Menu

Fynboerne

1946-11-06

Afsender

Christine Mackie

Modtager

Johan Larsen

Transskription

6/11 - 46

Kære lille Lysse!

Det er jo lidt sent at takke dig for dit Fødselsdagsbrev til min Fødselsdag d. 10. Maj (er 8) hvor jeg fyldte ikke 74 men, desværre 76! Men her gør jeg det altså. Tak for Brevet! Det indeholdt jo både noget fornøjeligt og det modsatte; det var meget morsomt at høre om alle de Forbedringer i jeres dejlige gamle Hus! det er vel nok imponerende, hvad du beskriver! Med alle de moderne Installationer og Fliser i lange Baner! Hvor vilde jeg dog gærne engang besøge jer, inden jeg dør! Men det er vanskeligt på mange Måder. Jeg tænker tit på gamle Båxhult og den dejlige Egn - Broudåsen! Var det der, den gamle Kone boede? Alhed havde bagt en Kage til hende og vi gik op med den en Sommeraftenstund, lidt hen på Aftnen, så hun var gået i Seng; vi bankede på, jeg kan endnu høre hendes gamle forskrækkede Stemme: "å de' lefvande?" Dengang havde vi endnu det f. som I har sløjfet; for en halv Snes År siden havde jeg en ganske lille Korrespondance med en gammel Kontrakts[ulæseligt] på O[ulæseligt], han stavede endnu på den gammeldags Manér, den kan jeg bedst lide!
Det triste var, hvad du fortalte om dit Julebesøg i Kjerteminde, jeg tror nu, du ser for sort på det. Jeg var der i Sommer - hver Sommer bestemmer jeg at jeg vil skrive til dig derfra! - og jeg synes, det hele var forholdsvis harmonisk, det var meget sjældent at det skurrede. Ja, du har sandelig Ret i, at Puf er en ener - Mor sagde så tit "Puf er et herligt Menneske" - et ædelt Menneske, det er hjærteskærende at tænke på, at han skal være halv- eller helulykkelig. Men jeg er nu vis på, at hvis - når - Forholdene engang igen bliver sådan at han kan få fat på det Arbejde, som ligger parat og venter, så vil alt forandre sig derovre; det må jo være frygteligt at gå og vente, når man bare går og længes efter at få Lov at tage fat. Der var en lille Ting, som betød en stor Forbedring af den daglige Atmosfære. Las er holdt op med sin daglige Snaps til Aften (= 3-4 Snapse) og det har gjort, at han er langt mindre irritabel og besværlig end før. Det er jo noget vanskeligere om Vinteren, hvor Børnene er så meget inde, og Las altid sidder i Stuen, han tåler ikke det mindste Kny fra dem, de arme Unger! Men henimod Jul, når de tør begynde at fyre i Centralfyret, så hjælper det, så er de ovenpå med deres Leg og deres Skærmydsler. Jeg havde 3 vidunderlige Uger derovre.
Vi er så bedrøvede i denne Tid, fordi Tutte ligger for Døden. Hun blev for et Par År siden opereret for Cancer mammæ, og nu er det gået i Lungerne og det er håbløst; det er vist kun Dage - eller Timer, hun har tilbage; hun ligger og døser i Morfinrus for at hindre Smerter og, navnlig Åndenød. Det er hårdt at miste Søskende, det er dog de Mennesker, der som oftest står en nærmest. Bimse ved det nok; og jeg savner da hver Dag din Mor.
[Skrevet lodret langs venstre margen side 2:] Folmer ringede forleden og spurgte mig, om du kom til jeres Studenterjubilæum det anede jeg jo intet om; han vilde selv skrive til dig, og da jeg sagde, at jeg havde et Brev på Stabelen, bad han mig styrke til at du kom! det synes jeg i Sandhed også, at du [skrevet side 1, øverst på arket, på tværs:] skal hvis du på nogen Måde kan rive dig Løs et Par Dage! Det måtte da være mægtig sjov at mødes med de gamle Skolekammerater.
Nu må du hilse hele din søde Familie kærligt fra mig! De kærligste Hilsner til dig selv fra
Mornine.

Da jeg havde lukket Brevet, ringede Lugge, at Tutte var død i Nat Kl. 1/2 3. Hun sov stille hen. Hun vidste, at hun skulde dø og havde talt om det med Børnene. De to stakkels Børn vil savne hende bittert; man kan ikke se, hvordan de skal kunne undvære den kloge, stærke Mor.
Bodilds Ægteskab er jo ikke af de ideelle, og stakkels Fritz er så ensom og set skævt til af så mange, som ikke kender ham, det søde Menneske han er, men man ser kun hans sære Væsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Datoen er skrevet øverst på arket

Andreas/Puf Larsen boede med sin kone, Else, og deres børn sammen med Johannes Larsen i dennes hus på Møllebakken i Kerteminde.
Thora Branners ene søn døde som ganske ung, så da hun selv døde, havde hun børnene Bodild og Fritz tilbage.

2., Aaboulevard 80

Adressen fremgår af et stempel på kuverten

Båxhult pr. Landeryd

Adressen er skrevet på kuvertens forside

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, Christine Mackie til Johan Larsen, 1946-11-06, 2396

Nej

Gave til Østfyns Museer 2020