Menu

Fynboerne

1899-07-19

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Alhed Larsen slider med billedet af floks.
Der kommer gæster søndag, og Alheds mor spørger, om Johannes Larsen også vil komme.
Johannes Larsen glemmer at fortælle, hvordan Anna Syberg (Høbnset) og børnene har det.

Transskription

Min kæreste Ven!
Nu ligger den lille og drikker og jeg vil imens skrive et lille Brev til Dig. Tak for Dit Brev i Gaar. Nu har Du to Gange skreven, at Du ingen Brev har faaet, men det maa være Postvæsenets Skyld, jeg har skreven hver eneste Dag undtagen i Gaar, saa Du altsaa ikke har faaet i Dag. Jeg slider i det med mine Flox, i Gaar var jeg oppe Kl. 6 i Dag 6 ½, da jeg maa male om Formiddagen for Solens Skyld. Men det gaar Sk [bogstaverne overstreget] skidt desværre; jeg sidder og nusser og fedter i det, og Blomsterne begynder allerede at visne, skønt jeg knap har rigtig begyndt. Moder sagde før jeg skulde skrive om Du ikke kom paa Søndag, Zuluen og Mr. Praj (fra Boston) kommer samt alle Larsens fra Faaborg, d.v.s. Mor har skreven til dem, vi har ikke faaet Svar endnu. Men Du retter Dig vel efter Vejret og Dit Billede, men jeg længes jo ellers snart efter at se Dig, min Dreng. Nu er den lille færdig med at drikke og skal ud i sin Vogn, og Posten kommer vist snart, saa det bliver ikke noget langt Brev. Her er intet nyt passeret, den lille trives udmærket og er saa sød. Johanne er altsaa kommen hjem, Dis’ Karlsbadrejse er nu officiel og bestemt til Søndag 8 Dage. Hun og Tutte glæder sig vildt. – Har Du saa faaet Svar paa, om Du har haft Kighoste? – Du glemmer stadig at fortælle, hvordan Hønset og Børnene havde det.
Farvel min Ven! 1000 Hilsner fra Din Alhed

Torsdag d. 19nde
Sikken en trykkende Luft det bliver ved at være.

Omtalte genstande

Alhed Larsen maler et billede af floks

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er kun dateret "Torsdag d. 19nde". Det er 19. juli 1899. Alhed har brystbarn (Andreas/Puf) og er hos sine forældre på erikshaab. Hun skriver om kighosten, som hun også fortalte om 17. juli 1899.

Alhed Larsen er hos forældrene på Erikshaab, da hun har født sit første barn i maj. Johannes Larsen er i Svanninge, hvor han bor på et lejet værelse og maler sammen med Syberg og Lützhøft.

Erikshaab

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien