1917-09-30

Søndag

Kæreste Lavsi!
Hvor jeg dog fryder mig over det henrivende Vejr nu til Efteraarsferien. Lysse faar nok et Par dejlige Dage dernede. Hans Vidnesbyrd som han vel nok viser Dig, er jo ikke straalende men jeg tror jeg [ordet overstreget] nok, at de med Vilje er temmelig strænge, da de jo ved fra tidligere Aar, at han maa holdes til. Jeg var i Gaar paa Vej ud til Lut til Frokost. Men jeg mødte Hans [?], som sagde, at han mod Sædvane ikke var hjemme. Saa gik jeg til Max som jeg sad og underholdt et Par Timer mens han havde Fornyelse og han var skrupforkølet, hvad jeg vist ogsaa er ved at blive, det er en voldsom Kulde. – Jeg var et morsomt Besøg hos Lehn Schiølers i Gaar, han var hjemme og vi sad og snakkede saa hyggeligt, hun saa rask ud. De var begejstrede for Bogen, som Marcus havde sendt dem. Det er sjov med den [ulæseligt ord] han var meget optaget af det. Baronens var ogsaa begejstrede over Bogen, de var begge saa vil ved det, da jeg forleden var derude. Marie væver de dejligste Ting, hun anbefalede mig meget at gøre det samme. Men foreløbig er jeg meget opsat paa at komme hjem og male. Den Gamle skrev forleden at han var begyndt, jeg havde netop tænkt mig at han vilde gøre det nu han er alene. Jeg glæder mig til at se Dit. Jeg faar min sidste Time i Morgen, rejser hjem Tirsdag Morgen. Det er dejligt Du er kommen i Gang. Jeg har været meget sparsommelig, har slet ikke været i Magasinet, men jeg tror, jeg i Morgen gaar ind og køber mig en varm Skindkrave, svarende til min Vadskebjørnsmuffe. Hils Lysse og de andre. Masser af Hilsner til Dig selv fra Din A.