartet.
Jeg var i Kerteminde i Søndags og da havde de det godt. - Nu skal jeg jo snart herfra, min Afløser kommer på Lørdag, men jeg bliver et Par Dage ind i næste Uge og så tager jeg vel en Uges Tid til Ryesvang og besøger Patronen, inden jeg rejser hjem, jeg glæder mig til at være hjemme i Påsken når I kommer. Tænk at Du er 18 År i Morgen Lysse, det er ikke til at forstå hvor Tiden bliver af. Går det dig godt med Læsningen Lax? Det er så længe siden jeg jeg har hørt noget om Jer, sidst jeg var sammen med din Din Far og Mor var til Bedstemors Fødselsdag; jeg var i Kerteminde den Dag Din Far rejste til København og vilde have været over at snakke lidt med ham, men så kom Viggo Petersen og han fortalte at han havde set at Din Far var rejst med 3 Toget, jeg blev så ked at det, for hvis jeg havde vidst at han skulde rejse, kunde jeg jo være gået derover noget før. - Jeg har ikke noget morsomt at fortælle dig, for jeg oplever ikke noget spændende her i Ferritslev. Vil Du hilse Dine Forældre og Puf mange Gange også Magisteren og Tante Mornine. Mange Hilsner og et Fødselsdagskys til Dig selv fra Tanta IA.

Fakta

PDF
Brev

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Filipine er et spil eller en selskabsleg, som markant lege i julen eller andre tider på året, hvor man spiser nødder.
Taberen skal give en gave til vinderen.

Ferritslev
  • Ferritslev
  • Kerteminde
  • Ryesvang, Brenderup

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv