1967-04-16

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru A. Warberg Müller
Bakkevej 10
Hareskov

[Skrevet formodentlig af Laura/Bibbe Warberg Petersen på kuvertens forside:]
Modt. 17/4-67
Besv. 18/4-67
13-10-05
31-8-03.
28-12-02
1 april 2001.
29-2-2000
Bibbe - Kerteminde.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
JC.Larsen Bjørnhøj. Kerteminde

[I brevet:]
Bjørnhøj 16-4-1967.
Kæreste lille Dis!
Tak for dit sidste Brev, som jeg ikke just kan sige glædede mig, det er næsten det mest nedtrykte, jeg endnu har faaet fra dig - især var det jo smerteligt, hvad du skrev om dine Øjne – rædselsfuldt, hvis det skulde gaa helt galt med Synet. Du kan tro, det er tit svært for mig, at du skal lide saa meget – jeg mener at høre om saa meget Elendighed og Sygdom – og saa at du bor alene i et Hus, jeg har tit beundret dig, at du kunde; jeg kan ikke sige dig, hvor jeg sørgede, da jeg læste det, og – ja naturligvis sørger jeg da stadig, det giver et Stik i mit Hjerte, hver Gang jeg tænker paa dig, og trods alt det svære, du har, saa glemmer du dog ikke at sende mig de gaver x en tusind Tak.
Jeg ringede straks til Bibbe om ”Karma” og i Gaar sagde hun, at hun havde sendt dig et Søndagsbrev, som du altsaa har faaet i Dag, og de havde funden Lommelygten. Maaske gaar det stadig lidt fremad med Bibbes Kræfter, men langsomt! I Dag er det 14 Dage siden vi saas, og saa længes jeg efter min Bi!
Forleden Aften var Kjel Heltoft her og vilde have lidt at vide om Aaret 1899 – det Aar, da Elle rejste til Boston, og Frk. Sperling fik samlet Penge ind til et Maleri, som Las skulde male, og som Elle skulde have i Brudegave; hvem der var med i denne Gave ved jeg ikke. Las foretrak at male 5 mindre Malerier i Stedet for et stort, og om disse 5 Malerier skal Heltoft skrive en Artikkel i Anledning af at det d. 27. Dec. er Lases 100 Aaarsdag i Aar. Den Gang var jeg på Hotel Føniks i Kbhvn, var altsaa ikke hjemme og kunde altsaa ikke fortælle ham ret meget om det (han var for Resten helt godt tilfreds) Han spurgte om Frk. Sperlings Navn – det var jo da Nicoline Nobel Sperling? Af de 5 Malerier har Heltoft set de 4 hos Grethe, det fjerde fik Dan, saa han ved i hvert Fald, hvor det er. Hvis du skulde kunne huske et eller andet, helst sjovt fra den Tid, vil du saa ikke nok skrive det til mig. Vi to er jo de eneste, der nu har oplevet saa fjerne Tider, 68 Aar tilbage i Tiden.
Det er lidt svært for Landmændene i denne Tid, men nu har de da endelig faaet begyndt med Jorden – og saa meldes der om Regn trods den høje Barometerstand, og der staar stor Travlhed for Døren nu. - - Jeg er atter gaaet i Gang med at læse Steiner. Der er en Ting, jeg vil spørge dig om (skønt jeg er lidt flov over, at jeg behøver at spørge) Jeg stødte forleden paa en Bog i mine Gemmer: Rudolf Steiner: Sjælelivets Forvandlinger en dejlig Bog, som det var morsomt at læse om igen (Tænk, at de staver baade Rudolf og Steiner med lille Bogstav uden paa Bogen) Har jeg faaet den af dig? Meget flovt, lille Dis, at jeg ikke kan huske det. Der staar ikke Navn eller Dato i Bogen. Jeg ved bestemt, at en Bog om Karma har jeg faaet af dig; den laa nu for højt til min stakkels Forstand, men maaske, hvis jeg nu gaar i Gang med den. For Tiden læser jeg i Videnskaben om det skjulte; hvor er den dog interessant, især det lange Stykke – vist 114 Sider (fra 76-190) om Verdens og Livets Oprindelse. – Jeg har ogsaa læst i Filosofiens Historie af Alf Algren. Det er morsomt at lægge Mærke til Forskellen mellem de Ældste, der aldrig drømmer om Gudløshed og se, hvordan Materialismen sniger sig frem. Brandes mente jo, at Jesus var en Sagnfigur, der aldrig havde eksisteret (!!) Nogle af de første – 500 Aar før Chr. F. – var f. Eks. Pytagoras, der mente, at Sjælen levede videre efter Døden og troede på Reinkarnationen. Forfatteren fortalte, at flere af disse gamle græske Filosoffer havde foretaget lange Rejser, saa han havde maaske været i Indien, som jo var det første Efteratlantiske Rige og havde bevaret Viden om Aandsverdenen. - - For flere Aar siden læste jeg en Bog af Prof. Søren Holm, der saa meget pessimistisk paa vor Aandskultur, ja mente næsten, at der ikke var meget tilbage af den. Men al den Verdslighed – f. Eks. Teknik er vel noget, der maa høre med til Verdensudviklingen som en Nødvendighed; vi er jo det 5te Tidsrum efter Atlantis, og at der i Slutningen af det vil spire lidt Morgenrøde frem. Der er een Ting i Steiners Beretning om Fremtiden, som jeg synes er lidt kedeligt, og det er, at der en Gang – om et ufattelig langt Tidsrum vil være to Riger – et godt og et ondt. Kan du huske det? Det var da meget rarere, om om der kun vilde være eet godt. Pause.

Senere Dit sidste Brev tydede næsten paa, at du var lidt bims; det er dateret d. 12., og saa skriver du, at der er 20 Dage til din F.dag – det passer ikke helt! Hvor dejligt for dig, at du faar Janna hjem Dagen før, saa du slipper helt for det huslige. Bare du nu maa være nogenlunde rask, saa du da kan faa lidt Glæde af Dagen.
Hvor havde det kunnet være sjovt, om jeg havde kunnet være med, men saa lange Ture kan jeg nok ikke mere bestride – selv om der var Lejlighed til det – Hylsteret er der [”der” indsat over linjen og overstreget] efterhaanden ikke meget værd. – Jeg havde et sødt og godt Brev fra Nete, Svar paa F.dags Brev. Hun blev 75 Aar d. 22. Marts, tænk at det Barn er 75! Holger mener hver Dag, at i Morgen dør han! Yndigt for Nete at gaa og høre paa, men hun ændrer det vel ikke [Øverst på sidste side er skrevet på hovedet:]
Tusinde Hilsner fra din Junge.