1894-09-09

Kære Far!

Jeg skriver til Dig mod Sædvane, da jeg ikke rigtig ved, om Mor er i København eller paa Haabet. Brevkort fra Elle i Dag meddeler, at Mor har slaaet sit Ben, saa det ikke vides, hvad Dag hun rejser. Forfærdelig kedeligt, hvis hendes Rejse helt skulle ryge i Lyset. – Hvis hun endnu er paa Haabet, naar Du faar dette Brev, maa Du jo endelig sende hende det til Trøst og Opmuntring.
Jeg befinder mig paa Squardro nu og befinder mig over al Forventning godt. Jeg havde gruet en Del ved Tanken om Forandringen fra det dejlige Acone og til Skvadderup og navnlig for at skulle være helt alene og sove alene om Natten. – Men der var ikke tale om, at de Baccis [tilføjet: Baccis] vilde lade mig begynde paa det igen, jeg skulde absolut ligge i et tomt Værelse, de havde – uden at betale noget for det. – Det er jo umaadelig venligt af dem. – Saa laa i den Bestemmelse ogsaa at spise hos dem. Fru B. foreslog det, hun ville gøre det paa den Maade, at hun skriver alt op, hvad hun køber, og saa regner vi min Part ud. Saa kommer jeg ikke til at betale en Øre mere end hvad jeg spiser for. – Dyrere bliver det alligevel, da jeg her spiser med en udmærket Appetit, mens jeg næsten intet spiser, naar jeg er alene og selv skal lave min Mad. – Men jeg synes alligevel nok jeg kunde forsvare det; [overstreget: da] jeg vilde gærne blive ved at være lige saa tyk og rødmosset brun og veltilpas, som jeg er bleven det [indsat:det] i Acone. – Vi har det brilliant sammen, jeg er helt som hørende til Familien. De ere aldeles mageløse imod mig. Fru B. og jeg ere blevne Dus og ere helt Veninder, hun hjælper mig at sy nogle Puder til Lud og Berta. – De ere forfærdelig livlige og morsomme at være sammen, altid i godt Humør og fulde af Morskab og Løjer. - - I Forgaars kom Majoren, Onklen, og Sønnen, Signor Hugo, for at tage os med ud at spadsere. De var saa fine og elegante, saa vi næsten ikke kunde kende dem fra Acone. – Vi besluttede at der i den Anledning maatte gøres noget. - - De var bedte her til Middag i Gaar, og lidt før vi gik til Bords, forsvandt Fru B. Søsteren og jeg i al Hemmelighed og klædte os i Maskeradedragter. Empire og Rokoko. Fru B. mørkerød Plysch, jeg blegrød og Søsteren højrød Silke. Opsat Haar med Blomster i Toppen. Det gjorde svært Lykke hos de tre Kavallerer, det var ogsaa nydelige Dragter. I Aften var vi i Theatret, Onklen havde d [overstreget: d] en Loge. Vi saa et Stykke af George Ohnet og morede os brilliant. Jeg kunde naturligvis ikke forstaa alt, hvad de sagde, men dog hele Handlingen; de spillede brillant. – Nu er jeg const. Konsul; jeg sender det halve af et Brevkort som jeg i Dag har modtaget fra Rottbøll, for at I kan gøre Eder Begreb om min Værdighed. (bem. Adressen) – Jeg rangerer jo for Øjeblikket højt over min øvrige Familie! - - - Det er betydeligt køligere nu i Vejret blev det netop som vi kom tilbage; men mens vi var borte, har det nok været en Varme som de sjælden har Mage til i Firenze. – Fortiden spiser vi Masser af Figen, Ferskner og Druer. Det er storartet at kunde spise sig mæt i Druer for nogle faa Øre.
Vi spise hver Dag to Gange om Dagen. - - Det er rart Du er er i København nu, at Du kan blive fri for den Asthma, som Du jo har haft i den senere Tid. Gid det nu maa hjælpe for lange Tid. – Du skal vel med til Bryllupet? – Jeg haaber Du og Mor ordentlig vil slaae til Skaglerne sammen med lille Skavach og andre ligestillede, mens I er i København. – Hils Thomas, Skvade og hvem andre der er mange Gange Marie Sperling og Brandt endelig. - Det er vældig tykt Papir saa jeg tør ikke skrive mer!
Kærlige Hilsner fra Din Bø

Skuarderup 9ende Sept 1894