1906-10-21

Kæreste Larsi!
Det var mig en stor Lettelse at faa Brev til Morgen og se, at der intet var i Vejen, jeg fik saa 2 Breve i Dag; tak for dem begge. Ja, det er trist, at det det [ordet overstreget] trækker saa rædsomt ud med den Unge, jeg kan jo ikke blive her i det uendelige, navnlig for den Udstillings Skyld. Du maa bede Amanda fra Dis om at komme herover Lørdag aften i St. for Søndag Morgen, hun kan saa om et Par Søndage faa fri en hel Dag og rejse over og besøge sin Søster i Stedet. – Vejret har været yndigt i Dag, vi har som sædvanlig været ude en lang Tur med Sjums. Det var morsomt med Din lille Udflugt ned hos Klax. – Du har ikke svaret paa alle mine Spørgsmål om Dine Forældres Sveriges Tur og Assurancen samt om Junges og Agrarens Flytning og jeg synes, der var mere. Hvordan er den lille Bypige. Du forhører Dig da stadig om der er Difteritis i Nabolaget, og skulde der komme, maa Du jo holde Børnene skarpt afsondrede fra alle Børn. – Kys de søde smaa og Dig selv! Din Alhed.
Mandag Eft.