1939-05-25

Kære lille Dis!
Det er dejligt med dine Breve - Tak for det sidste, det hjemme fra, hvor du skriver om Haven. Sikken en dejlig Tur, du har haft, du har Held til at faa smaa smukke Provinsbyer at se jeg husker endnu din Beskrivelse af hvad Søren er det den hedder, den lille By [”By” indsat over linjen] hvor Søster er Apoteker? Er det Hals? Ja [”Ja” indsat over linjen] Den gad jeg nu se: Der var jo i det hele Taget et og andet, man gerne gad se – der iblandt en Bøgeskov i Udspring. Det er mange Aar siden, jeg saa det vidunderlige Syn, og mon jeg nogen Sinde mere faar det at se jeg behøver ikke at sige: ”skøn paa at du har den Lykke”, for det ved jeg, du gør, men tænk hvor mange, der har den og ikke ændser den. Du ved jeg plejer ellers at høre til de nøjsomme mon det er Alderen, der gør, at jeg har mere ondt ved det nu X For Expl, da jeg hørte, at Las, Else og Puf kørte til Møen og der mødtes med Magisterens og fejrede deres Fødselsdage – og lige i den skønne Løvsprings tid, ja tænk dig da mindedes jeg (og følte) da lille Manse en Juleaften med lidt Graad i Stemmen hviskede til mig, hvorfor er der saa meget paa Lasses Bord og saa lidt paa mit!?
Men selvfølgelig naar man er kommen til Skels aar og Alder kan man da nok tage sig selv i Nakken og minde sig selv om at Misundelse vel nok er en af de meget foragtelige Egenskaber - - der giver mig en hel Del Spørgsmaal, jeg må hellere se at faa dem besvarede, Nej, Tiden falder mig aldrig lang, Hvis jeg ikke gider noget andet, har jeg jo den lille vidunderlige Fjord lige for og kan følge Smaatræerne og Buskenes Udspring her ude i Haven Det har jo været et pragtfuldt Foraar i Aar Jeg har haft ”Huset”, som Hitler byggede af den australske Historiker Roberts. Meget interessant og dette, at det er en Historiker, som har skrevet den forhøjer jo ens Tillid til at det er Sandheden man læser Efter Læsningen af den saa jeg med samme Foragt paa Nazisterne som før, men jeg tror med en dybere Foragt end før paa det tyske Folk. Hvor var den lang og tung at læse navnlig naar man laa paa Sygelejet, men hvor var den god at faa Forstand af. Samtidig læste jeg Remarques: ”Kammerater”. Hvor de dog belyste hinanden paa en morsom Maade. Hans Hviid – Dr. Hviid, Plejesøn, er mageløs til at komme og besøge mig, sørge for min Lekture han ejer en Masse Bøger – nej, det kniber ikke at ligge; jeg har en Luftkrans at ligge paa, men selvfølgelig lidt tvungent at have Benet liggende i den Tagrende, hvortil den er bunden fast; at sove paa Ryggen falder mig altid lidt svært men jeg faar Sovetabletter om Aftenen og kan faa det midt paa Natten igen hvis jeg vil. De er allesammen mageløs søde. Vor elskede Øverste Sygeplejerske, altsaa Chefen her har faaet sin Afsked paa graat Papir og rejser om 8 Dage - de vil ikke give hende Grunden Det er saa vidt jeg kan forstaa en Slags Sammensværgelse med Sladder og Skidt - - en Fremgangsmåde der er Kjerteminde værdig!!
Om jeg har Smerter. Naa-aa- ikke saa meget mere, men al den første Tid var ikke saa rar og jeg havde en Del Feber, en Aften lige ved 39, men alt det er jo forbi nu Llige efter Pinsedagen skal Gibsen tages af Foden og hvad er saa skal ske eller hvor nær jeg saa er ved Hjemsendelsen aner jeg ikke – jeg modtager en utrolig Mængde Godhed fra alle Sider og af alle Slags, Masser af Mennesker kommer og besøger mig I Gaar havde nogle af mine Kjertemindevenner sørget for at køre gl. Frk. Hagen min mangeaarige gode gamle Ven herud til mig, hun vilde saa gerne hilse paa mig, jeg har jo ikke kunnet besøge hende længe paa Grund af daarlig Gaaelse. Det var et dejligt og rørende Besøg Og naturligvis havde hun som alle andre lidt med til mig. De mest trofaste er Elle og Fru Taaning, men ellers kan du ikke tænke dig alle dem, der kommer her, ogsaa vore Naboer fra Munkebo.
Hjemme staar det godt til Bibbe er jo saa trofast til at komme saa tit [”tit” indsat over linjen] det er muligt for hende men meget hviler jo paa hende gid hun maa kunde taale det hun er jo ikke rask endnu gid hun vilde gøre lidt mere for at blive det – Drengene virker jo som sædvanlig for fulde Sejl; jeg hører om nye Virksomhedet; nu har de gravet en Brønd ude ved de to Folde; der er Masser af Vand mægtige Brøndrør er lagt ned, og danner Brøndens Sider, en brugt Pumpe købt, saa nu kan der pumpes Vand op til Køerne om Somren i Stedet for at føre dem den lange Vej hjem til Gaarden Og de har faaet det ordnet saadan, at de kan vande helt oppe i Køkkenhaven – dels Gummislange og dels Jærnrør det betyder altid gode Grønsager De er nu knagende driftige, de Drenge. - - -
Jeg har gode Patientkammerater her, en gl. Bondekone fra Drigstrup hun har megen Lune og er ikke dum, dog er det trættende altfor mange Gange at skulle høre [”høre” indsat over linjen] om hele hendes Sygdoms Forløb, Maven Bækkenforteelser o. lign: Jeg har forbudt dem at berøre disse Yndlingsemner, naar vi spiser. Den anden er en ung Pige af Gaardejerstand, sød, naturlig forstandig og i godt Humør. Saa ikke mere, spørg hvis du vil vide mere.
Et Væld af Hilsner til Jer fra din Junge
[Skrevet på hovedet øverst på s. 8:]
Jo, jeg har lidt ondt ved at ligge og skrive, dette var en Bedrift
[Indsat øverst s. 2:]
X nej det er vist bare Sygelejet, der gør det.