Fynboerne
1903-10-26
Afsender
Alhed Larsen
Modtager
Johannes Larsen
Dokumentindhold
Alhed Larsen er på Erikshaab for at pakke indboet sammen, og det er svært. Der er dejligt på egnen, men hun har ikke tid til at gå tur. Det bliver måske det sidste brev, Alhed skriver til Johannes fra barndomshjemmet.
Alhed beder om, at Johannes Larsen får billederne fra Lud(vig Brandstrup) hjem. Paludan (Palam, hendes fars afløser) kan måske få/købe nogle af billederne.
Transskription
Kæreste Las!
Tak for Dine to Breve! Nu er Du altsaa i København, hvornaar kommer Du hjem igen? – Nu synger det kære gamle Haab på sit sidste Vers, det er drøjt kan Du tro at gaa og pille det hele fra hinanden, man kan næsten ikke faa sig til det. Endnu i Gaar var Stuerne hyggelige og uforandrede, her var nogle Fremmede til Kaffe, Mogensens, Amsts og Smiths. – Her ser saa dejligt ud ude omkring med de gule Blade og de store Oversvømmelser paa Engene, men her er desværre ikke Tid til en Tur. – Kan Du passe godt paa med Sporvogne, hører Du! – Kunde Du ikke faa de Billeder fra Lud praktiseret hjem – ikke Tjalfe naturligvis – Palam taler meget om de Malerier, saa vi maa jo ud med nogle, om han nu fik Chr. Andersen og os 4 paa Klinten? saa kunde vi hænge Din Far og Bob op i dets Sted. – Saa nu maa jeg slutte. Det er maaske sidste Brev jeg nogensinde skriver til Dig herfra, hvor jeg har skreven saa mange. Jeg længes efter Dig! Ungerne har det godt. Hils Eckardts vældig og andre.
A.
26 Okt 03.
Fakta
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
"Nu synger det gamle Haab paa sit sidste Vers": Albrecht Warberg, Alheds far, døde i september 1902. Den nye godsforvalter, Jørgen Paludan, overtog (embeds)boligen, Erikshaab, som var Alheds barndomshjem. Laura Warberg, Alheds mor, flyttede til København.
Ludvig Brandstrup, billedhugger
Christian Eckardt
Niels Elgaard Amstrup
Andreas Larsen
Johan Larsen
Christian Mogensen
Otto Emil Paludan
Henry Smith, nær Erikshaab
Det Kongelige Bibliotek
Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien
Omtalte genstande
Johannes Larsen: Christian Andersen lader patroner. 1898. Olie på lærred. 73 x 73 cm. Privateje
!/assets/f/e/8/Jl_Chr_Andersen_lader_patroner_Scan.jpg!
"Os 4 på klinten". Det her afbildede er et forstudie til Damerne på klinten.
Johannes Larsen: Sommerdag ved brinken. 1896. Olie på pap. 29 x 39 cm. Faaborg Museum. Inv. nr. 117
!/assets/f/1/15/JL_Sommerdag_ved_brinken_1896_olie_p_pap_29x39_Faaborg_Inv_nr_117_fra_KID.jpg!
Johannes Larsen: Min fader og Bob. 1892-1893. Olie på lærred. 94 x 94 cm. Faaborg Museum. Inv. nr. 110
!/assets/5/9/66/JL_Min_fader_og_Bob_1892-93_Olie_94_x_94_Faaborg_Mus_inv_110.jpg!