1899-07-17

Min egen elskede Ven!
Naar jeg begynder paa dette store Ark, er det mindre fordi jeg tror, jeg kan fylde det, end fordi jeg ikke kan komme til at rive det over, da den lille dejlige ligger og drikker, saa jeg kun har den ene Arm fri. Han har lige haft et af sine alleryndigste Øjeblikke. Han gjorde en lille Pause i sin Spisning og gav sig til at snakke og le, som jeg aldrig har set det før, og da jeg jo af ham lo han endnu mere spirrede formelig af Henrykkelse. Hvor er han vidunderlig dejlig. Det trækker op til en ordentlig Torden, det dundrer rundt omkring os og Luften er trykkende lummer. Hvor er det dog højtidelig og ildevarslende saadan en optrækkende Torden. Bare Du er i Hus og ikke sidder ude i Skoven under de høje Træer. Hvor jeg dog er glad over, at Du har det saa godt, Du maa godt skrive om Mad jeg bliver ikke gal, men glæder mig rigtig over, at Du lever saa godt og har god Appetit. Jeg har lige læst Dit Brev, tak for det og det andet, som jeg fik i Gaar, da vi hentede Post. Da jeg i Gaar skrev om Mutter og Lüsse, faldt det mig slet ikke ind, at de jo ogsaa kunde bringe Kighoste, men mon der ikke kunde findes paa en Slags Karantæne for dem; de ere jo ikke nær saa farlige som Du. De kunde jo lade være at kysse os, tage fat paa den lille og ligge her om Natten. – Hvis de saa f. Ex. bankede og børstede og luftede hver et Sæt Tøj og lagde det i i Karantæne hos Dig et Par Dage og saa vaskede sig godt og klædte sig om henne hos Dig, mon der saa kunde være tale om noget,? de kunde jo ogsaa lade være at kysse Hønset og Børnene en Dagstid. Hvad mener Du om det? - - Det var frygtelig morsomt at faa dem hertil. – Bare nu ikke Vejret forandrer sig efter denne Torden, saa Du ikke kan faa malet paa Dit Billede. – I Gaar da Fader og Dede var kørt til Stationen med Thorvald (jeg havde heldigvis afslaaet at tage med) kom der en Herre cyklende, og det viste sig at være lille Find. Han har været en 14 Dagestid i Svendborg for at male en Bestilling, og nu var han en Visit paa Gelskov for at sige, at han først kom om et Par Uger. Han blev her kun en god Timestid da han allerede samme Aften skulde tilbage til Svendborg. Det var forfærdelig morsomt at se ham, hvor er han dog elskværdig. - - Aa, Gubevars, - - Der kom Fru Mogensen og har siddet her en Time og snakket, og jeg har en Buket Flox stillet op til Maling, som jeg brænder efter at faa fat paa, og Ungen hyler i vilden Sky, og jeg sveder af Anstrængelse og Nervøsitet og nu kommer Dis efter Brevet, - føj – føj – føj - - Nu slutter jeg min Dreng ganske ør af alt dette Mudder, - saa nu gik de og Ungen tier lidt, hvor det lettede, nu gaar jeg hen og lægger det Billede an. Vi længes efter Dig, min egen Dreng, men har det ellers saa godt. Dette Brev er vist ganske meningsløst, men det er skreven med lange Pauser forstaar Du. – Lille Find var meget begejstret for Viborg, bad mig hilse Dig voldsomt. – Farvel min egen Ven! 1000 Millioner Hilsner fra os begge til Dig og hils ogsaa alle de andre fra Din Alhed.

Mandag.