Menu

Fynboerne

1899-09-08

Afsender

Laura Warberg

Modtager

Albrecht Warberg

Dokumentindhold

Det er godt, at Louise/Muk er kommet i god tid til stationen. Laura Warberg har været i Boden at handle og også kørt tur med drengen. Hun savner aviser hjemmefra.
Der er skønt i den storslåede natur, og de går ture, får mælk fra egne køer og spiser hare. Johannes Larsen maler et portræt af Alhed, hvorpå hun ser for gammel ud.

Transskription

[Håndskrevet på kuvertens forside:]
1899.

Hr Godsforvalter Warberg
”Gothersgade 129 – ” –
København K.
Danmark

[I brevet:]

Båxhult pr. Landeryd
d. 8de

Kære Abba!
Jeg syntes, at Muk kunde nok agere Brev i Gaar og jeg haaber vi en af Dagene hører fra Dig; at Du har skrevet, før Du fik Brev [”Brev” indsat over linjen] fra mig! Vi savner lille Muk, blev saa glade ved af Smedens at høre, at hun var kommen i god Tid og uden Regn til Stationen. Her er udmærket i alle Maader; navnlig er jeg saa glad ved at have saa meget gaaende Arbejde, og ved de dejlige Ture, vi gaaer. I Dag har jeg kørt Drengen alene og bagefter været alene oppe i + ”Boden” at handle. Der gik akkurat ½ Time til baade Hen- og Hjemturen, og det varede ogsaa ½ Time deroppe at faae købt Smør, Bagværk og Blanksværte! + [Indsat efter + lodret ved papirets kant:] + Muk kender deres Langsomhed. [Indsættelse slut] Det er os en stor Skuffelse at der ikke kommer Aviser hjemmefra; i Dag havde vi sikkert ventet. Her er jo ikke meget med Afvexling. Vi lever udmærket; fik Haresteg i Dag og derefter den mest brillante oplagte Mælk, som jeg nogensinde har smagt. De faaer kun lidt Mælk her af deres smaa Køer, men den er saa fed og velsmagende. Køer og Faar gaaer i Skovene og har Klokker om Halsen, jeg vilde ønske, Du kunde se den dejlige, storslaaede Natur her er! Ja Muk har vel nok givet Dig en begejstret Skildring af alt (Postgangen dog medtagen). Vi har Graavejr i disse Dage, saa Las ikke kan male ude, derfor har han i Dag arbejdet lidt paa et Portræt af Alhed; jeg synes det ligner godt nok, men hun ser 10 Aar ældre ud derpaa [”derpaa” indsat over linjen], end i Virkeligheden. Dog kan det maaske forandre sig. Vil Du hilse Mis og Zuluen [”og Zuluen” indsat over linjen] og sige Tak for sidst, ogsaa Lud og Berta maa Du hilse og [to ulæselige ord]. Husk Muk paa Knaphullerne og paa at faa sin hvide Kjole hen at blive renset.
Saa kun mange Hilsener fra Alhed, Las og Din Smaa.

Omtalte genstande

Johannes Larsen maler et portræt af Alhed Larsen. Der er muligvis tale om det indsatte, som er malet netop på Båxhult 1899.

Fakta

PDF
Brev

Da

Delvis datering i brevet og desuden poststemplet

Larsen-familien ejede gården Båxhult i Småland.
Laura Warbergs søster kaldet Mis drev et pensionat på Gothersgade i København.
Louise Brønsted f. Warberg må være rejst hjem fra Sverige før moderen, Laura Warberg.
Drengen er Alhed og Johannes Larsens førstefødte, Andreas/Puf.

Båxhult pr. Landeryd

Adressen står i brevet

Adresse på kuverten

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 0369

Nej

Testamentarisk gave til Østfyns Museer fra Laura Warberg Petersen