1949-03-12

[Håndskrevet med kuglepen på kuvertens forside:]
4-6-03.
[Håndskrevet med blæk:]
Fru Johanne Warberg Larsen
Lindøgaard
Dræby
Fyen.

[Håndskrevet på kuvertens bagside:]
A. Warberg Müller
Hareskov.

[Håndskrevet i brevet:]
1.)
Bjørnsholm, Ll. Værløse, 12/3-49.

Kæreste lille Junge!
Tak for dit sidste, goe Brev – bare du ikke har gået og ventet på Brev, da jeg skrev til Elles Fødselsdag, bad jeg hende ringe og fortælle dig, at jeg [et overstreget bogstav] rejste her op og at jeg skrev, når jeg kunde men som så kom jeg i Tanker om jeres uhørlige Telefon – og at Klokken el. Flytningen [”el. Flytningen” indsat over liljen] måske ikke endnu er installeret og så kan du jo ikke vide, hvorfor du intet hører - for hjemme har jeg da i Nødsfald Skrivemaskinen – men her er jeg altså, og som du ser kan jeg nu helt godt styre Pennen igen, selv om jeg er langtfra min tidligere Hastighed. - Jeg har nu lige læst dit Brev (som jeg fik 2’ Marts). Harriets lille Pige er en Dreng, det har ikke været mig muligt at få at vide, hvor hun er, men hun har da Drengen hos sig, og så må hun vel søge Stilling igen, hun var vist en Slags Sekretær på Kommunehospitalet, det var vel dér, hun traf Bæstet – nå ja – det er jo en Sygdom at være Psykopat – og de siger forresten, at han er en meget lystig – Psykiater +) (”+)” indsat over linien) (som det jo nu hedder) – og meget elsket af sine Patienter!

Så skriver du om Kløen – den er om Natten sommetider ved at gøre mig desperat – Dr. siger, at der er intet at gøre, men man experimenterer - ! De prøver med Hormontabletter – måske – siger de – skyldes Kløen, at man når man ældes ikke mere kan producere Stoffer, hvis Mangel så frembringer Kløe, men er ikke nået videre end til Experimentet; Lidelsen skal være meget udbredt. Det kommer ikke af Frugten – Edels og Enas Tilfælde er sikkert Nældefeber – Be tålte heller ikke Æbler – eller Svedsker, så fik hun også Nældefeber - - Ja, hvor der er meget endnu for Lægerne at opdage, mange mærkelige indre Sammenhænge.
Hvor er det altid morsomt at høre om Jeres Fastelavnsryttere – tænk, at den Skik bliver ved at holde sig! og hvilken Svir for Lise – jeg forstår så godt, at du var ked af, at hun blev misforstået; jeg var så glad ved at du fortalte mig så meget om alting hos Jer, man vil jo så gerne kunne følge med i Tankerne. Hvor sødt af Rie at sende dig de goe Ting; men tror du dog, at hun lider så meget under, at Uglen hakker (det gør Uglen vist altid) - de har jo altid levet i en Atmosfære af Småskænderi, så mon det ikke er deres naturlige Element? os andre vilde det jo ihjelslå!
2/
Hvor bliver der dog en Masse, man ikke får fortalt, når man laver sådan et Ophold mellem Brevene, som jeg har gjort her – jeg må hellere begynde med det seneste.
Jeg kom hertil i Mandags d. 7 Marts (Far!) i dag er det Lørdag, og jeg rejser i Morgen, Søndag, da jeg ikke nænner at svigte lille Marie, vi er for længst bedt til hendes Fødselsdagsgilde i morgen, og der bliver viftet med at ”Sognefogdens” kommer - til de andre Gæster; men jeg må i Aar svigte med Sange og Prologer, som jeg ellers plejer at lave, dertil manglede i Aar den fornødne Kraft og selv om det går langt bedre nu, så har jeg ikke kunnet lave det heroppe. Det var Agnes, der fandt på det, da hun ringede engang i sidste Uge og hørte, at jeg stadig var så sløj, så spurgte hun om jeg ikke vilde op til dem og være en Tid for at komme mig; intet bedre kunde ske – allerede den 3die Dag forsvandt den dødelige Træthed - og du ser, at jeg nu næsten kan skrive normalt. Her er ganske vidunderligt på alle Måder, søde, hjertensgode Mennesker, et meget smukt Hjem, hvert eneste Rum er en Skønhedsåbenbaring, man føler, at hver eneste lille Ting er nøje gennemtænkt, her er mange gamle Ting, men også meget nyt, der er ligeså smukt; det er en hel Nydelse at gå rundt og se på alting og stadig opdage noget, man ikke før havde set. De er jo begge Komm[unister] men af den fredelige Slags, som man kan tale med – og vi er ofte inde på det kildne Emne. Ofte siger Agnes: ”Ja, hvis dét er sandt, hvad du dér siger, så er jeg ikke Kommunist. Og til Peter kan jeg ustraffet sige: ”hvorfor er det så frygteligt, at vi kalder meget af Jeres for Løgn, når I bestandig hævder, at alt vores er Løgn?”
En Dag havde vi besøg af Henrik Bichel, læge i Farum; det blev jo til snak om mine Søstre, dem han kendte, og tænk, så sagde han:” Ja, Elle er jo meget borgerlig!” Jeg fortalte om Elles lystige Liv og Levned om Vagabondtrangen fra Ungdommen osv – nej, han kendte hende godt, hun var borgerlig; og han er ikke Kommunist – kom tværtimod med de værste Udfald imod de ”forbandede Komm.”, Agnes tav smilende.
Noget efter sagde Henrik til mig: ”Ja, hvordan var det – var du ikke lidt halvforlovet med min Far?” ”Ok nej, jeg var mere end hélforlovet”. Men hvad synes du dog om det Stempel på Elle, som er kommen så meget i Rynkeby. Men måske tillægger han Ordet en anden Betydning, for mig betyder det ”spids_borgerlig”, og det er Elle da ikke.
3) Da jeg kom derop i Mandags, fulgte Axel med og var her til en af de snart mange hyggelige og muntre Frokoster vi har haft heroppe.
En Aften inviterede de Dr. Becks herop – vi fik fint Smørrebrød, _Snaps, Øl, Kaffe. Stemningen blev ophøjet – det var morsomt at se Dr.s i et helt andet Milieu – her var han mere løssluppen, fortalte en Masse om sine Skuespil – og vi drøftede Skuespilkunst – og Maleri – og sociale Forhold – alle morede vi os aldeles storslået – og det trak ud til de små Timer. Jeg har da fortalt, at Naborsak forrige Mandag inviterede Axel og mig ind at se ”Freden” (af ham) og Selskabsrejsen af Leck Fischer. Axel havde ikke Lyst, da han gik med lidt Maveforkølelse, vilde ikke risikere at måtte rende på WC derinde – og så tog vi Janna med i Stedet – kørte om efter hende og afleverede hende dér igen. ”Freden” var et meget betagende Stykke – det fik dårlig Kritik, men blev en stor Publikumssuccés, der stadig trækker fulde Huse – vist 5 Gange om Ugen – Dr. får Procenter – c. 200 – 300 hvergang! I ”Selskabsrejsen” blev jeg så betaget af Rooses Spil som ”Døden”, at jeg næste Dag skrev til ham og - fik det sødeste og meget taknemmelige Svar! Jeg viste Naborsak det, da de var her den Aften, han kunde godt forstå, jeg var meget stolt.
Nå, så er der i Information en alenlang Anmeldelse af Rohde, af Hohlenburgs Essay-Samling: ”Den trange Port”, Peter forærede mig Bogen, da jeg ikke vilde have Honorar, og jeg sagde til ham, at den Bog havde han absolut ingen Forudsætning for at kunne anmelde – jeg tror virkelig, at den Bemærkning har fået ham til at gøre sig mere Umage – ganske vist var der Uforskammetheder og til Slut var han direkte giftig, men der var dog saglige Perioder med hist og her virkelig Anerkendelse. Jeg har lige haft en lille Brevvexling med Hohlenberg, der var meget interessant, men det bliver for vidtløftig at komme ind på, desuden kan min Arm ikke mere.
Ikke mindst storartet har det været, at jeg heroppe har levet helt vegetarisk, og med megen Råkost. The er Lindethe med Citron i, og hver Formiddag får vi et Krus udpresset rå Saft af Rødbede, Kartoffel, Æble, eller af Appelsin og Citron. Agnes og jeg holder os helt til denne Kost – som føles livsalig – men den tykke, muntre Peter får hver Dag et Tilskud af ”rigtig" Pålægsmad, undertiden Kød. Agnes er på alle Områder knippel dygtig og meget flittig. Jeg har gjort mit Værelse i Stand – ellers intet, en dejlig Drivertid.
Jeg tør ikke ta et Ark til, man må være mådeholden med de nye Kræfter.
Tusinde Hilsner fra din Dis

[Skrevet langs venstre margen på forsiden på ark 1:]
+) måske kan man blive Psykopat af at være Psykiater – hvem ved!
[Skrevet langs venstre kant på sidste ark:]
Ps. Det har været en gansk_e _dejlig Tid heroppe, men nu glæder jeg mig til at komme hjem til Axel. Han har telefoneret hver Dag – igår var han til Middag hos Lehmanns.
[Skrevet langs venstre margen på bagsiden af ark 2, s. 4:]
ps. Peter og Agnes boede for et Par Aar siden i Kerteminde i Ferien. De spadserede til Munkebo – hilste på Maleren ved Kroen – gik over Drigstrup hjem, så Sybergs Grav.
[Skrevet langs venstre kant på bagsiden af ark 1, s. 2:]
ps. fortsat. Et andet Aar var de i Sallinge, så Hillerlev Kirke etc. Ifjor var Peter på Færøerne – fortæller morsomt om alt deroppe. De har rejst meget – Paris – Sydfrankrig – Schweiz – Tyskland – sjove Mennesker.