1902-12

Kære Mor!
Igår kom da endelig dit længeventede Brev baade til mig og til Mornine. Ja, vi kunde ikke forstå, hvor det blev af, men så meget mere velkomment var det. Det er jo grulig trist at stakkels Dis er så dårlig i Hovedet og må holde op – det havde da været rart af at få Eksamenen, når det er så nær, skønt det i og for sig intet har at betyde. – Nej, jeg vil rigtignok på ingen Måde pine på, med at få hende eller nogen herover – nu når jeg tænker rigtig over det, så synes jeg jo også at det er synd at tage nogen nu, da det begynder at tynde ud i Rækkerne. Der er jo også den Fare, at de bliver gift herovre som Mornine, – skønt jeg kan ikke tænke mig, med hvem det skulde være, - for de giftefærdige ere meget sjældne. De siger at den lille Frk. Jansen skal have udtalt sig beundrende om Mornines Dygtighed til ”finde dem”.
Hvor var det morsomt at høre om dit Besøg hos B, - hvor der må være yndigt. – Jeg er så glad over at vi fik Huset at se som det var den Gang, så kan jeg da have en lille Smule Begreb om det, - men hvad vilde jeg ikke gi', for at kunde svippe indenfor og være med jer lidt.
Nå, - noget skal man vel altid ha' og savne her i Livet – og det man har skal for det meste tages fra èn lidt efter lidt, - så vi må hellere være taknemmelige for hvad vi har. Jeg er mig vel bevidst og glad ved ved at tænke på, hvor jeg – til de fleste Tider – nød alle de Aar jeg var hjemme, - den fredelige Hygge og den hjemlige Ro på det kære gamle Haab. – Ingen kan heller være mere glad ved deres lille Hjem end jeg er ved vores, men det er vel også noget fordi jeg led sådan under Familjelivet så længe, og Kontrasten er så stor.
Tænk, jeg har idag fået en Pige – og det er henrivende – sikken et Himmerig det er de første Dage, ikke at behøve at skruppe, - få sin Mad sat på Bordet for sig og se Køkkenet skinnende rent. – Det er ligesom man bliver et helt andet Menneske ved det. Jeg strittede derimod af al Magt, for jeg mente ikke vi havde Raad lidt endnu, - og det har vi heller ikke, men Harris blev ved, at jeg skulde have èn, og igår hittede han én på et Fæstekontor og sendte hjem. Hende tror jeg nu ikke jeg beholder, for hun er en udlært Herskabspige og skal have 5 Dol. om Ugen og det er jo altfor galt. Nelly giver kun 3-50, - de fleste 4 D. og mere vil jeg heller ikke give – i det mindste foreløbig. Det er en svensk Pige, fra Malmøegnen, vist umådelig rar og dygtig, - vil gøre alt, så jeg kan sidde på min Hale Dagen igennem, men det bryder jeg mig slet ikke om, - vil ligeså gærne være med lidt selv.
Vi var i Aftes til en dejlig Koncert i Ceciliaforeningen Det var en Førsteopførelse af en stor ”Requiem”, som Georg Henschel har skrevet til Minde om sin Kone – den er påbegyndt 4 Dage efter hendes Død. Deres Datter en ganske, ung Pige var en af Solisterne og han anførte selv. Konen var en bekendt Sangerinde og har sungen mange Gange i Ceciliaforeningen. –
Lille Grethe går nu ud igen, hun er bleven lidt bleg mens hun har været inde.
Ja jeg har Masser Julebreve at skrive, så jeg vil slutte for denne Gang. Hils lille Junge og Tutte og Disser og Pal og Mogensens og gamle Muntermand. Stakkels lille Dora – men det var nok det bedste.
1000 Hilsner, din egen Pelle.