Menu

Fynboerne

1900-10-16

Afsender

Johannes Larsen

Modtager

Alhed Larsen

Dokumentindhold

Johannes Larsens undervisning ved Teknisk Skole begyndte 1. oktober. Hans klasse skal tegne klodser og gips.
Høyrups flytter.
Larsen sender 80 kr. og har opstillet et regnskab over sine udgifter.

Transskription

Kjerteminde 16 Octbr 1900

Min egen kæreste Alhed!
Bare Du har det noget bedre nu, jeg længes meget efter at høre fra Dig og er saa bange for at den slemme Forkølelse skal blive ved i længere Tid. Teknisk Skole begyndte første Octbr, og Pladsen har staaet og ventet paa mig, jeg skal have en Klasse for mig selv oven paa og kun have Elever der tegner Klodser og Gips i Fjor var der kun 9 i den Klasse jeg tænker ikke det bliver saa slemt. Jeg begynder i Morgen Aften og faar 2 Timer Onsdag, Fredag og Lørdag, altsaa 6 Timer ugentlig, det tiltaler mig at der altsaa bliver nogle Fridage først i Ugen. Agraren kom i Gaar. Moder har nok skreven om at Høyrups flytter, de ere ved at pakke inde. Dis vil de nok have, men de vare bange for at der skulle blive for meget at bestille for hende i det store Hus og for hvad hun kan ud i Retning af Mad. De fæstede en rigtig pæn Karl i Gaar som var med samme Tog som jeg. Jeg sender her 80 Kr. de andre har jeg anvendt paa nedenstaaende Maade.
Karl Petersen 125
Snedker Bom 1800
Skomager Bom 18,25
Sørensen 900
Steen 2000
Harald Hansen 300
Anna 600
Paludan 2000
-----------
95,50

Der var Brev fra Klaks i Dag med Fotografier i Uniform. Agraren og jeg ligger paa Atelieret. Mange kærlige Hilsner til Dig og den lille søde Puf. Hils ogsaa de andre, jeg kom jo saa trekantet af Sted fordi jeg ikke kunde finde min Hue.
Din

Johannes Larsen.

Fakta

PDF
Brev

Da

Dateringen fremgår af brevet

Alhed Larsen er formodentlig hos sine forældre på Erikshaab, mens Johannes Larsen indretter parrets nye bolig i Kærbyhus, Kerteminde. De meldte adresseændring 18. oktober 1900.

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien